Dato: 5. juni 1869
Fra: H.C. Andersen   Til: Henriette Oline Collin, f. Thyberg
Sprog: dansk.

615. Til Henriette Collin.

Kjøbenhavn den 5 Juni 1869.

Kjære Fru Collin!

En heel Uge snart har nu De og Deres rosenbladfine Louise, været paa Nordpol Expedition hvorhen Deres Gemal, uden Protest, har ført Dem; jeg har frosset og saa kan jeg tænke hvorledes De har frosset, der knap har Kullen til Skjærmbrædt for de nordostlige siberiske Vinde. De har vel lagt i alle Strygejern, Kakkelovn har De jo ikke, De har fra Morgenstunden til Sengetid ladet Pigen stille en kogende Maskine paa Bordet. Det har jeg nu ikke saa ganske behøvet, jeg boer jo sydligere end680 i det op mod ultima Thule liggende Hellebek. Idag kom endeligt en varm Solstraale, den var vist bestilt til Grundlovsfesten [;] Danebrog vaier herinde i Byen paa Torve og i Gader, Folkemængden drager ud i det Grønne, jeg sidder imidlertid ene i min kjøbenhavnske Eensomhed, thi alle kjære Omgangs Venner have lagt sig ned paa Landet. Til Melchiors kommer jeg ikke, den mindste af Sønnerne, veed De har faaet Skarlagens Feber og jeg har faaet Angest for den, efter at have været derude et Par Gange; hver Dag opdager jeg een eller anden rød Plet i mit Ansigt eller paa min Hals, stadigt lider jeg af Hovedpine, som jeg ellers har været fri for og saa ligger jeg nu i Fløtte­-Vrøvl, det ængster mig at blive syg og maatte lægge mig ind paa Hospi­talet. Phantasie har jeg, ja jeg lever jo tildeels af den, men den generer imel­lem, især naar man troer at den ikke raader og da just raader allerstærkest. Mit Livs Eventyr har jeg nu faaet afskrevet, netop ved Maanedens Ud­gang, det er allerede ombord paa Veien til Amerika. I Dag har jeg efter Thieles Anmodning skrevet ham et Brev til der gav681 ham alle mine Erindringer om Rahbek, Fru Rahbek og Bakkehuset. At Bloch har solgt hans Portræt af mig for 200 Rdlr til Henriques veed De. Det var ellers godt Kjøb.

Paa Tirsdag Morgen tager jeg ud til Henriques paa Peters Haab ved Emilie Kilde paa Strandveien og bliver der til Torsdag Aften, Fredag og Løverdag haaber jeg at være færdig med Indpakningen, Mandag og Tirsdag fløttes Tøiet over i Henriques Bopæl og Onsdag morgen flyver jeg ud til Basnæs ved Skjelskjør, hvor jeg bliver til midt i682 Juli, Alt, haaber jeg, er da vel hos Melchiors og da kommer jeg til »Rolighed« hvorfra jeg en skjøn Dag svipper ud til Hellebek, og naar da de kongelige Festligheder i Begyndelsen af September ere tilende, min 6te September bliver natur­ligviis ganske privat, flyver jeg ud endnu engang, vistnok den sidste, og seer, vil Gud, det rullende luftblaa Middelhav og Blomster og Grønt i Sol­skin ved Vintertid [–] hvor det er deiligt at leve! men saligere at troe paa et evigt Liv! Vorherre giver os sin Velsignelse hver efter som vi kunne modtage den. Jeg veed ikke om Jonas er i Hellebek, men er han ikke, kom­mer han og hils ham da. Louise den allervarmeste og ærbødigste Hilsen! Deres Mand Hilsen og Bøn om at blive ved »Collins Kilde« og ikke i ethvert Veir at styre ud paa det aabne Kattegat. Doctor Meyer mødte jeg igaar, han sagde mig, som altid, noget Venligt og Godt. »De seer prægtig ud! Blodet kommer frem i Kinderne som det skal !« men nu slipper Papiret og jeg slipper Pennen.

Deres trofaste

H. C. Andersen

Tekst fra: Se tilknyttet bibliografipost