Dato: 5. oktober 1869
Fra: H.C. Andersen   Til: Therese Henriques, f. Abrahamson
Sprog: dansk.

Maxen i Sachsen den 5 Oktober 1869

Kjære Fru Henriques!

Fra Basnæs, om jeg husker ret, skrev jeg senest til Dem og Deres Mand; nu er jeg alt ved Foden af Bjergene i det sachsiske Schweiz, hvor dog Tiden flyver! - Fra Basnæs tog jeg til Holsteinborg og blev der nogle Dage hos de kjære, hjertelige Venner; derfra reiste jeg til Fyen og blev en halv Uges Tid paa Glorup hos Grev Moltke Hvitfeldt, Alt der er rigt og smagfuldt. Den engelske Park med sine Græsplæner og Hængebro, Udsigt til Dyrehaven, fører Tanken til Englands store Haveanlæg, den franske Deel af Haven pranger med et mange Favne høit Springvand, dets Straaler falder ned i de høje Bøgetoppe. Bronze-Statuer fra Frankrige ere opstillede, jeg havde nu hellere seet berømte danske Mænds Buster, men de have vel ikke passet ind i det "Louis IVXdes Have-Anlæg". I Salene ere prægtige Malerier af Juel og Dahl. Blochs Niels Ebbesen tager sig effectfuld ud ved det kunstige Lampelys det om Aftenen stilles i. Da jeg forlod Glorup for at forlade Hjemmet, traf jeg i Nyborg den franske Lærde Martin, som blev glad ved Mødet og vi fulgtes til Hamborg. Der blev jeg et Døgn, og besøgte Ingen uden Deres [Mands] Broder og hans elskværdige Frue. Jeg tilbragte hos dem Middagen. Saa gik jeg til Braunschweig, besøgte Ingen, overnattede og naaede Dagen derpaa Leipzig, midt i Messetiden; alle Hoteller vare overfyldte; første Nat sov jeg høit oppe under Taget, næste Nat fik jeg en god Stue paa første Sal. Det var trykkende varmt. Byen saae ud som en overlæsset Fløttedags-Omnibus; dog morede det mig at gaae om i denne Tummel og [jeg] blev her paa tredie Dag, dog særligt for det prægtige nye Theaters Skyld; hele den Uge blev kun givet Operaer: Rienzi, Preciosa, Stradella, & i Søndags var jeg i Dresden, hvor det ret er en Sorg at see det smukke Theater staae som Ruin; utilladelig Skjødesløshed er Skyld i Branden. Mandag Formiddag kom fra Maxen Fru Serres Vogn efter mig; jeg naaede der ud og sidder nu med Vinter-Frakke i den kolde Bjerg-Luft. I 9 Aar har jeg ikke været her, hvor var Fru Serre blevet ældet og svag, hun blev stærk bevæget ved at see mig, faldt mig om Halsen, brast i Graad og var nær ved at synke om. Hun talte til mig om Hr og Fru Henriques, beklagede at de ikke havde tilbragt Aftenen hos hende da de vare i Dresden, de havde taget mod Indbydelsen, ikke sendt Afbud og hun havde for at fornøie dem indbudt flere musikalske Personligheder. Jeg forklarede at der maatte være indtruffet en Misforstaaelse, eller et Afbud var sendt og hun troede mig og bad mig sende Hilsener og det Ønske, naar De igjen kom til Dresden da komme til Hende. Hun er hjertensgod, men meget svagelig, Gud veed hvor længe hun lever, jeg er glad ved at have, paa en Maade, afbetalt mit Løfte, dog engang endnu at komme til Maxen, naar Aar vare gaaede; jeg bliver her et Par Dage, reiser da til Wien, og der haaber jeg at finde Brev poste restante fra Dem eller Deres Mand, helst fra dem begge To. - Jeg befinder mig ret vel, legemlig, men skal jeg være ærlig, det er første Gang jeg ude paa Reise, synes at jeg har det ligesaa godt hjemme, jeg har ikke den glade Følelse jeg tidligere havde ved at reise i Tydskland, Alle komme mig venligt og hjerteligt imøde men - jeg var gladere i Holland, Frankrige og Portugal. Jeg tænker stadigt paa at jeg er blevet ældre, at dette Jordliv snart er faret hen. - Dog maaskee i det folkelivlige Wien, naar Solen skinner varmt en Dag, eller jeg hører smuk Musik, løfter Sindet sig igjentil Urigdom. Før jeg forlod Basnæs overdrog jeg Kammerjomfruen, som tidligere var hos Deres Mands Svigerinde, at bringe med til Kjøbenhavn, Toppen af den Krandsekage der ved min Fest paa Basnæs bar mit Navn, den skulde bringes til den kjære lille Marie, som "en sød Hilsen!" - Og nu lev vel! hils Mand og Børn, de elskværdige Frøkner Price, den fortræffelige Professor Høedt, Hr Magnus og alle kjære Venner fra

Deres hengivne

H. C. Andersen.Ere Billes endnu i Byen, anbefal dem da i Wien Hotel Wandl eler Frankfurth.

Af Brev fra Fru Melchior, seer jeg til min Sorg at de gaae til Barzelone og ei til Mentona; vi mødes da slet ikke.

Tekst fra: H. C. Andersens Breve til Therese og Martin R. Henriques 1860-75. (microfilmscan 91, 230-33)