Dato: 21. juli 1869
Fra: H.C. Andersen   Til: Georg Brandes
Sprog: dansk.

Rolighed, Østerbro 21 Juli 1869.

Kjære Ven! Tak for Deres Brev og den hjertelige Udtalelse deri, men jeg er lige nær, kan, med bedste Villie, ikke indse, at De har rRet, ja jeg er endogsaa forundret over at De med deres klare, omfattende Blik kan se og sige at De seer saaledes. I Tankerne gjennemgik jeg rækken af mine Eventyr og finder, hvad der ogsaa kun kan være mig naturligt, at efter at jeg i en tidligere tid er blevet blodigt traadt og forudrettet af Borneerthed, Ondskab og Uvidenhed, jeg endeligt igjen har slaaet fra mig; men det er kun den Slags Critik, jeg har givet Munddask.I Eventyret "Et Blad fra Himlen", ligesom i "Den grimme Ælling", er en Afspeiling af mit eget Liv; i Historien "Noget" er det den af de fem Brødre, der, blottet for al Begavelse - han kan ikke engang lave en Muursteen - træder op som Dommer, jeg stiller i hans Afmagt udenfor Himlens Port. Beslægtet hermed er et af mine, i dette Foraar skrevne Eventyr: "Hvad man kan hitte paa"; det hører, siges der, til de skrappeste, men bedste, De kjender det ikke, uagtet det alt er trykt paa Engelsk og udkommet i America; til det kan De altsaa heller ikke sigte. Siig mig derfor, kjære, begavede, fortræffelige Ven,hvor er det, at jeg har handlet med "stor Uret" mod Critik i det Hele taget? Det er jo ene og alene de slette, utilladelige Optrædere, jeg søger at jage ud af Templet, og det synes jeg næsten, at de af Gud kaldede Dommere maa sige mig Tak for. Med hvillken Glæde dog har jeg altid fulg D e n, der aabnede end mere min Øine for det Skjønne! Det var det, som strax drog mig til D e m; De maa have hørt, uagtet Folk sjeldnere gjentage det Gode, der siges, hvor glad jeg var ved enhver Udtalelse af Dem; thi jeg følte og fornam, at De gik med Kjærlighed til Deres Kald, saae med Hjertets og Forstandens Øine, var som en god Læge for Mange. Gud lade Dem i Deres Udviklling blive det samme Væsen, De nu er, og De vil være den gode Gartner i Litteraturens Have! Det omtalte Eventyr "Hvad man kan hitte paa" har jeg ved hvert forgjæves Besøg hos Dem bragt med, jeg troede, at da det hører til de bedre, De vilde have Glæde deraf, men nu kommer jeg jo i Forlegenhed ved at vise Dem noget Skrevet, hvorom vor Opfattelse er saa forskjellig. Dog, det klares nok! Tak for Deres venlige Sind mod mig. Det er, som De veed, den sjette September 50 Aar siden, jeg som en Dreng kom til Kjøbenhavn, der ligger en Deel Bittert, men uendeligt mere Godt og Velsignet for mig i den Tidsrække; jeg er kommet fra Skygge ind i Solskin, og af fuldt Hjerte siger jeg Dem, at Deres gjennemtænkte, hjertefulde Afhandling over "Eventyrene" er for mig en varm Solstraale. Siig mig saa ved Leiglighed min Blodskyld mod "ærlig og sund Critik"! Deres hjerteligt hengivne. H. C. Andersen.

Tekst fra: H.C. Andersens Hus