Dato: 9. november 1869
Fra: H.C. Andersen   Til: Martin Henriques
Sprog: dansk.

München den 9 November 1869.

Kjære Ven!

Iaftes kom jeg her til og strax imorges søgte jeg til Posthuset og fandt Breve fra Eckardt, Fru Lund og fra Dem trofaste Ven, alle Breve vare komne over Wien. Der fandt jeg mig slet ikke tilfreds; Veiret var altid slet, Snee og Regn, ruskende Veir og i de sidste Dage faldt saa megen Snee mellem Gratz og Venedig at Jernbane-Farten var standset i to Dage; den Vei var saaledes ikke raadelig for mig ind i Italien og da jeg ogsaa længtes efter at see og tale med Kaulbach bestemte jeg at gaae over München og ind i Frankerige, men hvorledes jeg maa lægge Reisen beroer paa om der falder lidt eller megen Snee, jeg kan saaledes ikke opgive hvorhen Deres næste kjærkomne Brev maa sendes, men beder Dem, dersom De ikke skriver altfor seent, at sende det her til München post-restante hvor man da paa Posthuset yil vide hvor hen Breve sendes efter mig. - Det slette Veir i Wien forstemte mig og den utrolige Dyrhed ærgrede mig; efter fjorten Dages Forløb vilde jeg afsted og var hos Falbes at sige Lev vel, der træffer jeg den svensk-norske Minister Due, i hvis Huus i Stockholm jeg for 20 Aar siden blev saa vel optaget af ham og hans høist elskværdige Frue, i saalang Tid havde jeg ikke seet dem og det var ikke kommet mig i Tanke at han var Minister i Wien. Jeg maatte da kjøre med ham hjem og det var en rigtig hjertelig og glad Modtagelse jeg fik; jeg blev her Middagen over, lagde et Par Dage til Opholdet og nød her fornøielige Timer; saaledes voxte Ophold[et] i Wien til 18 Dage. De spørger mig om Labatt og det gjør mig noget forlegen, da jeg ikke, som jeg ønskede, kan skrive varmt og rosende. Det var vist et Feilgreb at han valgte Fra Djavolo til Debut, i Dialog hører man altid det fremmede i Udtalen, og dertil kommer at Theateret er for stort til at man der kan opføre Stykker med Dialog, den høres ikke godt. Labatt sang smukt, spillede ganske almindeligt, men fyldte aldeles ikke, han var dertil særdeles daarligt klædt paa; i de første Acter hvor han skal gjælde for Greve, saae han ud som en almindelig Veturin, i Fløielsbuxer og Trøie. I anden Act fik han Bifald for sin Romance, men ved den store Bravour Arie i tredie Act var dødsstille; han gjorde egentlig ikke stor Lykke og Bladene vare ikke gunstige i deres Dom, de meest velvillige beklagede at han ikke var optraadt som Raoul eller Vasco. Jeg har kun se et og talt med ham i Theater Foye[re]n et Par Aftener før hans Debut, der behagede han mig, saae godt ud og jeg glædede mig meget til hans Optrædeise; i en anden Rolle, haaber jeg, han maa mere tilfredsstille. (Alt hvad jeg her ærligt har sagt, ønsker jeg ikke kommer til Familien, som Meddelelse fra mig). Fra Wien reiste. jeg til Linz og derfra til Salzburg; alle Bjerge vare vinterhvide, Sneen laae paa Baneveien, men i Salzburg brød Solen frem; jeg blev her i tre Dage og spadserede ene om paa Bjerg-Høiderne; første Gang paa denne Reise følte jeg mig rigtig fri og glad. De maa besøge Salzburg og hele den deilige Omegn, som selv gjør glad ved Vintertid. laftes kom jeg til München hvor jeg boer godt. Strax i Dag besøgte jeg Kaulbach, der fløi mig om Halsen og var Elskværdigheden selv; storartede Billeder har han under Arbeide og desuden tre Copier i det mindre af "Engelen" efter mit Eventyr, det bliver ideligt bestilt, i Oliefarve. Han fortalte mig, at den Kunsthandler i Berlin han solgte det til for [at] stikkes i Kobber var ved dette ene Billede, der gik over hele Europa og Amerika, blevet en riig Mand. - Det er ganske morsomt at Ideen der har bragt Kaulbach til at give Billedet, er udgaaet fra mig og har giort en Mand riig. Overmorgen er jeg til Middag hos Kaulbach, imorgen skal jeg spise hos Kongens Livlæge, den gamle Geheimeraad Gietl, der for flere Aar siden, da jeg fra Italien kom syg til München, tog sig saa deeltagende af mig. De skulde have seet med hvilken Jubel han og hans Frue, ligesom de nu voxne Børn, toge imod mig. Jeg er i deres Loge til Schillers Festen imorgen og skal see Dramaet Wilhelm Tel!. Jeg sendte fra Wien i Krydsbaand en, som jeg synes, særdeles velskrevet Artikel om Kaulbachs sidste store Billede, jeg gad vide om det er optaget, nu da Watt ikke selv er hjemme. Hils Deres velsignede Frue, Brev til Dem er ogsaa Brev til hende! hils Børnene og kys min flinke lille Marie. Jomfruen og Pigerne maa heller ikke glemmes, det vil sige med Hilsen, det er kun Marie jeg sender Kys! Professor Høedt et venligt Haandtryk og Frøken Cetti og Neruda min hjerteligste Lykønskning og Bøn, at hun bliver ved Scenen.

Deres hjerteligt hengivne

H. C. Andersen.

Det er mig en smertelig Skuffelse at jeg ikke i Vinter skal være sammen med Melchiors i Hyeres.

Tekst fra: H. C. Andersens Breve til Therese og Martin R. Henriques 1860-75. (microfilmscan 91, 238-41)