635. Til E. Collin.
Wien den 30 October 1869.
Kjære Ven !
Igaar modtog jeg Deres venlige Skrivelse hvori var indlagt Vexelen fra New York, jeg gik strax med den hen til min Banqier Königwarther, til hvem jeg har Creditiv fra Banken, jeg spurgte om han vilde modtage den, men han svarede at det var bedst jeg skrev mit Navn bag paa og sendte den til Kjøbenhavn; jeg følger altsaa hans og Deres andet givne Raad at sende Dem den; men nu er jeg ængstelig ved, efter at have sat mit Navn paa, at lægge samme i et Brev jeg putter ned i Brevkassen; jeg sagde dette til vor Gesandt Falbe og han lovede med Depescherne han sender hjem at besørge dette Brev, som jeg da troer sikkrest kommer i Deres Hænder. Vil De være saa god at faae Vexelen løst; hos Melchiors have de altid taget dem af dette og givet mig Pengene, disse beder jeg De vil sætte i Sparekassen eller anvende til den Afbetaling der nok snart kommer fra Wien om hvilken Sum jeg har modtaget efter Creditivet. Jeg er nu raskere end i de første Dage, men Veiret er særdeles slet; jeg har i Kakkelovnen og nu sneer det paa tredie Dag. Jeg bliver vist nødt til at lægge Veien over München og Genf til Lyon, da der skal være faldet megen Snee syd paa, i Hyères haaber jeg at træffe sammen med Melchiors[.] Jeg bliver her i Wien til paa Tondag morgen, Theatrene holde mig her i Wien og til disse har jeg fri Plads i Parquettet hver Aften. Jeg var igaar til en stor Middag hos Theaterintendanten Dingelsted, hvor jeg traf sammen med Hackländer, han reiser til Suez, Alverden reiser derhen, dog kan jeg ikke sige jeg har Lyst, det vil medføre for megen Besvær; og jeg føler, som aldrig før, stolt Savn ved at reise alene.– Iaftes da jeg kom fra Operaen, og sad løst og let klædt paa ud mod Natten, aabnedes min Dør og hvo traadte ind, Fru Jerichau med Søn, de vare komne til Wien, tænkte nok at træffe mig paa denne Tid, reise allerede Mandag herfra til Constantinopel, hun har mit Portræt med.
Forleden hørte jeg den svenske Sanger Labatt, han optraadte som Fra Djavolo og har en meget smuk Stemme, men spillede ikke videre og saae heller ikke godt ud; stor Lykke gjorte han ikke! det jeg havde ventet. Stykket selv tog sig aldeles ikke ud paa dette uhyre Theater, man hørte ikke Dialogen, Spillet var ringe og jeg sætter uendeligt Forestillingen hjemme langt over denne; ja vort Theater staaer ganske betydeligt i alle Retninger og hver Gang jeg seer en Ballet ude, beundrer jeg Bournonville hjemme. I Formiddag skal jeg med Theophilus Hansen ud at see flere af hans Bygninger, til Middag er jeg hos Falbes med Fru Jerichau og til Aften i Burgtheater hvor den unge smukke Fru Hartmann første Gang træder op efter sin Barselseng. I Operaen have de iaften Faust, imorgen den Stumme, paa Mandag Tryllefløiten, Tirsdag Martha etc.–saae at De seer her er et rigt Repertoire, vanskeligt at rive sig fra. Hils Deres Kone, Børn, Familien og glæd mig med et Par Ord i München poste restante, om De har modtaget Vexelen. Jeg bliver kun 4 Dage i München og besøger Kaulbach.
Deres hengivne
H. C. Andersen.