Basnæs ved Skjelskjør den 11 Sept 1869
Kjære Fru Melchior!
Endelig kan jeg skrive! det har været udsat altforlænge, men jeg havde ikke Ro eller Hvile; at imidlertid De og Deres altid vare i min Tanke behøver jeg ikke at sige, det veed De. Deres Svoger Hr Israel Melchior lovede mig at mælde Dem hvor optaget min Tid i disse Dage var; han sagde at De havde erholdt "Dagbladet", med Referat af Festen den 6 September, ellers havde jeg sendt det. Tak for Deres trofaste mageløse Deeltagelse! jeg ønsker at De kunde have været tilstede, det var en fuldendt Glædesfest. Allerede Løverdag aften, den 50 aarige Dag jeg forlod Odense, begyndte Festen. Jeg læste, som De veed, i Studenterforeningen, den var festligt smykket, en deilig Bouquet laae til mig paa Talerstolen, Digteren P. Hansen talede hjertligt og smukt, min Buste fik Plads ved Ingemanns, vis a vis J.L. Heibergs, et ni Gange rungende Hurra hilsede mig fra de unge hjertefulde Venner. Mandag morgen den 6te havde i Hotel d'Angleterre om Natten forud, Husets Folk smykket Gangen og Døren ind til mig med Grønt og Blomster. Henved et halvhundrede deilige Bouquetter kom til mig den Dag, Telegrammer og Breve, mellem disse Brev og Telegram fra den kjære trofaste Fru Melchior. Frøken Zahle kom med flere af Lærerinderne og gav mig en stor Kurv fyldt med Roser og Laurbær, mellem disse laae et stort, deiligt Skræppeblad af Sølv med en Snegl paa, Erindring om: Eventyret den lykkelige Familie. Klokken lidt over 5 afhentedes jeg af Conferentsraad Drevsen, der vare 244 Gjæster; Listen over dem har Hr Bille afskrevet til mig, jeg skal i næste Skrivelse sende Dem en Afskrift. Det var en aldeles vellykket Fest og gamle Thiele sagde til mig næste Dag, "det var, syntes mig, som var jeg i Himmerrige, for alle Mennesker vare blevne gode og glade; man havde Lyst til at trykke dem Allesammen i Hænderne!"
Dagen derpaa var det H.M. Dronningens Fødselsdag og hele den kongelige Familie gjorde en Landtour, jeg kunde da først om Onsdagen tage til Bernstorf; Kongen var saa mageløs elskelig mod mig, ogsaa Dronningen kom til og talte med stor Deeltagelse om Festen; derpaa førte Kongen selv mig om i Haven og gav mig een af de smukkeste Roser, lod derpaa spænde for sin Vogn og gav Ordre at den førte mig til Charlottenlund og var videre til min Disposition til Banegaarden. Kronprindsen og den unge Prindsesse vare saa uendelige milde og elskelige, jeg spiiste Frokost med dem og Kronprindsen førte mig gjennem Haven da jeg skulde til Banegaarden; ved Hjemkomsten fandt jeg en egenhændig Skrivelse fra den gamle Enkedronning, den var saa deeltagende;
jeg udsatte da Afreisen og tog Onsdag Formiddag ud til Sorgenfri; Enkedronningen talte med saa megen Deeltagelse; Taarene stod i hendes Øine. Der blev dækket for mig Frokostbord i hendes Værelse, og en af hendes Vogne ventede at føre mig til Jernbanen.
Først igaar, den 10de, forlod jeg med Middagstoget Kjøbenhavn; en Deel Venner vare paa Banegaarden. Veiret var aldeles sommerligt, ja saa varmt, at jeg som halvkogt naaede Korsøer hvor Fru Scavenius s Vogn ventede mig; jeg var saa træt, thi i flere Nætter havde jeg ikke kunnet sove; jeg tænkte paa snarest at komme til Ro, men da jeg Klokken lidt over 8 indtraf her paa Basnæs, var Forgaarden opfyldt af Mennesker, en stor Æreport med kouleurte Lamper var reist ved Borg-Broen, store Dannebrogs Flag vaiede og paa Trappen modtog mig Fru Scavenius med alle Vennerne rundt om fra, Familien paa Borreby, Grev Holsteins fra Holsteinborg. Der var stor Fest, og i Haven afbrændtes et smagfuldt Fyrværkeri hvor tilsidst mit Navn prangede i alle Farver. Mængden bragte mig et jublende Hurra og Grev Holstein-Holsteinborg holdt en hjertelig Hilsen-Tale. Men hvor var jeg træt, henimod 12 kom jeg til Hvile og sov i Dag til halv 10. Nu er det første jeg gjør at skrive dette lille Brev til Dem kjære, velsignede Fru Melchior. Min Tanke er hos Dem, Deres Mand og Børn! Gud være lovet at Efterretninger lyde saa glædelige om den kjære Anna! Hils hende, Louise, Harriet og Deres Mand saa varmt, saa inderligt. Fru Scavenius, som veed at jeg skriver beder mig tilføie sin Hilsen. Hun siger: "jeg maa ved den første Fødselsdag De feirer i Hjemmet, have en Fest og maa have Fru Melchior og Fru Collin med, jeg holder derpaa og Gud vil nok det skeer!" - Jeg trænger meget til Ro, og bliver her paa Basnæs til i Dag otte Dage, tager da tre fire Dage til Holsteinborg og da ud i den vide Verden; et Brev til mig fra Dem vil kunde naae mig, helst adresseret "Basnæs ved Skjelskør", Postmesteren her vil altid vide hvor jeg er, Brevene naae mig her til den 21de September; da flyver jeg ud af Landet, men før da har De allerede igjen Brev fra mig hvori jeg opgiver atter min Adresse.
Meget glæder jeg mig til Gjensynet i Mentone og den deilige Juletid, om Gud vil, skal der rulle op for mig.
Deres taknemlige, ærbødige
H. C. Andersen
E.S. Da jeg til Kongen talte om alle mine Kjære og hvormeget der fyldte mig, kunde jeg ikke lade være at fortælle om hvor mageløs god Deres Svoger Moses havde været mod den afdøde Jørgensen, Kongen hørte med stor Deeltagelse og talte saa erkjendende om hele Familien. Jeg sagde da, at jeg var vis paa at Melchior vilde være utilfreds med at jeg omtalte hans smukke Handling, saa sjælden beskeden og god var han. Ja nu skulde jeg maaskee heller ikke fortælle Dem dette. Tilgiv!