Dato: 21. august 1838
Fra: H.C. Andersen   Til: Henriette Hanck
Sprog: dansk.

Kjøbenhavn den 21 August 1838

De har Tillid til mig, det har Deres sidste Brev, meer end alle tidligere lært mig. Stakkels Søster Jette, hvor gjerne vilde jeg trøste Dem, hvor gjerne sige noget Oplivende, idet De miskjender Deres Kraft. De har hvad Millioner ikke har, De er saa begavet, at De idetmindste deler Smerterne med de største Aander. Troer De ikke at disse have deres søvnløse Nætter, deres Mistvivl til egen Kraft, til Verdens Dom - Lad kun i Guds Navn Novellen komme ud, den retfærdige Kritik vil ikke sige noget strængere end hvad jeg har sagt Dem, og de ubillige Dommere, ja, disse give os en søvnløs Nat og – en stor Portion Selvfølelse. – Enhver Bog har, ligesom Mennesket, sin Skjæbne128 , ingen vide hvorledes det kan gaae Tante Anna, har hun Lykke, da oplives De , maaskee, da springer der en rigtig frisk grøn Green ud, dog, det forudsiger jeg Dem, om De indleverede et Mesterstykke, De vilde dog have Øieblikke hvori De tvivlede om Deres eget Værd. Troer De ikke jeg har det, i hvor forfængelig jeg end kan regnes for at være. O Dem vil jeg skrifte hvad jeg bekjæmper for hele Verden, maaskee føler dybest, idet jeg meest egoistisk træder frem. Mon jeg har leveret et eneste Arbeide der vil svømme paa Tiden - Jeg har Øieblikke hvori Meislings Ord: Du har ingen Forstand, Du er dum, overfladisk ! lyder for mine Øre, og der høre min hele Kraft, min hele Opmærksomhed paa Andre om mig, for at finde Beroligelse. Ethvert Arbeide jeg sender ud, er det for mig, som jeg stod paa Retterstedet! Jeg frygter et Publicum, af hvilket hvert enkelt Menneske er mig i det høieste, ikke af afgjørende Indvirkning. For Øieblikket skal jeg efter Alle de der komme fra Tydskland og som et Brev, jeg nys fik fra Chamisso stadfæster129 , staae øverst af alle danske Digtere. Frøken Jessen, der kommer fra Dresden130 har fortalt Jette Wulff at hun maatte klippe i smaae Stykker til Damerne, de Billeder hun havde udklippede fra min Haand. Alt dette, i hvor uvæsentligt det kan være, gjør godt, og dog lider jeg endnu, som De lider, som De har lidt for at give os en Novelle. Al Digter Lyksalighed have vi idet vi skabe, men fra det Øieblik Verket er fuldendt komme Qvalerne; vi ere som Prometeus, det Guddommelige smeder os just i Lænker. Den Uro og Angest De nu kjender, har i mange Nætter været min Hovedpude og tro mig de største Sjæle kjende den. Victor Hugo og Scribe stille lide, selv den fornemme Gøthe forraader sin Qval i Digtet: Wer nie sein Brott mit Thränen ass. Sæt nu ogsaa at Deres Moder blev skuffet i sit smukke Haab, at Deres Novelle – ikke blev lagt Mærke til, eller en velskreven Kritik behandlede den, som Hverdagsgods, hvad var der da saa skrækkeligt? Rører der sig noget i Dem, da kommer det frem ved en anden Leilighed og gjør der ikke, da har Gud dog givet Dem saa meget, at det maa modnes for et andet Liv ! Husk paa, vi have en Evighed at leve i; hvorfor strax rutte med sit Pund? Her paa Jorden ere vi Alle kun i første Classe, den som udmærker sig der, falder tidt sammen i de Andre, der er en anden Verden hvor nye Aander maa fremtræde. O, gjør Dem ikke selv Livet bittert! grib de faae Solstraaler! gid at dette mit Brev maa kunne kaste blot een eneste i Deres Hjerte, kjære, gode Søster Jette! Deres Novelle staaer over hundrede andre, behager mig mere end meget af vore store Digtere, men jeg ønskede noget Indgribende, noget ret Originalt og derfor har jeg sagt – hvad jeg følte. Lad mig høre noget mere om Novellen, hvad De faaer for Arket, hvor den trykkes og naar den er ivente. Jeg faaer da et Exemplar? Jeg vil sætte Pris derpaa, megen Pris, naar De skriver at det er til mig og saa smukt Deres Navn derunder; jeg vil nok vente til et Exemplar har været i Odense. – Jomf: Andersen, Skuespillerinden, er indtruffet, hun bragte mig et Brev fra Thomsen og jeg gik strax op til hende; hun behager mig, det er en vakker Pige, gid hun maa have Talent og gjøre Lykke! jeg ønskede nok at hun var i et mere dannet Huus, end hos Christian Bruun131 ! det Portrait Thomsen har af hende er jo infamt, siig ham det. Jeg sagde hende det samme. Bag efter er det faldet mig ind, at Bruun vist har tegnet det; jo, saa har jeg baaret mig net af! jeg gjorte Nar af det for ham; sig mig noget derom. Jeg talte saa varmt om Jomf:Andersen at Louise Collin blev søsterlig heed, thi hun tillader ikke jeg forelsker mig i en Theaterdame; dog denne Gang kan hun være rolig, kun Fru Heiberg og maaskee Jomf. Grann ( NB dersom hun havde Forstand og Dannelse; men det har hun ikke) kunde jeg blive forlibt i. Af nye Operaer indstuderes Belinis Gli Puritani, Sahlerts, Faaborg, Jomf. Holst og Mad Simonsen udføre Hovedpartierne. Øehlenschlæger har skrevet en Tragedie: Knud den Store132 , men det bliver vist ikke noget for mig, jeg er kjed af denne Nordiskhed, vor Tid vil have mere, end hvad der interesserer et Hjørne af Verden. Hartmanns Opera: Ravnen133 er bestemt til at udgives næste Aar af Musikforeningen.

Tserning bragte mig forleden en ung Berliner, som Chamisso anbefalede mig134 , vi kjørte ud og saae en Deel af Byens Omegn, den unge Mand fortalte mig mange Behageligheder, bragte mig Hilsener fra en Mængde Damer som "elskede" Improvisatorens og Spillemandens Digter. Denne sidste Roman synes meest af alle mine at gjøre Lykke; læs Gersdorffs Repertorium, det sidste Hefte, der skal De see hvor utilladeligt høit man sætter Spillemanden, ved Novalis Offerdingen og Tiecks tidlige bedste Arbeider135 . Iøvrigt bliver de Danske der medtaget fordi de have "nedrevet spottet og forhaanet en Digter, der, " som Tydsken siger, "neppe [er] 32 Aar og dog har hævet sig til en Udmærkelses Spids der sikkrer ham enhver Forandring af Skjæbnen". Jo Skjæbnen vil nok vide at finde mig. Kritikkens Giganter her hjemme veed jeg arbeide i Stilhed paa at bestorme min Olymp. Sommeren slæber sørgeligt afsted, jeg gaaer daglig i Vandet for at holde Kulden ud, en Gang om Ugen henter Fru Bügels Vogn mig ud i Skoven og 3 Dage har jeg ligget hos Drevsens i Torbek. Mulatten har jeg ikke havdt i Haanden endnu, derimod er nu snart et lille Hefte Eventyr endt, det vil indeholde Gaaseurten, den standhaftige Tinsoldat og de vilde Svaner136 . I Løverdags var jeg til stor Middag hos Heibergs, vis a vis for mig, ved Bordet, sad min Uven Molbeck; vi talte meget nydeligt sammen, trykkede hinanden i Haanden og det var særdeles intimt. Vi svømmede i en Mængde kostbare Vine, aldrig havde jeg troet at en dansk Digter havde sliig en Viinkjælder. Tak Deres Moder for hendes smukke, hjertelige Brev til mig, gid hun med Deres Fader snart maatte blive mere oplivede; en Reise til Kjøbenhavn kunde vist gjøre godt. Septembermaaned bliver rimeligviis, hvad vi kalde smuk; lad de to gode Mennesker tage hinanden under Armen og saa ere de her. Mit Brev til Baronesse Stampe, som jeg læste for Dem, har særdeles mishaget; jeg skrev deri: "Frøken Schwartsens kloge Øine'&137 . Denne Tirade har saaret Baronessen og det er gaaet ud over den stakkels Frøken Schwartsen. Jette Wulff og hendes Broder ere komne herind fra Nysø, men de reise i næste Uge der ud igjen. Fra Fru Lessøe har jeg mange Hilsener, hun spurgte med megen Kjærlighed til Dem og alle Deres. De maa selv med Deres Tante afgjøre at De i Dag faaer Brev fra mig og ikke hun, men jeg syntes at De fortjente det meest. Hils hende ret hjerteligt, iligemaade alle Søstrene. Nu lev vel,

med broderlig Hengivenhed H. C. Andersen.

Min Compliment til Frøken Schleppegrell og mange Tak for den tiltænkte Chocolade !

Hils Kalkars, jeg fandt hans Vesitkort ved min Hjemkomst.

Tekst fra: H.C. Andersens Hus