Dato: 3. april 1869
Fra: H.C. Andersen   Til: Hans Christian Jørgensen
Sprog: dansk.

Kjøbenhavn den 3die April 1869.

Kjære Hr. Jørgensen!

I forgaars sagde den fortræffelige Hr. Moses Melchior at han vilde tage sig af et Brev fra mig til Dem og at dette vilde naae Dem paa St. Helena. Gid at jeg selv kunde være der, see fra Klipperne udover Havet, see hvad Napoleon har seet og givet en Mærkværdigheds Glands. Det er da en ganske deilig Reise De har gjort! Hvor Meget har De dog seet, som Millioner ikke faae at see; jeg ha aber at De har ført Dagbog, nedtegnet med Ord hvad Dagene rullede op for Dem paa Havet og i de fremmede Lande! De fortæller godt! Deres Breve ere vel skrevne og giver Alt saa beskueligt! Jeg havde ventet et Brev fra Dem, naar De kom til Ostindien, men blev skuffet, det er i det mindste ikke naaet til mig; har De ikke skrevet, da veed jeg at De har været forstemt eller paa anden Maade været hindret fra Skrivning; dog tænkt paa mig har De tilvisse og Deres varme Tanker tager jeg til Indtægt saa godt som et Brev. Hr. Moses Melchior taler altid saa hjerteligt og deeltagende til mig om Dem; jeg er glad ved hans Hjertelag. for Dem, han er af de Mennesker man kunde ønske der vare mange af i denne Verden. Jeg vilde allerede have skrevet til Dem igaar, men da var det min Fødselsdag og den flød hen ved Besøg af deeltagende Venner og Veninder; min Stue blev aldeles forvandlet til en Blomsterhave; Billeder, broderede Sager, Nips og Breve voxte frem paa Bordet og ud paa Aftenen kom Telegram fra Venner i Neapel, det havde brugt otte Timer fra Udgangs-Punktet til Kjøbenhavn.

Vinteren har været usædvanlig mild og næsten ingen Snee. Nu skinner Solen varmt, Storken, Stæren og Viben ere alt komne fra deres lange Reise. Udstillingen paa Charlottenborg er ogsaa aabnet, det hører med til Foraarets Forkyndelse. Hele Vinteren er min Tid hengaaet med at skrive for en amerikansk Boghandler Fortsættelse af »Mit Livs Eventyr«, det sluttede som de maaskee veed den anden April 1855; det jeg nu har skrevet begynder fra 1855 og naaer til Festen for mig [i] Odense den 6. September 1867, altsaa har jeg over tolv Aar at fortælle om; jeg er nu færdig og begynder paa Reenskrivningen. Bloch maler i denne Tid mit Portræt; om jeg lever til den sjette September da er det iaar 50 Aar siden jeg første Gangkom til Kjøbenhavn. Det er en lang riig Tid, hvori Vorherre forundte mig uendeligt Meget, jeg overvældes tidt ved Tanken derom.

Gid nu at den store Søreise De har gjort maa have styrket Deres Bryst, løftet Deres Sind; De taler vel nu fortræffeligt Engelsk. Meget maa have fyldt Dem af det Nye og Eiendommelige De har seet, de forskjellige Mennesker De har færdedes med. Giv os een eller anden smuk naturtro Skildring.

I Kjøbenhavn er en Deel forandret, siden De var her. Huse og Gader ere ligesom skudte frem paa Gammelholm, Forstæderne ere blevne større, en Deel af Voldgraven ud for den nye Banegaard fyldt, vi have faaet Sporvogne, der hvert tiende Minut gaaer fra Frederiksberg gjennem Kjøbenhavn lige til Vibens Huus paa Strandveien. Vi have Spoervogn til Nørrebro og snart ogsaa ud over Amager. Fra Fredericia er Jernbane lige til Aarhus. Jeg fortæller maaskee her en heel Deel, som ikke interesserer Dem, men jeg griber i fleng for at meddele og føler mig ganske fattig og flau ved at et saa tarveligt et Brev som dette skal naae til Napoleon den Stores Klippeø St. Helena. Fra Collins har jeg Hilsner til Dem, de tænke paa at fløtte ud til Hellebæk og blive der i Sommertiden, jeg flyver om i Landet til Venner der, og om Gud vil reiser jeg i September til Nizza og overvintrer. Det er mig en Trang, en halv Nødvendighed at flyve ud i Verden, fa ae ligesom et aandeligt Bad eller drikke af Ungdomskilden.

I denne Vinter har det kongelige Theater ikke bragt mange Nyheder; Heibergs Pottemager Valter er blevet opført; Herz har leveret et tre Akts Lystspil: Tre Dage i Padua, som har vundet meget Bifald. Goldschmidt har givet et Lystspil: »Fra den anden Verden«, som gav, hvad man kalder godt Huus, men ikke videre. I disse Dage have vi et Drama af samme Forfatter: »Rabbien og Ridderen«, det er egenligt en smuk Novelle, som ikke godt er tilskaaret som Drama men har et Par efectfulde Scener. Bournonville komponerer en Ballet: Kort Adelar.

Men nu lev vel kjære Hr. Jørgensen, Gud glæde og velsigne Dem.

Hjerteligst.

H. C. Andersen.

Har jeg Venner ombord eller De møder saadanne, da hils fra mig.

Tekst fra: Se tilknyttet bibliografipost