Basnæs ved Skjelskjør den [18 Juni] 1869.
Kjære Fru Henriques!
Mit forrige Brev fra Kjøbenhavn har De modtaget. Nu flyver Brevduen ud fra Basnæs hvor hen jeg kom iforgaars og føler mig vel og hyggelig, uagtet Veiret er koldt, Søen vender det Hvide ud og Skyerne det Sorte. Paa Afreisens Morgen var jeg allerede oppe lidt før Klokken fire, saa kaldte jeg paa Pigen, og Klokken fem var Kaffen lavet, Klokken sex kjørte jeg til Banegaarden. Ved Frokosttid rullede jeg ind paa Basnæs efter lidt over sex Timers Reise; hjerteligt og godt blev jeg modtaget og føler mig langt bedre end i mit eget Hjem paa Kongens Ny torv. I Haven er foretaget store Forskjønnelser siden jeg var her sidst, det er nu, til min Overraskelse hører jeg, omtrent to Aar siden, mit daarlige Been er Skyld heri. Her er en Rigdom af Blomster og sjældne Buxvæxter; Græssværet bliver paa engelsk Maade tromlet og for Enden af den store Alee, ud mod Hovmarken, har Godsets Beboere reist en Mindestøtte for den her afdøde Scavenius. Indskriften skrev jeg for dem, den lyder saaledes: Den oplyste, dygtige og hjælpsomme Godseier Jacob Brønnum Scavenius reistes denne Mindestøtte i Taknemlighed og Erkjendtlighed af Godsets Beboere, den 16 Mai 1868.
Jeg har allerede, under Opholdet her i denne Uge, skrevet [et] nyt lille Digt: Liden Kirsten og Prinds Buris, bestemt for den lille "Souvenir" som Thorkilsen ved hver Juletid giver ud. Jeg begynder at afbetale min Brevgjæld, den jeg skylder til Mange i Landet og udenfor Landet, men i al den Skriven, længes jeg efter at sende Brev og Hilsen til Vennerne paa Petershøi! Lille Marie har det vel godt og vandrer om under Beskyttelse af sin tro Sidse? hendes Søstre og Brødre have det ogsaa fortræffeligt vil jeg haabe! hils dem alle tilsammen, men særligt Deres Mand! jeg er i Forlegenhed ved at tænke paa at det ligger ham paa Hjertet at skaffe mig en glad sjette September, men han maa i Sandhed ikke være Bæreren, heller flyver jeg da ud i den vide Verden. Aarhuus Avis er det eneste af alle Blade der endnu har tænkt paa den Dag som er betydningsfuld for mig men ikke saa meget for de andre Kjøbenhavnere. Igaar var det Melchiors Bryllupsdag, jeg sendte en Hilsen ved Telegraph da Brev ikke kunde naae derud. Nu er jeg begjærlig efter at vide om dette Brev, efter den opgivne Adresse, naaer til Dem. De eller Deres Mand underrette mig nok derom med et Par Ord. Hils paa det hjerteligste Hr og Fru Bille; er Frøken Louise Melchior der endnu i Besøg da siig jeg tænker hjerteligst og ærbødigst paa hende. Vil De i Deres eget Hjem hilse Jomfruen, Pigerne og fælles Venner som komme paa "Høien" hvor der ikke over Husets Dør er skrevet "Velkommen" men hvor det lyser ud fra Øinene.
Deres taknemlig hengivne
H. C. Andersen.
