Dato: 25. juni 1869
Fra: H.C. Andersen   Til: Dorothea Melchior
Sprog: dansk.

Basnæs ved Skjelskjør

den 25 Juni 1869

Kjære Fru Melchior!

Iaftes havde jeg den Glæde at modtage Brev fra Dem og Brev fra Deres Mand; saa snart ventede jeg det ikke! Hvor De dog begge ere mageløst gode mod mig! jeg skynder mig igjen med at skrive, det bliver i Dag Brev til Dem, men jeg lægger de inderligste Taksigelser og Hilsener heri til Deres Mand og han læser maaskee selv dette Brev. Tak fordi De saa levende opruller for mig hele Festdagen den 22 Juni; jeg har Skuet af den, fornemmer Musiken fra "liden Kirsten" og troer at have hørt Talerne. Hvor det var venligt og hjerteligt af Hr Moses Melchior at han med Ord, som jeg helst ønskede det, udbragte min Skaal, hils ham, tak ham! Jeg er altid forlegen lige over for ham med min Tak, jeg har Følelsen af at han ikke holder af at høre Sligt, og jeg veed da ikke ret hvorledes jeg tør og bør stille Ordene. 36 Bouquetter har De bundet; hvilket Arbejde! jeg ønsker at have været med for at lette Dem dette. I Tankerne v[ar j]eg hos Dem Alle; forresten var de[t her]ude en stille kold Dag, jeg gik [i] Haven og havde tyk Vinterfrakke; jeg frøs! siden sad jeg i min Stue og læste Korrectur paa "Kometen"; der i sin danske Skikkelse kommer i næste Hefte af: "Ide og Virkelighed".

Med Fru Scavenius talte jeg om Festligheden paa "Rolighed", og jeg fornam at hun undte mig at være med der. Iøvrigt beklager hun denne Gang saa tidt at hun vist ikke kan skaffe mig al den Hyggelighed som jeg finder paa "Rolighed"; hun er uendelig opmærksom og mageløs god. Jeg har nu sagt at længer end til Tirsdag den 6 Juli bliver ikke Opholdet her paa Basnæs; hun er saa venlig at ville see mig paa Udreisen igjen, naar jeg gaaer syd paa, men det stiller sig vist ikke saa; er Grev Moltke saa vel at han tager mod Gjester, da lægger jeg Udfarten, at blive et Par Dage over paa Glorup. Maaskee reiser jeg ogsaa før den 6 September; der er noget flaut i at blive hjemme for at faae et Festmaaltid; veed jeg at mine Venner have mig deeltagende i Tanke den Mærkedag i mit Liv, da er det tilvisse det Vigtigste. De og Deres Mand ere jo ogsaa da over alle Bjerge. Glad overrasket blev jeg ved den venlige Efterskrift fra Frøken Kjellerup, jeg lægger et Blad til hende her i Brevet. Portræt kunde jeg sende hende, jeg har netop eet fra Hansen, men hun vil jo have et Mage til det Deres Mand fik fra mig og han fik det Eneste jeg da havde. Frøken Hallager tog Billedet lige ved min Afreise. Naar jeg kommer til Byen kan jeg erholde eet og hun skal faae det, hvilket jeg ogsaa har skrevet i Epistelen. I det jeg saae Efterskriften i Deres Brev, troede jeg først at det var fra Frøken Louise, hende har jeg ikke engang faaet en Hilsen fra!!! De og Deres Mand have allerede forundt mig fire deilige Breve og dog, i disse er ikke en Hilsen fra Børnene.. Der er vist ikke nogen Betydning deri, det er ganske tilfældigt? Ikke sandt? Imorgen otte Dage tager hele Huset her til Væddeløbene i Slagelse, jeg bliver hjemme. Det er frem og tilbage over sex Miil at kjøre for at see Væddeløb, jeg vil ikke have den Anstrængelse. Veiret er stadigt koldt; jeg havde haabet at kunne begynde herude med at gaae i Vandet, men Ingen endnu have her forsøgt derpaa. Igaar kjørte vi ud i een af Basnæs's nærmeste Skove, hvorhen Folk fra Skjelskjør, Næstved og Korsøer søge hen, smukt er her, Bøgene hælde sig ud over den aabne Strand, man seer de forgyldte Fløie paa Taarnene af Holsteinborg; der er endnu ikke Husets Frue vendt tilbage, Datteren Bodil har i Udlandet ligget livsfarlig syg, men er nu bedre, Grevinden har pleiet hende, men er selv meget lidende derved. Hils alle Kjære, lige til den Yngste (liden Poul) i Familien og beed Sally levne til mig lidt af "Rødgrøden". Deres hjerteligt hengivne

ærbødige

H. C. Andersen

[langs kanten] Et hjerteligt "Velkommen" til den elskværdige Frøken Sophie!

Tekst fra: Niels Oxenvad