Du har søgt på: +Andersens +Hus

Gå til første fund  Tilbage til søgeresultaterne

Dato: 13. juni 1869
Fra: H.C. Andersen   Til: Henriette Scavenius, f. Moltke
Sprog: dansk.

[13. Juni 1869.]

Om Gud vil, tager jeg altsaa paa Onsdag den 16de med Morgentoget fra Kjøbenhavn, haaber at finde Deres Naades Vogn i Skjælskjør og indtræffer omtrent ved Frokosttiden paa Basnæs; jeg længes derefter og glæder mig særdeles til Opholdet. Igaar fik jeg brev fra Hr Melchior og Frue, at det havde nu viist sig, at det slet ikke var Skarlagens Feber Sønnen havde, det har været røde Hunde og han var nu oppe igjen. De ønskede derfor at jeg kom derud og blev en Tid, efter den første / de kom med et tidligere Besøg hos dem, ligger i, at de har taget Bestemmelse at reise til Syd=Frankerike, een af de første Dage i August, for at overvintre der med en brystsvag Datter og jeg kan altsaa kun blive paa Rolighed til Bengyndelsen af August. Min egen Afreise er først den 8 September, jeg maa da tilbringe en Deel af August paa Klampenborg, Marienlyst eller et andet Badested, da jeg ikke har min Bopæl længer hos Frøken Hallager; i morgen fløtter jeg alt mit Tøi over i Henriques Værelser hvor det bliver indtil min Hjemkomst næste Foraar. I denne Morgen, da jeg var nede at drikke min Chocolade hos a Porta, mødte jeg den kjære Otto; jeg sagde ham at jeg gik op at skrive til hans Moder og at jeg haabede at være paa Basnæs førstkommende Onsdag, han sender kjærlige Hilsener og saae glad og vel ud.

Tør jeg nu aabent og lige frem spørge om Deres Naade vil beholde mig i 3 Uger paa Basnæs; det er jo temmelig længe, men ikke sandt, jeg er velkommen? Altsaa fra den 16de Juni til Onsdag den 4 Juli, da vente Melchiors mig, for at jeg kan blive en lignende Tid der, før Familiens Afreise. Vil Deres Naade nu hjerteligt hilse Fru Luzia, Frøken Brandes, Frøken Lutzow og alle Kjære i Deres Omgivelse. Grev Holstein ere vel endnu ikke vendte tilbage? Med Grev Moltke Hvitfeldt er det nok endnu slet ikke godt. Altsaa, om Gud vil, er jeg paa det kjære Basnæs, Onsdag midt paa Dagen. Deres Naades taknemlig hengivne H.C. Andersen

Begyndelsen af brevet bortskaaret; Dateringen bestemt af Hr. Bibliotekar H. Topsøe-Jensen efter brevets indhold sammenholdt med optegnelser i H.C. Andersens dagbøger.

Tekst fra: H.C. Andersens Hus