637. Til E. Collin.
München 9 November! 1869
Kjære Ven !
Mit Brev med den underskrevne Vexel, som jeg overdrog Kammerherre Falbe, vil jeg haabe er i Deres Hænder; De vil ogsaa af Brevet vide at jeg slet ikke syntes om Opholdet i Wien, Grunden laae tilvisse i det forfærdeligt slette Veir og den ublu Dyrhed. Istedetfor 4 a 6 Ugers Ophold besluttede jeg allerede efter fjorten Dage at tage herfra; jeg kom just hen til Kammerherre Falbe for at sige Levvel og træffer der den svensk-norske Minister Due, som jeg senest var sammen med for 20 Aar siden i Stockholm; jeg havde syntes saa godt om ham og hans Frue, anede ikke at de vare i Wien; jeg maatte strax kjøre hjem med ham og det var en glad hjertelig Modtagelse; jeg blev der til henimod Aften og maatte love at forlænge Opholdet i Wien endnu to Dage, og disse bleve isandhed de meest behagelige. Jeg samledes der med Dr Dietrikson og Kone fra Norge, de vilde til Grækenland; Opholdet i Wien blev saaledes udstrakt til hele 18709 Dage; først da jeg naaede Linz og fik et stort lyst Værelse, og det for een Gylden, begyndte jeg at faae det hjemligt, og da jeg naaede Salzburg, hvor rigtignok Alt laae med Snee, brød Solen frem, jeg blev her i tre Dage og nød igien Guds Natur ovenpaa Wiener-Naturen. Vinteren er ellers indtruffet en Maaned tidligere end ellers; mellem Gratz og Klagenfurth laae nyligt Sneen, saa at Banetoget i to Dage var standset; hvorledes jeg kommer til at lægge Veien til Nizza er afhængigt af Veiret; jeg traf en sygelig Herre som vilde derhen og han vovede ingen anden Vei end fra München op over Strazburg ind i Frankerige, den Omvei har jeg ikke stor Lyst til. Uagtet de stærke Veirforandringer er mit Helbred, Gud være lovet, endnu godt, det var kun strax i Wien jeg følte mig en Deel angrebet og leed af ondt i Halsen og Hovedet. Iaftes kom jeg her til München, i smukt Solskin, Alperne straalede med Snee, det var en smuk Vei og jeg er nu godt indqvarteret i »blaue Traube«, hvor jeg tidligere har boet med Viggo. Verten spurgte strax om jeg ikke denne Gang havde min Søn med. Til morgen fandt jeg Brev fra Henriques, Fru Lund og Eckard, med en Deel Nyheder, særligt Forlovelser, som morede mig at vide. Jeg gik strax til den gamle Geheimerath Gittl, Kongens Livlæge; han var saa omhyggelig for mig da jeg engang med Einard kom syg hertil og pleiede og passede mig uagtet han var den fornemste Læge; hele Familien modtog mig med stor Jubel, ligesaa hos Kaulbach, hvor var han og hans Frue glade og inderlige. Kaulbach fortalte mig at det Billede han har engang givet til mit Eventyr: »Engelen« og som er udbredt over hele Verden, har gjort Forlæggeren til Kobberstykket, en Berliner, til en riig Mand. Kaulbach har710 stadigt Bestillinger paa at gjenmale det og jeg saae ikke færre end tre Stykker deraf i hans Atellier. Til førstkommende Mandag bliver jeg i München, men Sneeveir vil bestemme hvorledes jeg lægger Veien, derfor tør jeg ikke opgive andet Sted for Dem end at Deres næste Brev til mig gaaer til München poste restante, jeg vil ved min Afreise underrette Posthuset her om hvorhen det sendes til mig.
Nu mener jeg ellers at skal til Julen det lille Hefte Eventyr ud, hvilket De har Manuskriptet til, da maa Reitzel have det, jeg sender i Dag ogsaa Brev til ham og gjør Betingelserne. »Hønsegrethe«, Tidselen og »Hvad man kan hitte paa«, Eventyr og Historier af H. C. Andersen«; Synes De om den Tittel?
Bogen skal trykkes aldeles som Dryaden og hver Fortælling have et reent Blad med Tittel. Det vil da, antager jeg, blive af samme Omfang som Dryaden. Kan jeg sende eet Eventyr endnu da skal det komme, men det er intet Løfte. Reitzel sørger nok for at Correcturen bliver nøiagtigt besørget ved Hr Møller, det er et læseligt Manuskript. Troer De
iøvrigt at det er et godt lille Hefte, der kan staae paa sine egne Been - Hils Deres Kone, Jonas, Louise, hele Familien.
Hjerteligst
H. C. Andersen.
[Margen:] Eller skal vi kalde Bogen »Hilsen i Julen 1869 af H. C.
Andersen«.
