Dato: 20. september 1869
Fra: H.C. Andersen   Til: Dorothea Melchior
Sprog: dansk.

Holsteinborg ved Skjelskjør

den 20 Sept 1869.

Kjære Fru Melchior!

Iaftes modtog jeg Deres kjære Brev, det jeg meget længtes efter; det bedrøvede mig at høre at den kjære Anna havde været daarlig, og det bedrøvede mig at De saalænge, med Ret, havde ventet Brev fra mig, men min Skrivelse har nu forklaret Dem Grunden, at jeg var som overvældet af Forretninger. Deres Svoger Israel lovede ogsaa, før jeg skrev at klare alt dette for Dem, jeg vil troe at det er skeet. Jeg skriver nu strax i denne Morgen og mit Brev vil om et Par Dage være i Deres Hænder, ja før jeg endnu har forladt Danmark. I forgaars kom jeg her til Holsteinborg og er paa det allerbedste indqvarteret; jeg har faaet to af de smukkeste Værelser i første Etage med stor Balkon ud til Haven og Østersøen, der ret ruller, thi i to Døgn blæser endnu en Storm. Paa Torsdag, vil Gud, kommer jeg til Glorup og bliver der til Søndag-Morgen, da reiser jeg gjennem Fyen og Hertugdømmerne til Hamborg; midt i næste Uge er jeg da i Leipzig hvor jeg paa Posten søger Breve poste restante, det samme vil blive Tilfældet i Dresden, hvor jeg bliver nogle Dage, det vil sige, bliver ude paa Landet hos Fru Serre. Derfra gaaer det til Wien. -

I disse Dage have Bloch og Brygger Jacobsen været i Besøg paa Glorup, meest for at see hvorledes Billedet med "Grev Gert" var ophængt; jeg hører at det ikke er godt placeret ved Dagslys, men om Aftenen naar det kunstige Lys tændes skal det sees i overordentlig Virkning; det er som Figurerne traadte ud af Rammen. Jeg hørte af en Familie som havde været tilstede da Bloch saae det, at han var blevet aldeles henrykt over den mægtige Lys-Virkning. Naar jeg paa Torsdag kommer til Glorup træffer jeg Fru Scavenius, som nogle Dage besøger sin Fætter; han har det ikke godt, hans Brev til mig var meget nedtrykt "jeg har megen Sorg", skrev han. Fru Scavenius bad mig særdeles hilse Dem naar jeg skrev og glæder sig til i Kjøbenhavn at pleie Bekjendtskabet. Jeg har, som De vil see af Alt, havt deilige Dage i denne September, dog aldrig har jeg i den Grad, som netop i disse, været overvældet af Tiggerbreve, det er som om Folk troede, at jeg havde vundet den store Lod. Midt i mit Glædes Bæger fik jeg ogsaa et Brev med et bittert Dryp, eller rettere lidt Ondskab.

De veed hvor plaget jeg er hele Aaret med at Forfattere sende mig deres Manuskript til Gjennemlæsning, jeg kan ikke læse det, al min Tid vilde gaae hen dermed, jeg har derfor i de sidste Aar ikke indladt mig paa at læse Sligt. Frøken Hallager gav jeg den Ordre ikke at modtage Manuskripter. Nu har i Vinter været en ung Pige, som det synes, med en Bog hun havde skrevet og er blevet afviist, hun har meent at jeg dog burde modtage hende og forlangt at jeg skulde da lægge et Brev paa Fodposten med det ene Ord "tilladt", det er ikke skeet, og nu faaer [jeg] pludseligt et Brev, uden Steds og Navns Nævnelse, men Postmærkerne ere norske og i Stempelet staaer "Bergen"; det er et meget vredt Brev, skrevet paa den 6te September, netop den Dag, siger Brevskriverinden, "der lyder Hurra og Taler for Dem!" vil hun sige mig at jeg er ikke saa god som jeg burde være, at den Tale der var om min "Elskværdighed" kjendte hun ikke og vilde huske mig paa at jeg ikke anden Gang stødte Nogen bort som kom; ikke engang en Orm, thi Ormen blev dog min Herre i Graven. Dette sidste var skrevet paa Vers. Jeg tog nok ikke mod borgerlige Folk var een af hendes bittre Yttringer. Det gjorde mig ondt at Nogen saaledes med Flid just valgte min sjette September for at dryppe lidt Malurt. Men nu er det igjen fordunstet.

"Liden Kirsten" synes i Vinter at skulle have et Hjem paa Scenen; den lille Opera er allerede givet to Gange siden jeg forlod Byen. Holst's Festspil "Farbror" er aldeles lagt hen, det var uheldigt, bredt og langt under hvad Holst ellers har leveret. Etatsraad Collins have kjøbt sig en Grund ude i Hellebæk med en deilig Udsigt til Kullen og Helsingborg; der ville de lade bygge og faae saaledes eget Huus i Hellebæk. Vil De hilse Lægen Hr Dor og hans Frue; hver Fremmet som venligt nævner mig vil De bringe en Hilsen, men først og fremmest Deres Mand for hans Venskab for mig, hans hjertelige Deeltagelse og al den venlige Skrivelse han lægger til mig i Deres Breve. Hils den kjære Anna, Harriet og Louise, jeg glæder mig særdeles til at samles med dem i Julen og haaber at see Anna rigtig i stigende Sundhed og saaledes Alle glade og tilfredse. Lev nu hjerteligt vel!

Deres taknemligt hengivne

H. C. Andersen

Til Fru Dorothea Melchior

Tekst fra: Niels Oxenvad