Dato: 16. september 1869
Fra: H.C. Andersen   Til: Henriette Oline Collin, f. Thyberg
Sprog: dansk.

627. Til Henriette Collin.

Basnæs den 16 August [c: 16. September] 1869.

Kjere Fru Collin !

Da jeg ikke veed om Jonas er i Hellebæk eller i Byen, lægger jeg en Skri­velse til ham her i dette Brev, den692 er om at faae en Alen Baand til Comman­deurkorset, thi det Baand han sendte mig er ikke det rette. Det glæder mig at see af hans Brev at De har kjøbt en deiligt beliggende Grund i Hellebæk der hænger dog Deres Mands Hjerte ved og det vil beskjæftige og glad opfylde ham at følge hele Husets Fremvæxt; lad mig dog vide hvor det ligger og om det er paa Skrænten i Høiden eller nede ved Vandet, om det et op mod Kroen eller op mod »Kilden«. Jeg begynder nu lidt efter lidt at komme mere i Ro, uagtet jeg har fuldop med at af betale min Brev-Gjæld, eet Brev vil jeg dog Ikke besvare, men fortælle Dem om, det var noget ondskabfuldt og kom fra Norge. Der stod intet Navn under og var ikke dateret noget Sted men i Poststempelet stod »Bergen«. Jeg Faaer ud af Indholdet at i Vinter har en ung Forfatterinde været nede i Kjøbenhavn og med sin Bog søgt mig men er blevet afviist. Jeg veed kun at der komme en Mængde Mennesker med deres Manuskripter og forlange at jeg skal læse disse; jeg havde derfor bedet Frøken Hallager at naar jeg ikke var hjemme maatte hun endelig ikke modtage disse Papirer, hun maa have afviist denne Jom­fru der da skal have, mundtligt eller skriftligt veed jeg ikke, bedet om at blive modtaget og at jeg i den Anledning skulde lægge paa Fodposten dette skrevne Ord: tilladt, der foresvæver mig ogsaa nu i Erindringen Noget saadant, men jegsvarede ikke, da jeg ikke havde Tid, nu er hun blevet for­nærmet og hvad jeg kalder ondt693, vælger netop den 6te September for, som hun siger »medens i denne Time Hurra og Tale lyder til Dem« at lade mig vide at jeg ikke en anden Gang om det skeer støder »en Fattig og For­ladt fra mig der694 modtager nok ikke gjerne ringe Borgerfolk,«–at jeg ikke maa støde en Orm fra mig, Ormen bliver dog Deres695 Herre naar De ligger i Graven saa omtrent jeg osv. Det var et meget uvenligt, ukjærligt Brev. Jeg fortæller det kun til Dem, og det gaaer ikke videre; men bedrøver mig har det dog. Men ogsaa en Mængde hjertefulde, velsignede Breve, fra mig bekjendte, hajeg modtaget, det er kjedeligt at den eneste bittre Draabe al komme fra Norge !–Jeg bliver her paa Basnæs til paa Løverdag tager saa over Holsteinborg, som jeg forlader om Onsdagen og bliver da to a tre Dage hos Grev Moltke-Hvitfeldt paa Glorup; da jeg alle de Steder har det saa godt, og de saa hjerteligt glade see mig, vil jeg blive der, jeg har jo Intet at ile efter, det alene at Fru Serre saa særdeles længes efter at vi snart mødes; før den anden October naaer jeg ikke derhen og da gaaer Reisen til Wien. Breve som indtalere til mig adresserede »Kjøbenhavn«, lader jeg Posten sende til mig medens jeg endnu er her i Landet men efter den 26 September sendes de fra Posthuset til Deres Mand og han er da jo nok saa elskværdig, efter Sædvane, at skikke dem til mig, de første gaae til696 Leipzig697 poste restante. Vil De paa det hjerteligste hilse Deres Mand, Louise, Jonas, Lunds og andre gode Venner. De tage vel Alle snart til Byen, al det lufter698 nu lidt for stærkt nordfra, og Hellebæk er dog det skarpe Hjørne. Af Aviserne har De vel seet at der var paatænkt ved min Ankomst til Basnæs at Sangforeningen fra Skjelskjør vilde have været der, men kom ikke da der kun blev sendt een Vogn, denne var imidlertid en Charabanc til 12 Personer, men Sangforeningen bestod af 16. Levnu hjerteligt vel, Deres tro, hengivne

H. C. Andersen.

Tekst fra: Se tilknyttet bibliografipost