Dato: 17. juni 1869
Fra: H.C. Andersen   Til: Dorothea Melchior
Sprog: dansk.

Basnæs ved Skjelskør den 17 Juni 1869

Kjære Fru Melchior!

For et Par Timer siden kom jeg her til Basnæs, og min første Skrivelse herfra maa flyve til Rolighed. Jeg kan først aflevere den imorgen Formiddag, og den naaer først Byen overmorgen, saaledes ligger Basnæs udenfor Hovedlandeveien; men ikke udenfor Telegraph-stationen. Naar jeg imorgen sender dette Brev til Skjelskjør, vil jeg sende en Hilsen gjennem Telegraphen, den har De da imorgen paa Bryllupsdagen, jeg er dog saaledes synlig tilstede! Gud glæde og velsigne Dem, Deres Mand og Børnekredsen! De ere Alle saa mageløse gode mod mig; jeg gjemmer hvert Indtryk heraf dybt i mit Hjerte. Nu gad jeg vide hvorledes Dagen glider hen, hvilke Venner der møde, hvilke Skaaler [der] blive bragte; ja jeg hører j[o om] ikke længe, fra "Roligheds" Hjemmet.

Nu skal jeg fortælle om min korte, farveløse Fart herud. Jeg var saa træt at jeg saae kun lidt og oplevede slet Intet. Allerede før fire, imorges, stod jeg op, snart efter kaldte jeg paa Pigen og hun paa Frøken Hallager, Klokken fem stod Kaffen paa Bordet og lidt over sex var jeg paa Banegaarden; ene sad jeg i Vognen lige til Slagelse, Deligencen som optog mig der til Skjelskjør, havde jeg det Held med, at den ikke havde nogen Pasageer uden jeg; det bidrog til at jeg laae og som om jeg kun vegeterede i Vognen; jeg kom ganske søvnig til Skjelskjør, herfra gik det i herskabelig Flugt, med vel muntre Heste til Basnæs, hvor jeg fik den hjerteligste Modtagelse; Fru Scavenius var meget glad ved at see mig, jeg har ikke været her siden Datterens Bryllup, det er snart to Aar siden. De vil erindre at mit stødte Been forhindrede mig senest fra at komme her. Paa min Stue havde Fru Scavenius stillet et Glas med smukke Roser, Frøken Brandes og Enken Fru Hohlenberg, som begge ere her, havde givet [overstreget: stillet] smukt ordnede Markblomster. Veiret er klart, Søen blaagrøn, Rødtjørnen blomstrer i Haven og Græsset er som et Fløiel, i det samme iaar bliver tromlet og behandlet paa samme Maade som Grønsværet paa Glorup. For Enden af Haven er, siden jeg var her sidst, opreist et Mindesmærke for den afdøde Scavenius, det staaer under en heel Gruppe ældgamle Træer, hvert vistnok, et Par Hundred Aar gammelt, det er en Obelisk med Indskrift ;

"Den oplyste, dygtige og hjælpsomme Godseier Jacob Brønnum Scavenius rejstes denne Mindestøtte i Taknemlighed og Erkjendtlighed af Godsets Beboere, den 19de Mai 1868".

Indskriften har jeg leveret, anmodet derom af Beboerne.

Fru Scavenius sagde strax ved min Ankomst: "Veed De hvad, Andersen, jeg er glad veed at De iaar først kommer til mig og ikke til Melchiors, thi der har De det saa godt, bliver saa forkjælet at jeg ikke kan gjøre det saaledes, uagtet De veed jeg vil gjøre det efter bedste Evne!" hun talte med saa megen Inderlighed om Dem, Deres Mand og Svoger Moses Melchior og beklagede at det ikke havde faldet hendes Fætter Moltke-Hvitfeldt ind, at indbyde hende engang hos sig, naar De og Deres vare hos ham. Naar De ved en tilstundende Hoffest mødtes, sagde hun, bad hun een af Deres fælles Bekjendter at presentere [overstreget: hilse] hende for Dem. Hun kjender saa godt til al Deres Elskværdighed, ja veed endogsaa Beskeed om Frøken Jette Melchiors mageløse Godhed. Den nye Kammerjomfru, hun har faaet fra Henriques er hun særdeles glad ved og siger at hun allerede er kommet til at holde meget af hende; hun er ogsaa særdeles vel lidt af hele Gaardens Folk. Jeg saae hende og bragte hende en Hilsen fra Henriques som det var paalagt mig. Og nu, tag til Takke med dette lille Brev. Bring de hjerteligste Hilsener til alle Kjære i Hjemmet: "Rolighed"!

Deres taknemlige, ærbødige

H. C. Andersen.

Tekst fra: Niels Oxenvad