H.C. Andersen-centret ved Syddansk Universitet. Hjemmesiden er en base for forskning, tekster og information om og af H.C. Andersen. Man kan finde materialer om (nøgleordene) eventyr, forfatter, litteratur, børnelitteratur, børnebøger, undervisning, studie, Victor Borge, HC Andersen, H. C. Andersen, liv, værk, tidstavle og biografi, citater, drømme, FAQ, oversættelse, bibliografi, anmeldelser, quiz, børnetegninger, 2005 og manuskripter
The Hans Christian Andersen Center

Brev fra H.C. Andersen til Dorothea Melchior 24. oktober 1868

Hop forbi menu og nyheder

Dato: 24. oktober 1868
Fra: H.C. Andersen   Til: Dorothea Melchior
Sprog: dansk.

Kjøbenhavn 24 October 1868.

Kjære Fru Melchior Det var min Tanke at komme ud paa "Rolighed" igaar og fortælle lidt om Studenterfesten, samt bringe min Tak for Blomsterne og den skrevne Hilsen, men mit Been var saa daarligt, jeg selv i et saa trist Humeur at jeg tilsidst søgte hen til Dr Studsgaard, der i Dr Collins Fraværelse har hans Forretninger. Han saae paa Benet, løsnede Saaret og udvaskede det, men raadede til at være saa lidt i Bevægelse, som jeg kunde, helst et Par Timer ligge stille, for at det nu igjen kunde heles. Dog fik jeg Lov, naar det ikke var for langt at gaae ud at spise, samt en Times Tid at besøge Theatret, da jeg nok ellers meente han, reent tabte Humeuret. I dette Øieblik har han været igjen hos mig, der er ingen Fremgang siden igaar, men det tør jeg ikke vente før om en Ugestid siger han. Jeg kan altsaa kun sende Brev med Hilsen til alle Kjære paa Rolighed. Paa Tirsdag veed jeg De fløtte til Byen; Anna og Frøken Louise haaber jeg befinde sig bedre.

Deres taknemlige

H.C. Andersen

Tekst fra: Niels Oxenvad