Dato: 20. november 1869
Fra: H.C. Andersen   Til: Dorothea Melchior
Sprog: dansk.

Bern den 20 November 1869.

Kjære Fru Melchior! Det er netop otte Dage siden jeg fra München sendte Brev til Dem, jeg vil haabe at De har faaet det. Jeg har endnu mere end saa lang Tid til jeg i Nizza tør haabe at høre fra Dem. Jeg vil imidlertid ikke udsætte med at skrive og imorgen, om jeg naaer Genf, der slutte min Skrivelse og sende den afsted. I München havde jeg stadigt Regnveir, Aftnerne tilbragte jeg i Theatret og et Par livlige Middage hos Kaulbach, der var Elskværdigheden selv. Champagnen sprudlede og min Skaal, som "Eventyrets Konge af Guds Naade", udbragtes. Den 16de forlod jeg München, men fik lige inden Afreisen dog et Brev endnu fra Hjemmet, et Brev fra Deres Broder, deri stod en Nyhed, som i høi Grad overraskede mig, at Scharffs Forlovelse var hævet, men der stod ikke hvorfor, eller ved hvem. For ikke længe siden havde jeg Brev fra Scharff og Eckard, deri stod ikke et Ord der tyder til den Begivenhed. Fra München gik jeg til [Kempten]. og Dagen derpaa herind i Schweiz. Saasnart jeg naaede Lindau, var det som kom jeg ind i en mildere Aarstid, Bodensø laae blank og klar i Solskin, ikke en Vind løftede sig. Jeg gik til Zürich og blev her halvanden Dag i et bedre Veir end jeg i flere Uger kjendte det. I det deiligste Maaneskin spadserede jeg ved Søen, men har dog mærket jeg førkjølet mig lidt. Iaftes naaede jeg Bern, Alperne laae smukt belyste, i Dag derimod er det graat Veir og jeg har igjen i Kakkelovnen. Vil nu Gud, flyver jeg imorgen til Geneve og efter et Par Dages Ophold der, over Lyon og Marseille til Nizza; da De og Deres ikke ere i Hyères tager jeg neppe derhen. De leve nu i det afrikanske Solskin, har vundet to Sommere for een i eet Aar! Anna haaber jeg vil snart være i hele sin Ungdoms Friskhed og da, naar Foraaret flyver Nord paa, tænker De ogsaa at naae op til Danmark, hvor vi, om Gud vil, mødes, skeer det ikke paa Reisen.

Genf den 22de.

Igaar forlod jeg Bern; hele Natten havde det sneet , det var meget koldt, og da jeg kom til Genfersøen blæste en Storm nordfra, saa gjennemtrængende at jeg i la couronne, hvor jeg tog ind i Genf, ikke forlod min Stue, der slet ikke vilde opvarmes. Jeg har faaet Smerter i Brystet og i Benet jeg stødte, det er vistnok kun Gigt, men det opmuntrer ikke. Man skal tilvisse ikke reise ud mod Vinteren, naar man ikke som De gaaer til Africa. Ved Afreisen fra Bern hørte jeg at der i Wien har været stor Jordrystelse, at flere Kaminer styrtede, og enkelte Folk ere komne til Skade; ogsaa ved Rhinen har, noget tidligere, været Jordrystelse. Her er uendeligt kjedeligt paa denne Aarstid i Genf, jeg vil ogsaa see at komme afsted imorgen, og naae Lyon, der haaber jeg at finde et mildere Veir, og finder jeg det ikke i Nizza, ja, saa har jeg vel rejst, da er jeg istand til snarest at vende nord paa, hjemad, jeg har det vist ligesaa godt paa Sprogø, som her. Genfersøen væltede igaar store Bølger, som var det i Øresund, intet Dampskib vovede sig ud. Folk saae gjennemfrosne ud, alle Bjerge med Snee. Af gamle Plakater paa Gadehjørnerne seer jeg at Fru Ernst fra Paris for en tre Uger siden har været her og læst op; Jaell som ved sit Klaverspil gjorde megen Lykke i Kjøbenhavn, giver Koncert her i Aften. Fra Reitzel har jeg idag faaet Brev; til Julen udkommer hos ham de tre Historier Hønse-Grethe, Tidselen og hvad man kan hitte paa. Bergsøes nyeste Bog er udkommen og tiltaler.

Professor Høedt læste et Fragment af Bogen i Studenterforeningen, hvor den særligt tiltalte. Læg lidt Solskin, ja læg meget afrikansk Solskin ind i Deres Brev til mig i Nizza. Jeg hører at jeg der træffer Tvermose og efter Nytaar Grev Ahlefeldts fra Langeland, de blive Julen i Paris og gaae da over Nizza ind i Italien. Gid mit lille Brev finde Dem Alle glade og ved god Sundhed.

Hjerteligst

Deres taknemlige

H. C. Andersen

Tekst fra: Niels Oxenvad