H.C. Andersen-centret ved Syddansk Universitet. Hjemmesiden er en base for forskning, tekster og information om og af H.C. Andersen. Man kan finde materialer om (nøgleordene) eventyr, forfatter, litteratur, børnelitteratur, børnebøger, undervisning, studie, Victor Borge, HC Andersen, H. C. Andersen, liv, værk, tidstavle og biografi, citater, drømme, FAQ, oversættelse, bibliografi, anmeldelser, quiz, børnetegninger, 2005 og manuskripter
The Hans Christian Andersen Center

Brev fra H.C. Andersen til Henriette Oline Collin, f. Thyberg 4. oktober 1869

Hop forbi menu og nyheder

Dato: 4. oktober 1869
Fra: H.C. Andersen   Til: Henriette Oline Collin, f. Thyberg
Sprog: dansk.

631. Til Henriette Collin.

Maxen i Sachsen den 4 Oct 1869

Kjære Fru Collin !

Ved min Afreise fra Holsteinborg skrev jeg Deres Mand til, samme Dag forlod jeg de kjære Venner der. Grevinden som da var alene hjemme med Børnene lod alle Gaardens Folk samle sig ved min Reise, og de bragte mig 3 Jublende Hurra, de sidste før jeg forlod Sjælland. Jeg overnattede i Kors­ør for at være der betids til Overfarten og fandt paa Skibsbroen i Nyborg Grev Moltkes Vogn der i fem Qvarteer førte mig til Glorup, hvor jeg ikke i erholdt mine to sædvanlige hyggelige men smaa Værelser, derimod to af de største i Stue-Etagen hvor ellers før kun de fornemste Gjeste[r] indqvar­teres. Fru Scavenius og Luzia var der i Besøg saa længe som jeg, og paa fjerde Dag gik det da ud i Verden. I Nyborg, hvor jeg satte mig i Banetoget traf jeg sammen med Franskmanden Martin, som var med til min Fest; han syntes meget glad over Afladet og jeg var ham til nogen Nytte gjennem Hertugdømmerne da han kun talte Fransk. Jeg blev et Døgn i Hamborg, men besøgte kun Henriques Broder, som er gift med en elsk­værdig svensk Dame. Dagen derpaa drog jeg til Braunschweig hvor jeg overnattede og kom næste Dag, seent paa Aftenen, til Leipzig. Det var Messetid og alle Hoteller overfyldte, jeg maatte til min Ærgrelse heelt op under Taget, dog næste Dag skaffede Verten mig den bedste Stue paa før­ste Sal, og da det travle Liv i Messetiden interesserede mig blev jeg der i to Dage; talte med vor Landsmand Consul Lorch, men hvis Indbydelse til Middag jeg dog ikke modtog701, da jeg saa skulde en Miilsvei ud paa Lan­det. Jeg var i det nye Theater, en Praktbygning; man gav, syntes det, kun Operaer, Ugens Repertoire var »Rienzi« af Wagner, Præciosa, Stra­delta og igjen Rienzi. Jeg var der til Stradella, og Directeuren Digteren Laube talte jeg der med. Iforgaars kom jeg til Dresden, men da Fru Serre temmeligt seent hørte om mit Komme, indtraf hendes Vogn først igaar og jeg kom da hertil ud paa Eftermiddagen. Hun var blevet meget gam­mel, maa lade sig bære op af Trapperne; hun kom i stærk Bevægelse ved at see mig, faldt mig om Halsen, græd og var ved at synke om. Ogsaa Frøken Heinke var der med sin Søster; man havde pyntet min Stue med Guirlander, og Blomster-Bouquetter, det af mig plantede Egetræ har naaet en Høide afvist 7 Alen, mit Fyrretræ staaer endnu mægtigere; paa begge vare ophængte Krandse. Næsten Alle jeg spørge[r] om, ere døde. Det gamle Slot Maxen staaer imidlertid, i sin gamle tunge, kluntede Skik­kelse, men med den samme Hjertelighed inde; Ørsteds, Øehlenschlæger, Thorvaldsens og en Mængde Landsmænds Billeder hilse mig. Ligesaa qvælende varmt det var i Leipzig, lige saa friskt kjøligt er her oppe i Bjer­gene.–5 a 6 Dage bliver jeg her ganske vist, tager da ind til Dresden for der at blive een Dag og gjensee Billedgalleriet, Theatret er desværre af­brændt, en sørgelig Ruine, og Ulykken er skeet ved mageløs Ligegyldig­hed, ved Experimenter med brændbare Sager, oppe paa Loftet, lige over Lysekronen; Theater Intendante[n] bliver stærkt angrebet for sin Mangel paa Agtsomhed med hvad der foregaaer. Fra Dresden gaaer jeg over Prag og Brünn, bliver vel en Dags tid hvert Sted, men jeg spørger ikke om Breve før jeg naaer Wien, som vil skee om 10'ndash;14 Dage. Der haaber jeg poste restante at høre fra Hjemmet. De har endnu slet ikke udtalt Dem om min Fest; fra Fru Raasløf har jeg derimod i Leipzig fundet Brev, hun var aldeles opfyldt af den og fandt den lykkedes, som sjælden nogen anden.

Hils Deres Mand Louise og Jonas. Siig til ham at jeg sover nu paa Maxen i samme Stue hvor vi eengang boede og jeg derfor702 ret Tænker paa Ha. Siig mig om jeg ved sidste Trækning vandt i Lotteriet, husk Deres Brodere at forny min Seddel, hils ham og Frue.

Deres taknemlig, hengivne

H.C.Andersen

[I Margen:] E.S. Endnu kan jeg ikke ret sige at jeg som før, er glad ved at reise! men det kommer.

Tekst fra: Se tilknyttet bibliografipost