Dato: 30. juni 1869
Fra: H.C. Andersen   Til: Dorothea Melchior
Sprog: dansk.

Basnæs ved Skjelskjør

den 30 Juni 1869.

Kjære Fru Melchior!

Iforgaars vare vi alle her fra Gaarden til Middag hos Svigersønnen Castenskjold paa Borreby, den gamle Gaard hvor Valdemar Daa engang ødelagte sig for at lave Guld, Stedet han med sine tre Døttre maatte drage ud fra og døe i Fattigdom. Der er doppelte Voldgrave endnu, store mørke Kastanie Aléer, eensomt og alvorsfuld; man seer fra Haven Beltet og Skjelskjørs Fjord. Igaar vare vi indbudte til Espe, hvor Enken efter den unge Grev Moltke boer, en ung, ladylike elskværdig Dame, Søster til Sehested-Juul; Veien var mig for lang og jeg veed at man aldrig kommer hjem derfra før ved Midnat; jeg blev derfor hjemme og havde da den Glæde ved Middagsbordet at Posten bragte mig Brev fra Dem, kjære Fru Melchior. I Brevet laae en smuk lille Bouquet fra Haven og en større i Sjæl og Ord, fra Louise, Harriet, Anna og Frøken Kjellerup, ja selv Fru Johanne manglede ikke. Brevet sang, klang og duftede. Vil De bringe Tak og atter Tak, de skulde og burde have Brev hver især, men det blev i Dag for Mange; de vil forstaae at de have ret inderligt glædet mig, thi det var mere end en givet Hilsen, den jeg tidligere savnede. Jeg glæder mig særdeles til at see dem og være sammen med dem Alle. Nu maa dog den varme Sommer komme, jeg har i det kolde Veir ret tænkt paa den kjære Anna og beklaget hende; jeg har jo her frosset og løbet om i tyk Vinterfrakke. Da vi iforgaars, paa aaben Vogn, kjørte til Borreby, blæste Vinden saa kold fra Stranden at jeg følte Gigt i hele den Side der var gjennemblæst. Tiden flyver ellers hen herude; nogle og tyve Breve har jeg skrevet og derved lettet baade mit Hjerte og min Samvittighed. Jeg har dernæst læst Korrectur paa et ældre Hefte af Eventyr, det hvori Sneemanden staaer, hvoraf skal et nyt Oplag; jeg har læst Korrectur af "Kometen", som kommer i Rasmus Nielsens: "Ide og Virkelighed"; dernæst skrevet en Romanze: "Liden Kirsten og Prinds Buris", forTorkilsens Souvenir", men endeligt har jeg skrevet et ret heldigt nyt Eventyr: Hvad Tidselen oplevede.

Det er allerede gjennemskrevet tre Gange og et Exemplar sendt til Frøken Raasløff , som er saa elskværdig at oversætte samme for mig til Riverside Magazin i New-York. Igaar skrev jeg det Digt jeg ved Kronprindsens Formæling vil sende ham i Stockholm. Man finder herude at det er heldigt. De seer det er en heel Deel i omtrent 14 Dage og i disse har jeg dertil første Gang læst Bjørnstjerne Bjørnsons"Arne".

Fra Odense er sendt mig en Bog jeg endnu ikke kjender, men som seer ret interresant ud: "Romanen om Rosen, allegorisk Digtning fra Middelalderen". Af et Brev jeg fik fra Carl Andersen, seer jeg at om et Par Uger udkommer "Eleonore Ulfeldts Fængselserindringer", jeg vil haabe at disse ikke ere digtede, men virkeligt skrevne af hende selv; da glæder jeg mig til at læse samme. Carl Andersen var saa tilfreds med Romanzen om Liden Kirsten og Prinds Boris, har han læst den for Dem? Haven her mylrer med Roser, især ere de gule prangende. Rødtjørnen er nu gulnende og styg, men paa Engen pranger det vinterlovende Hjertegræs, jeg har samlet en Haandfuld, en heel Urtekost, til Dem. Imorgen have vi stort Selskab, de høierestillede af Godsets Folk, saaledes Forvalter, Forpagter, && med deres Fruer, paa Fredag har jeg lovet Fru Scavenius at læse et Par Eventyr for Gaardens Folk, fra Kammerjomfruen ned til Hønsekonen, denne sidste havde jeg megen Glæde af da jeg engang læste "Det er ganske vist" , hun troede bestemt at det var oplevet i hendes Hønsehuus. Dette er paa Basnæs en egen nydelig, ottekantet Bygning paa en Ø i Haven. Konen boer midt derinde, med Lysning fra Loftet; Side-Gemakkerne vende for Gjæs og Ænder ud til Kanalen, Hønsenes Stuer til smaa Hønsegaarde, hvor de japanske Høns og de kalkunske have deres særlige Opholdssteder. Da jeg skrev "Valdemar Daa", tænkte jeg paa at gjøre Konen her til een af hans Døttres Decendenter, men opgav det og blev ved det historiske Sagn. Fru Scavenius har spurgt mig om jeg ikke havde Lyst at komme herud igjen paa Basnæs, naar jeg i August forlod "Rolighed", men det er for lang en Vei frem og tilbage, da Jernbanen ligger saa langt fra os, at jeg ikke tager mod Tilbudet, uagtet det vil blive en noget lang kjedsommelig Tid, efter det smukke, hjemlige Ophold paa "Rolighed", at ligge drivende i et Hotel i Kjøbenhavn, ene og alene for den sjette September, som dog vist vil og maa blive en temmelig henglidende Dag. De vil altsaa forstaae, at veed jeg ikke noget bedre, flyver jeg vist tidligere afsted, og da kan jeg lægge Veien over Basnæs, det er da ikke frem og tilbage og atter ud. I Odense har jeg lovet at læse eengang naar jeg reiser der gjennem; Fru Serre besøger jeg i Maxen og faaer neppe Lov at slippe derfra før efter nogle Dage. Jeg indretter derimod Reisen saaledes at jeg mod Juul kan naae Nizza og bliver der og i Omegnen flere Uger; det vil blive deiligt at mødes med Dem og Deres, jeg betragter det som et Glandspunkt paa Reisen! og den kjære Anna vil blive forfrisket i den milde Luft, blomstre og være den raskeste af os Allesammen; hun vil glæde sig ved det blaa Middelhav, ved den sydlige Vegetation og de sneebedækkede Bjerge. Hils hende hjerteligt! Hilsen til hele Børnekredsen, Thea, Emil, Carl ikke at forglemme. Af Aviserne seer jeg at "de røde Hunde" grasserer i Kjøbenhavn, da de nu eengang have været paa "Rolighed" haaber jeg at de senere gaae Porten forbi. Vil De hilse Deres Mand, hans Brødre, ligesaa ogsaa den hjemvendte Frøken Sophie "im Grünen"; Torsdagsgjæsterne, hver især, et venligt god Dag! Fru Bloch, antager jeg, fik min Brev Hilsen paa hendes Fødselsdag. Tirsdag aften den 6te, om Gud vil, kommer jeg med Banetoget fra Korsøer og kjører lige til Rolighed. Brevet er i Dag voxet doppelt, mod Sædvane; tilgiv!

Deres taknemlig hengivne

H. C. Andersen

Tekst fra: Niels Oxenvad