Du har søgt på: +Andersens +Hus

Gå til første fund  Tilbage til søgeresultaterne

Dato: 3. oktober 1838
Fra: H.C. Andersen   Til: Henriette Hanck
Sprog: dansk.

Kjøbenh: 3 October 1838

I elleve Nætter og Dage har jeg lidt af de frygteligste Tandsmerter, prøvet spanske Fluer, saa Nakken og Ørene vare flaaede. havd Senop paa Haandledene og to Gange været i det afskyelige russiske Bad, endelig maattet nyde Opium for at faae Søvn, nu er jeg da bedre, det koger kun i Tænderne, det vil sige i dem Allesammen. O det har været en Qval, jeg er blevet saa afkræftet at jeg maa nyde de meest styrkende Apothekersager. Dog jeg snakker saameget om mig selv, jeg skulde hellere have begyndt med Taksigelse, som jeg i Hjertet vilde det; inderlig Tak for Deres søsterlige, smukke Brev ! De har tidt skrevet mig trofaste Breve til, men, jeg veed ikke selv, aldrig har jeg følt mig saa bevæget, som ved dette sidste, jeg følte ret hvor god De var mig, hvor taknemlig man bør være Menneskene for deres ædle Følelser for os, og jeg ønske ret at maatte fortjene det, altid at beholde det. Jomf: Andersen har da deputeret i de to Grenaderer146, i en ubetydelig Rolle, hvori der ingen Leilighed var til at vinde Bifald, hun fik da heller ikke det mindste Klap, og der tales ikke et Ord om hende og tales der, da er det imod. Alligevel, hun har Talent, meget Talent, hun sagde sine Replikker ganske ypperligt, men Organet er ikke godt og det Udvortes noget simpelt. Det skal være hendes egen Skyld, at hun har taget den daarlige Rolle at træde frem i; jeg talte denne Middag med Fru Heiberg, som instruerer hende og hun var af min Mening, baade med Hensyn til Talent og Organ. Hun bliver enten noget meget fortræffeligt, eller slet intet, er min faste Tro. "Romergildet" igaar var jeg slet ikke med ved, da jeg leed af Tandpine, Thorvaldsen har fortalt mig, at det var høist moersomt. Idag havde Collin i sin nye, herskabelige Gaard første Gang stort Selskab; af bekjendte Folk var da Thorvaldsen, Freund, Heiberg og Kone (skjøndt hun spillede i Aften i Alferne). Thorvaldsen147 og jeg vandrede Arm i Arm til Theatret, talte om Italien, medens den kolde danske Luft blæste os om Kinderne; da jeg kom ind i Theatret med ham, reiste Folk sig rundt om for at see ham, skjøndt han alt har været der 3 Gange før; i Løverdags var han i Fru Bügels Loge, sad lige op til Rækværket, hvor Deres Caroline sad ifjor; Alles Øine vogtede endnu mere, end før, paa den bügelske Loge.

Kjøbenhavn den 8 og 9 October 1838.

Alt dreier sig endnu kun om Thorvaldsen! iaftes havde vi en glimrende Fest, den i Hotel d'angleterre. Det var et poetisk, musikalsk Academi. Kunstnere, Diplomater og Videnskabsmænd, Alle med deres Damer toge Deel deri. Billetten kostede 5 Rdlr 3 Mk og den meest udsøgte Pynt viiste sig. Den meget store Sal var decoreret med Guirlander af Georginer, Professor Hetsch havde taget sig af dette. Stolene vare efectfuldt opstillede af Bournonville, og Balustraden hvor Digterne traadte frem paa, decoreret med rødt Klæde, bagved var Orchestret. En Fanfare hilsede Thorvaldsen som førtes frem af Conferentsraad Collin. Nu sang hele Selskabet til Melodie " Favre Ord" , en smuk Sang af Holst148 , hvori blev sagt: Nordens Barbarer ødelagde Italiens Gudetempler og Billeder, det fattige Danmark er saa riig at det har sendt en Søn der afsoner Brøden og har opbygget Templerne og reist Guderne. Nu traadte Professor Clausen frem og holdt en Tale i Prosa149 hvori han udviklede at alle Konster, Musik og Poesie iaften vilde hylde deres Nestor. Nu kom et Chor af Grundtvig, og Hartman150 og efter dette traadte Øehlenschlæger op med et Digt: Til Thorvaldsen fra Øehlenschlæger151 ; der var deilige Ting deri, men for megen Henpegen paa sig selv; de Kys Thorvaldsen har givet ham og slige har jeg og mange flere, f Ex Collin ogsaa og det ofte, faaet. Nu kom en smuk fiir stemmig Sang152 , derpaa en Romanze153 , som Schwartsen foredrog ganske gribende. Nu traadte jeg op med et Digt: Argonauter og Alexandertoget154 . Det er gaaet særdeles godt, skjøndt jeg var syg, jeg var afkræftet, saa mine Fødder vaklede ! jeg havde en Angest, jeg aldrig før har kjendt; med begge Hænder maatte jeg holde mig fast ved Kathedret, støtte Knæet mod det og havde kun den Tanke: Jeg besvimer. O, De begriber ikke, hvilken Qval! jeg skal have været som et Marmor, Thorvaldsen selv sagde mig, at han blev angest, thi han vidste jeg var syg. Jeg læste i Galop, saa hurtig, at jeg troede ingen forstod et Ord; dog sagde man at det var begeistret, overjordisk, at jeg havde været mesterlig og uden Pretension, uden al Gestus, ja, det kom fordi jeg holdt mig fast for ei at synke til Jorden. Heiberg var ellers den første jeg talte med og han sagde, djævelsk, som han kan være det: "De havde en Hast, saa ingen har fulgt med og Digtet kunde vist meget faae begribe, men det gjør jo intet, sand Poesie forstaaes ikke af Mængden. " Jeg hadede ham i dette Øieblik. Nu fulgte Musik, derpaa traadte Holst op med et ziirligt, ret net Digt155 ; Efter dette var der Sang og da traadte Grundtvig op156 , men et Organ som hans har jeg aldrig før hørt; jeg fnisede ! Fru Drevsen var mørkerød i Ansigtet, jeg vovede ikke at see paa hende. Gud, hvor jeg loe. Rigtignok var det ikke smukt at være saa lystige. Ved Lodtrækning kom jeg til Thorvaldsens Bord der havde dette Udseende:

[Red. Bordet er formet som et E, der er lagt ned på spidserne. Andersen har sat et kryds ved den midterste spids på venstre side og et 1-tal overfor den midterste spids.]

han sad ved 1., jeg havde min Plads X; hans Dame var Fru Pugaard157 ; paa hans anden Side sad Fru Hegermann Lindencrone158 hos Biskop Mynster og paa høiere Side af ham Conferentsraad Collin med Gusta Collin. Jeg havde Frøknerne Herbst159 , som Collin havde indbudet. Af andre bekjendte Folk ved vort Bord var Grev Plessen og Contesse Plessen160 . Fru Münster med Hegermann Lindencrone. Den mallingske Familie161 . Mangor162 med Fru Kirstein163 . Orla Lehmann o s v. Vi fik kold Mad, de kostbareste Sager; Leverposteier, Geleer, Salater Iis, rød Viin og Champagne. Ved Bordet blev sjunget en Sang, skrevet af Hertz164 . Klokken I I rejste vi os og nu blev der dandset til Klokken 12. Da fulgte alle Herrerne ham hjem og ud af Vinduerne lød Basuner; et stormende Hurra fulgte. Igaar var jeg hos ham, han trykkede mig i sine Arme og jeg fik en Mængde Kys. Hvor naiv han er beviser det, at jeg sagde at han paa Løverdag jo skulde i Studenterforeningen; kommer De med? spurgte han mig. "Ja, men ikke uden til det Halve, jeg vil ikke med til Bords", sagde jeg. "Kan man da gaae naar man vil!" – "Ja meget godt! det er der ingen som mærker ! " – "Kan jeg da ogsaa gaae, naar De gaaer hjem?" Spurgte han, "for jeg holder heller ikke af at sidde til Bords!" – Ligeledes har jeg af hans egen Mund, at da han i Roeskilde kom om Aftenen ud fra Kirken og saae Gaden illumineret for hans Skyld, spurgte: "Her er nok Bryllup i Byen, siden de har illumineret!" – Han troede slet ikke, det var for ham. Igaar Middags spiiste vi igjen sammen hos Fru Bügel, og da vi fulgtes hjemad, ved lys Dag var Alle Folk ved Vinduerne. Idag er han hos Pugaards paa deres Landsted165. – Ove Thomsen har ikke været med ved nogen af disse Fester! hvad bestiller han saa længe her i Byen? Han presenterede igaar for mig en ny Skuespiller Lange. Denne syntes en ret smuk Mand166 . Mit Digt tilligemed de andre Poeters, samt Clausens Tale vil blive udgivet af H. P. Holst167 ; senere kommer: "Thorvaldsens Album"168 , der indeholder alle de Festligheder der have været for hans Skyld. Deres Søster Jane, saae jeg et Glimt af hos Fru Læssøe, forleden Dag. Jeg har begyndt paa min ny Roman, men lagt den hen igjen for Mulattens Skyld. Hils Deres Tante og siig at hun burde have skrevet mig til, hun har jo dog ikke mere at bestille, end jeg. Mine Eventyr er sendt Dem gjennem Hempel. Hils Deres kjære Forældre og alle Søstrene; skriv mig ret snart et langt Brev til, her er nu, skjøndt i flyvende Hast, fortalt Alt hvad der i Øieblikket har været mig nærmest.

Deres broderligt sindede H. C. Andersen.

E. S.

Naar sees Tante Anna?

Tekst fra: H.C. Andersens Hus