Dato: 13. november 1869
Fra: Martin Henriques   Til: H.C. Andersen
Sprog: dansk.

Kjøbenhavn d 13 Novbr 1869

Kjære Ven!

Tak for Deres Brev fra München, det morede mig at høre om Kaulbach og Labatt, dog beklage jeg, at Sidstnævnte ikke behagede Dem, hvilket muligen ligger dels i Rollen deels i Ængstelighed ved Debut’en. Det glæder mig, at De befinder Dem bedre, og have jeg halvt om halvt troet, at De en smuk Dag stod i vor Stue paa Kongens Nytorv, idet de havde opgivet Resten af Deres Reise, da lader det til, at denne Teori ikke holde Stik. At Melchiors ere i Algier veed De vel nu, de ere henrykte over Byen og blive der i Vinter. Melchior har forladt dem og er vist idag i London, hvorfra han snart vender tilbage hertil. Bergsøes nye Bog "Fra den gamle Fabrik" er udkommet og har jeg læst den med megen Fornøielse. Den er tildeels fortræffeligt skrevet og interesserer den helt igjennem, saa at jeg sætter den meget over Piazza del popolo. Dog er der et Par Personer, en gammel Jøde og en Baptist, som ere grimt beskrevne og som meget heller maatte være borte. Da den først er udkommet for nogle Dage siden, er der endnu ikke kommet nogen Kritik over den, vi faaer nu see hvad / den siger. Professor Høedt forelæste 2 Kapitler af den i Studenterforeningen, hvor den gjorde Lykke, især da de blev mesterligt foredragne. I Theatret kommer jeg meget sjældent, der er Intet, som trækker, dog skal Rosa og Rosita gaae snart med Frøken Dehn og Schmidt i Hovedrollerne. Dette Stykke vil jeg see. Henry Holmes er her for Øieblikket med sin Kone, en ret meget beleven Dame, de ere meget berøvede over ikke at træffe Dem. Han spiller fortræffeligt og var idag paa Fredensborg for at spille med Dronningen og skal igjen derud paa Mandag. Han vil give Concert paa Mandag 8 Dage, dog troer jeg ikke han vil faae Huus. Imidlertid give vi imorgen Søndag Aften en soirée musicale, bestaaende af en Sonate af Beethoven af min Kone og Holmes, Trio af Samme af Neruda, Holm og Holmes. Sange af Tolderlund og Solostykker af Holmes. Der kommer hele vor musikalske Omgang, Gades, Hartmanns, Pauli, Lehmanns, Hammeriks, Dr. Adler, Bournonvilles, Rubens, Grieg, Liebmann Bendix. Vi have ogsaa inviteret Frøken Raasløf og hendes Moder, som Begge i denne Uge have været i Besøg hos os. De skulle til Sølvbryllup, men komme først til os.

Grieg og Kone ønskede saa meget at see Dem. Vor Leilighed see saa nydelig ud, naar den er oplyst. Bloch og Kone komme ogsaa paa Mandag aften giver Holmes en lille Soirée for sig i Hotel Phønix for sine Venner. Ellers er her tyst og stille. Paa Tirsdag giver Musikforeningen sin første store Concert. Jeg hørte forleden Prøven paa Hartmanns UniversitetsCantate, den var melodiøs og smuk. Jeg skrev Dem vist sidst om et Foredrag jeg hørte af Rasmus Nielsen, hvor han lagde til Grund Hvad Fatter gjør er det Rigtige? Jeg seer, at Solskinshistorier er udkommen i et Bind Digte udgivne af Thorkildsen. Marie lader hilse 1000 Gange, hun har faaet Deres Kys og er sød som altid. Min Kone lader ogsaa hilse tilligemed alle Børnene, vi længes Alle meget efter Dem, og synes, at De godt kunde komme og besøge os et Par Gange om Ugen, saa kunde De jo rejse pr Telegraph igjen. Edmond har skrantet lidt, men er nu G.v.L. bedre. De seer, at jeg samme Dag, jeg faaaer Brev fra Dem strax besvarer dette, lad mig nu snart igjen faae Leilighed til at skrive. Igaar havde vi den første Snee, idag tøer det igjen.

Har De skrevet Noget paa Deres Reise? Cabiro skriver morsomme Breve fra Paris, han er nu paa Veien til Cairo. Jeg hørte en god Vittighed her er den. Hvad kan man sige om en Mand, der gaaer med opslaaet Paraplui? Han er overspændt og utilregnelig. Ei ilde. Marstrand er kommet hjem fra Italien, han var indbuden til imorgen, men kommer ikke. Prøverne paa Bournonvilles nye Ballet ere begyndte. Frøken Cetti gjorde Lykke i Toreadoren. Jeg hørte til min Forbauselse at Scharffs Forlovelse var gaaet overstyr, veed De Noget derom? Eckardts har jeg ikke seet Noget til. Fra Prices og Høedt samt Magnus Hilsener med Tak Fordi De mindes dem. Lev nu vel og skriv snart til Deres hengivne

Martin R Henriques

Tekst fra: Solveig Brunholm (microfilm 91, 494-97)