Dato: 12. september 1869
Fra: H.C. Andersen   Til: Martin Henriques
Sprog: dansk.

Basnæs den 12 Sept 1869.

Kjære Ven!

Endelig er jeg i Ro og min første Tanke er at bringe Vennerne min Hilsen, særligt at sende Comiteen for Festen den 6te September, en gjentagen Tak, jeg lægger denne i Brevet til Dem, kjære Ven, som særligt har taget Dem af Sagen, De vil ogsaa nu sørge for at min lille SkriveIses Indhold erfares af de kjære virksomme Venner.

Jeg forlod da Byen, som De veed, i Fredags Middag, flere gode Venner kom endnu til mig i Banegaarden, Veiret var smukt,. men Solen brændte saa at jeg sad som i en gloende Ovn, og kom først efter 5 1/4 Times Kjørsel til Korsøer, her ventede paa mig Vognen fra Basnæs; derhen kom jeg Klokken lidt over otte, og overraskedes ved at see foran Indkørselen reist en stor Æreportrned Danebrogs Flag og brogede Lamper. Paa Trappen stod Fru Scavenius og Venner rundt omfra for at byde mig velkommen, her var Familien fra Barreby, her vare alle Grev Holsteins fra Holsteinborg, og flere Venner. Mange Folk fra Godset havde samlet sig. i Haven hvor et smukt Fyrværkeri afbrændtes, Raketter steeg og mit Navn straalede i alle Farver. Grev Holstein-Holsteinborg holdt en særdeles hjertelig smuk Tale til mig og Hurra lød i Salen, Hurra lød fra Mængden i Haven. Først. seent kom jeg tilsengs, meget træt, men meget glad; hvor uendelig megen Lykke og Glæde forunder Gud mig i mit Livs Aften. Jeg bliver nu Ugen ud paa Basnæs, tager da et Par Dage til Holsteinborg, til begge Steder sendes Breve over Skjelskjør, dersom De vil glæde mig med eet; jeg tager da to a tre Dage til Glorup og saa ud i den deilige, vide Verden! Hils Deres Kone og alle Børnene, hils Melchiors og alle trofaste Venner!

Deres taknemlige

H. C. Andersen.

Tekst fra: H. C. Andersens Breve til Therese og Martin R. Henriques 1860-75. (microfilmscan 91, 224-26)