Dato: 26. oktober 1869
Fra: H.C. Andersen   Til: Dorothea Melchior
Sprog: dansk.

Wien den 26 October 1869

Kjære Fru Melchior!

Daglig gaaer jeg paa Posthuset for at høre om Breve, jeg længtes saa særdeles efter eet fra Dem for at høre, hvorledes det stod til med Anna og hvorledes Reisen stillede sig; først i Dag, for neppe en Time siden fik jeg Deres Brev dateret Hyères den 21 October, det har altsaa været hele fem Dage underveis. De kunde altsaa ikke have modtaget min Skrivelse, den jeg strax ved min Ankomst her til Wien, efter Modtagelsen af Deres Brev, afsendte den 19de October, men nu vil jeg haabe at det er i Deres Hænder. Tak for hvert Ord De skriver; uendelig glad bliver jeg om det virkeligt stiller sig saa, at vi ind i December mødes i Hyères, der er jeg naturligvis heller end i Mentone hvorhen jeg kun kom for Familien Melchiors Skyld. Jeg kan ikke forstaae at man har raadet Dem til Barzelona, hvor Vinden kan blæse saa koldt fra Monzerat. Min Ven Lytton, Søn af Digteren Bulwer er her ved Gesandtskabet; han kjender godt Spanien og yttrede ogsaa at der i Barzelona ikke kunde være saa stadigt mildt som i Mentone, Cannes og Hyères.

Siden jeg skrev sidst har jeg nu været en Ugestid i Wien i eet af de første Hotteller, men Huset er gammelt og snævert, aldeles overfyldt og jeg maatte i fem Dage finde mig i at boe i et mørkt lille Værelse ud til Gaarden. Veiret var slet som i de værste Efteraarsdage hjemme; Vinden gik gjennem Marv og Been, jeg blev aldeles forkjølet, fik ondt i Hoved og Hals, Tungen brændte med Blegner, og jeg tænkte paa at blive alvorlig syg. Endelig blev der sagt mig, at jeg kunde faae et godt Værelse ud til Pladsen og det i første Etage, men det kostede 5 Gylden om Dagen, altsaa omtrent 4 Rdlr dansk. Jeg var saa fortvivlet ved det Klædeskab jeg boede i at jeg uagtet den uhørte Priis tog det dyre Værelse; og da jeg kom her ind, kom ogsaa Solskin. Jeg varmede mig op og er nu i god Bedring, ja forsømmer ikke Theatrene. Til disse er fra Excellensen Münch Billinghausen (Forfatter til "Ørkenens Søn") sendt mig Efterretning om at jeg ved at aflevere mit Visitkort ved Kassen, erholder en Nummerplads i Parquettet hver Aften, saa vel i den nye store Opera, som i Burgtheater. Igaar fik jeg mit dyre Værelse ombyttet med et mindre, meget smukt, men ud til en snever Sidegade, dog her har jeg Mennesker og Luft, betaler kun 3 Gylden: c:15 [mark] daglig, det er da rimeligere. Ministeren Falbe og hans unge Frue vise mig megen Velvillie, jeg har været der et Par Gange til Middag og seet en lille Kreds ogsaa Lytton Bulwer, der boer ganske deiligt og hvor en Deel af den fornemme Verden kommer, er Opmærksomheden selv mod mig, der var jeg igaar Middags og kom saaledes først i Operaen hen ved Klokken 9, idet jeg aflægger mit Overtøi, hører jeg en Dame-Stemme, i Garderoben, tilraabe mig, "god Aften Hr Etatsraad!" det var Fru Frænkel! nu kom Manden og Datteren, min lille Veninde fra "Rolighed", de vare i Reiseklæder strax taget i Operaen, men saa trætte at de toge bort, da jeg kom. De vilde snarest til Italien, da de frøs her! - Imidlertid holde Theatrene mig, kun maa jeg beklage, at den nye Opera gaaer op i bar Øienlyst.

Jeg vil finde det tilladeligt i Balletten, thi her ere Decorationer som var man i Naturen selv. Dog har jeg stødt mig over Eet og Andet i den afholdte Ballet Flick & Flock hvor man paa Havets Bund seer dandsende Frøer, samt dandsende røde Hummere, men disse ere kun røde naar de ere kogte. I denne Ballet udfører vor Landsmand Julius Price Hovedpartiet; han synes et net ungt Menneske og overraskede mig forleden ved at bringe i min Stue en deilig stor Bouquet af Roser og Violer. Vor Landsmand Theophilus Hansen gjør vort Land Ære ved sin Dygtighed her i Wien, den ene prægtige Bygning reiser sig ved ham og forskjønner Keiserstaden. Skuespiller Hartmann ved Burgtheater, en Ven af Eckardt, indbød mig forleden Aften og havde samlet en Deel af de Betydende ved Burgtheater, saaledes Lewinsky og Förster og den fortræffelige gamle Fru Haizinger, hun er henrykt over mine Eventyr og vil nu fortælle disse, ligesom det skeer hjemme. Imorgen, Onsdag, skal den svenske Sanger Labatt debutere i den store Opera, som Fra-Djavolo; han var ængstelig, sagde han mig.

I Burgtheater er gaaet et nyt Stykke af Mosenthal Issabella Orsini, det giver Huus, men roses ikke i Bladene; hjemme vilde det heller ikke tiltale. Veiret er nu blevet klart, vi have Solskin, men kun to Graders Varme i Skyggen. Hvorlænge jeg bliver her er ikke afgjort, dog neppe meer end en Uge endnu, dog beder jeg Dem dersom De glæder mig med Brev at sende dette her til Wien poste restante, er jeg afreist vil man paa Posthuset vide hvor jeg er at finde. Jeg veed endnu ikke om jeg gaaer over Venedig eller om jeg ikke tager over München Genf og Lyon syd paa, dog om dette vil mit næste Brev mælde, ligesom jeg haaber at Deres bekræfter at De overvintrer i Syd-Frankerige og da, vil Gud, mødes vi. Fra Kjøbenhavn har jeg i otte Dage ikke hørt et Ord, Vennerne der ere ikke saa trofaste med at skrive, som De, kjære Fru Melchior. Gid nu dette Brev maa finde Dem og Deres i bedste Velgaaende, hils dem hver især; det er deiligt at Deres Mand er fulgt med og kan blive hos Dem til De er stillet i roligt Vinterqvarteer. Idag har jeg skrevet til Deres Svigerinde Fru Henriques og deri lagt Brev til Sophie Melchior, som altid saa venligt erindrer mig og havde skrevet i Fru Johannes Brev.

Hils hjerteligt Deres Mand; den kjære Frøken Louise, Harriet og Anna! De vandre i orangefyldt Sommerluft, jeg gaaer i Vinterklæder og med tykt Halsklæde, forfrosset i den skarpe kolde Wienervind, det er en Forskjel. Gid De Alle ret føle sig vel og bevare Deres Venskab for Deres af Hjertet hengivne

H. C. Andersen.

Tekst fra: Niels Oxenvad