616. Fra Henriette Collin.
Aalsgaard Fredag [11. Juni 1869]
Kjere Andersen! Jeg var i Byen i Onsdags og havde haabet at kunne gjøre et lille Besøg hos Dem, men som bekjendt har de Timer man tilbringer i Byen, naar man kommer ind fra Landet, ingenlunde som andre Timer 60 Minutter, men efter min Erfaring knap 25 og derfor slog Tiden paa ingen Maade til.–
Jeg kan forestille mig Deres store Savn da De følte hvorlunde Deres Phantasie tvang Dem til at opgive Deres andet Hjem hos Melchiors. Fra Fru Lund veed jeg at Søn[n]en har det godt og at ingen Anden af Familien er angrebet'ndash;det er jo deiligt'ndash;
Jeg har længtes ligesaameget som gruet for vort Postbud idag fordi han skulde bringe mig Brev om Johannes Hornemann som nu i 3 Maaneder har været meget syg og i de sidste 8te Dage dødsyg, nu kom der et lykkeligt Brev, han synes at være kommet over Bjerget og Haabet vaagner hos dem Alle, han er en rigtig sød Dreng og sin Faders Hjertebarn. Gudskelov! – Om vort skjønne Hellebæk vil jeg dennegang ikke tale'ndash;kun saameget vil jeg fortælle Dem at vi igaar, henad Aften havde det skjønneste Syn fra vore Vinduer, det var Solen der gik ned over det vildt oprørte Hav og skinnede paa det hvide Skum der væltede frem af det sortblaa Vand'ndash;Himlen var bedækket med de vidunderligste Skyer og en Regnbue-Støtte straalede med overnaturlig Farvepragt over et stort Dampskib som arbeidede sig frem mod de vrede Bølger!–Jeg synes jeg begynder at blive digterisk i mine Naturbeskrivelser og vil ikke udsætte mig for at denne min Begavelse skal vække Deres naturlige Skinsyge, derfor forlader jeg Naturen og vænder mig til Mennesker'ndash;og af dem er her iaar ikke faae Notabilliteter tæt ved os boer Biskop Monrad med Familie, skraaes overfor os boer Digteren Hauchs, oppe paa Bakken bor Molbechs og i den anden Udkant af Aalsgaard boer Phisters!
Vi selv ere Alle raske og nyde Tilværelsen efter vore forskillige Tilbøieligheder'ndash;Jonas kom i Fredags, men kommer vel til at leve en Deel paa Veien mellem her og hjemme'ndash;Edvard er opfyldt afnogle storartede Forsøg paa en ny Fiskemaade, Theodor nyder Livet med sine Hunde og med os Andre[,] Louise laver sig en hemmelig lille Siddeplads mellem Træer og Buske og beplanter den med Skovens Bregner og Blomster, Jeg passer hele Maskineriet'ndash;det synlige som det usynlige og Alle hilse vi Dem kjere Andersen'ndash;
Deres
Jette Collin.
