Dato: 4. november 1869
Fra: H.C. Andersen   Til: Louise Melchior
Sprog: dansk.

Linz den 4 November 1869.

Kjære Frøken Louise!

For et Par Dage siden modtog jeg i Wien Deres Moders Brev fra Hyères Brev, hvori De sendte mig venlige Hilsener og hvorfor De nu ogsaa skal have Brev og det det længste; Deres Forældre og Søstre læste vel ogsaa det Skrevne og saaledes er jeg hos Dem Alle i det varme, solklare Africa; men at De maatte derhen har bedrøvet mig mere end De troer. Jeg havde lagt min hele Reiseplan saaledes at Opholdet i Sydfrankerige skulle være der hvor Familien Melchior var, det vilde have blevet Glandspunktet af hele Reisen. Det er en uendelig tung Skuffelse og da jeg endnu egenlig slet ikke har nydt denne Reise men følt mig trykket og ilde stemt vil De forstaae min Stemning. Til Africa kommer jeg ikke, vi samles ikke denne Vinter; hvor let og snart henveires dog vore smukke Planer. Gid vi nu Alle maa have den Glæde at see den kjære Anna aldeles frisk i det nye Aar. Imorges forlod jeg Wien efter et Ophold der af atten Dage; det har været meget dyrt, dyrere end et Ophold i Paris selv under Udstillingstiden, dertil et ganske forfærdeligt slet Veir, een Dag Skylregn, en anden Dag Snee og altid en kold gjennemtrængende Blæst. Hver Aften besøgte jeg imidlertid Operaen eller Burgtheater hvor der var forundt mig en Friplads i Parquettet; hos Falbes og den engelske Minister Lytton, Søn af Digteren Bulwer, har jeg tilbragt et Par behagelige Middagstimer, men de kjæreste i min Erindring staae dog i de to sidste Dage, Timerne hos den svensk-norske Minister Due. Jeg havde i 20 Aar ikke seet ham og hans elskværdige aandfulde Frue, jeg havde ikke Tanke om at de levede i Wien; da kommer jeg for tre Dage siden til Kammerherre Falbe for at sige Lev vel og her træffer jeg Excellensen Due ; jeg maatte strax kjøre hjem med ham, jeg blev der Resten af Dagen og maatte forlænge mit Ophold i Wien to Dage til for at vi kunde samles; det var virkeligt fornøieligt. Her traf jeg Professor Dietrichson og Frue fra Norge. Een af de sidste Aftener i Wien, jeg kom seent fra Operaen, Klokken var over elleve, da bankede det paa min Dør og hvem traadte ind: Fru Jerichau ; hun var nylig indtruffet, vilde besøge mig og kom med sin Søn, i den natlige Time; to Dage efter reiste han alene til Rom, hun derimod til Konstantinopel og derfra, maaskee - til Ægypten. Jeg misunder hende ikke Reisen, har i Grunden ikke heller Mod paa disse store Farter, men det ligger vistnok i en Forstemthed der ikke vil fordunste da jeg ikke seer en Solstraale. Imorges forlod jeg i Skylregn Wien, Regnen strømmer endnu stadigt ned, men jeg sidder i en deilig stor varm Stue, har et nysseligt lille Soveværelse nær ved, seer venlige Opvartere og ærgrer mig ikke over de utrolige høie Priser jeg prøvede i Wien. Imorgen, vil Gud, reiser jeg til Salzburg hvor jeg bliver to Dage og flyver saae til München, meest for at mødes med Kaulbach, hos ham haaber jeg at høre om den danske Malerinde, Deres Forældre interessere sig for; desværre har jeg ikke beholdt i Erindring hendes Navn. Fra Bille fik jeg et rart Brev; han talte deri endnu saa varmt om min Jubilarfest, fortalte mig om sin nye Eiendom i Hellebæk, som nu skal vel indrettes til næste Aar. "Rolighed" vil til den Tid ogsaa udvide sig og forskjønnes. Give Gud at vi Alle der maa mødes i Sundhed og Glæde. Deres Moder, som Brevet er adresseret til faaer denne Gang kun eet beskrevet Blad, Deres Fader og Søstre vil De bringe Hilsener. Jeg kan ikke tænke mig at Algier har det africanske Præg som Tanger; Frankerige lufter vist hen over Algier og man seer lige saa mange Franker som Indfødte.- Jeg er nu begjærlig efter at høre hvorledes Søreisen derhen har været, hvorledes De ere indqvarterede og befinde sig og hvorlænge Deres Fader bliver hos Dem, naar og hvor han i Foraaret afhenter Dem. Med al min Tanke er jeg hos Dem i Ørkenlandet, gid det nu lufte Sundhed ind i den kjære lille Søster, som jo maa være lykkelig ved at see sine Kjæreste og Bedste kun leve for hende.

Deres trofast hengivne

H. C. Andersen

Tekst fra: Niels Oxenvad