Dato: 13. september 1869
Fra: H.C. Andersen   Til: Adolph Drewsen
Sprog: dansk.

Basnæs ved Skjelskjør den 13 September 1869.

Kjære, fortræffelige Ven!

Endnu engang min hjertelige Tak for al Deres varme Deeltagelse i min "sjette September Fest", og Tak dertil for alt Godt i mange Aar og Dage. Tirsdag Middag var jeg sidst hos Dem, Dagen derpaa tog jeg ud til Kongen, der var uendelig naadig og deeltagende, Dronningen ligesaa; Kongen førte mig om i sin Have, brød en Rose af til mig, førte mig ind til sin lille Valdemar og da jeg tog bort fik jeg Vogn til min Disposition; jeg kjørte til Charlottenlund, Kronprindsen og hans unge Kone vare saa elskelige / vi bleve sammen en Timestid, jeg spiiste Frokost med dem og siden førte Kronprindsen mig gjennem Haven til Banegaarden. Da jeg kom hjem fandt jeg et egenhændigt, hjerteligt skrevet Lykønsknings Brev fra Enkedronningen, Torsdag-Formiddag kjørte jeg derfor ud til Sorgenfri; Hendes Majestæt lod dække Frokost inde hos sig for mig alene og vi talte om gamle Dage, hun var meget bevæget. Endelig i Fredags Middag reiste jeg og var, i den stærke Varme næsten kogt, ved at kjøre i Solen fra 12 til efter fem. I Korsøer ventede mig Vogn fra Basnæs hvor jeg indtraf efter Kl 8. I Gaarden var en Mængde af Godsets Beboere. En stoer Æreport med brogede Lamper og flere Danebrogs Faner var reist; paa Trappen modtog mig Fru Scavenius, Familien fra / Borreby, Familien fra Holsteinborg og endnu en Mængde andre Honoratiores. I Haven blev afbrændt et særdeles smukt Fyrværkeri hvor mit Navn og den 6te September straalede. Grev Holstein-Holsteinborg holdt en særdeles smuk Tale, Hurra lød i Salen og fra Mængden i Haven. De forstaaer jeg var ganske overvældet og uendelig træt, men glad, som et Barn. Nu bliver jeg her paa Basnæs og Holsteinborg til midt i næste Uge, saa tager jeg to Dage til Glorup og da ud i den vide Verden. Ved i Tankerne at gjennemleve Festen og ved at læse i Aviserne hvad der blev sagt ved Festen, falder mig paa Hjertet at jeg i min Bevægelse der, forunderlig nok, glemte at nævne mellem mine / Velgjørere gamle Guldberg, I mit Livs Eventyr har jeg omstændelig omtalt ham, saa at Enhver vil kunde forstaae det var her en Forglemmelse, men denne trykker mig og jeg beder om De eller Een af Sønnerne naar De see Christian Lund vil faae ham til at sige dette til Guldbergs Sønnesøn, der vist sang med i Qvartetten. Naar jeg i Fortsættelsen af mit Livs Eventyr omtaler denne for mig saa glædelige Fest, skal jeg ikke glemme at gjøre min Glemsomhed god igjen. Hils Deres Kone, som jeg snart skriver til, hils Deres Børn og glæd mig ved Leilighed med et lille Brev.

Deres hengivne

H. C. Andersen.

Tekst fra: Solveig Brunholm (microfilmscan 13, 671- 74)