H.C. Andersen-centret ved Syddansk Universitet. Hjemmesiden er en base for forskning, tekster og information om og af H.C. Andersen. Man kan finde materialer om (nøgleordene) eventyr, forfatter, litteratur, børnelitteratur, børnebøger, undervisning, studie, Victor Borge, HC Andersen, H. C. Andersen, liv, værk, tidstavle og biografi, citater, drømme, FAQ, oversættelse, bibliografi, anmeldelser, quiz, børnetegninger, 2005 og manuskripter
The Hans Christian Andersen Center

Brev fra H.C. Andersen til Henriette Oline Collin, f. Thyberg 18. november 1869

Hop forbi menu og nyheder

Dato: 18. november 1869
Fra: H.C. Andersen   Til: Henriette Oline Collin, f. Thyberg
Sprog: dansk.

639. Til Henriette Collin.

Zürich den 18 Nov: 1869.

Kjære Fru Collin !

De er den af Veninderne som er den meest trofaste i at skrive; hvad kan det hjælpe med de Andre at de tænke paa mig, naar de ikke give Sort paa Hvidt for det. Forklar mig hvorledes det gaaer til at jeg siden min Afreise ikke har faaet et Brev fra Familien Drevsen, jeg skrev til Drevsen, til Fru Ingeborg, til Jonna Stampe, ogsaa Louise Lind har jeg skrevet til, ikke en Eneste har glædet mig med et Ord. Det maa De klare mig og saa maa De, bedst giennem Theodor, der lever med Theater-Folket, skaffe mig at vide om det er sandt at Scharffs Forlovelse er hævet. Hvorfor - Og fra hvis Side. Jeg er nu naaet ind i Schweiz og føler mig let i Bjergluften. Opholdet i München var uagtet den stadige Regn, meget behageligt. Jeg levede imidlertid kun med to Familier, den gamle Geheimeraad Gietl, i hvis Hofloge jeg hver Aften var indbudt og hos min berømte, geniale Ven Maleren Kaulbach. Hans Billede til mit Eventyr »Engelen« er blevet verdensberømt, han maa male det og atter male det. Kunsthandleren i Berlin der forlagte Kobberstykket er ved dette ene blevet en riig Mand. Hvor var der aandfuldt og lykkeligt i Kaulbachs rige Huus, hvor vare de Alle opmærksomme og hjertelige mod mig, Kaulbach ganske særdeles; og saa som dog engang Bjørnstjerne Bjørnson i Paris og sagde at Kaulbach var min Uven, at han til ham havde talt saa ondt om mig, at han, Bjørnstjerne, blev fornærmet paa mine Vegne. Det bedrøvede mig meget, da jeg stiller Kaulbach saa høit. Jeg trængte da paa for at vide hvad Kaulbach have sagt og Bjørnstjerne yttrede at Kaulbachs Ord var: Andersen er et Barn og vil altid blive det!« – men de Ord maa man høre i Forbindelse med de Sagte, høre Ordene betonede. De kunne være sagt i særdeles god Mening og det ere de vist, men Uret var det af Bjørnstjerne at ville stille mig mistænkelig mod en Kunstner-Natur som Kaulbachs. Alle Danske som i de sidste Aar kom fra München til mig talte om Kaulbachs venlige Udtalelse naar mit Navn blev nævnet og Bournonville som jeg gav Brev med til ham sagde at han med den hjerteligste Deeltagelse havde spurgt om mig og min Digter?Virksomhed. Nu fandt jeg som et Hjem hos ham, og han fortalte at han endnu vilde male et Billede efter eet af mine Eventyr, idetmindste skulde han gjøre en Tegning og sende mig til Kjøbenhavn. To Middage var jeg med hans Familie hos ham, Champagnen knalde[de], hans SkaalTale knalde[de] og der var velsignet godt, Bjørnstjerne burde ikke have talt saa uoverveiet. Den unge Konge af Bayern, som jeg ikke har seet siden han var Barn, var i Bjergene, hans Moder, derimod, da hun hørte jeg var i München, modtog mig saa hjertelig og huldriig, en heel Time talte vi sammen og meget om vort Kongehuus. Kronprindsessens Moder Enkedronningen af Sverrig, havde været her i Sommer og talt meget om Hjemmet i Norden. Den unge bayriske Konge er meget smuk, efter Billederne og Folks Tale at dømme. Der var jo engang Tale om ham og Prindsesse Thyra. »Ingen veed hvad imorgen skeer!« synger H. C. Andersen. Siig til Jonas at skriver han mig et lille Brev til skal han faae et stort igjen! siig til Louise at jeg er fortvivlet over at jeg ikke kan læse hendes »Banknoter«, ellers bad jeg om een! Siig til Deres Broder at han endelig maa mælde mig at jeg har vundet i Lotteriet. Siig Deres Mand han er indrer vel Mennesket, Dr: Kiesevetter, der for mange Aar siden læste i Studenterforeningen: jeg kom i forgaars til den lille Bayrerby Kempten og ved Aftenbordet taler en ældre Herre til mig om Kjøbenhavn, Christian den Ottende, Thorvaldsen og Øehlenschlæger, og saa er det – Hr Kiesewetter. Han erindrede ikke mig fra Kjøbenhavn, men vidste nu at jeg var »verdensberømt«. I Nizza, poste restante besøger De og Deres mig i et Brev.

Hjerteligst

H. C. Andersen.

Tekst fra: Se tilknyttede bibliografiposter