Dato: 29. november 1869
Fra: H.C. Andersen   Til: Henriette Oline Collin, f. Thyberg
Sprog: dansk.

641. Til Henriette Collin.

Toulon den 29 November 1869.

Kjære Fru Collin !

For et Par Timer siden kom jeg her til Toulon, og, om Gud vil er jeg imorgen i Nizza. Sidst hørte De og Deres fra mig da jeg endnu var i Genf; Jeg sendte Deres Mand Brev med et Eventyr. Endnu har jeg ikke nogen Glæde af denne Reise og næsten troer jeg at Udbyttet bliver, jeg slaaer mig mere til Ro hjemme. Det er vist jeg gjør ikke oftere en saadan større Reise alene, aldrig har jeg, som denne Gang, følt mig ene og underligt trykket i Sindet. Det var bidende koldt i Genf og Sneen laae rundt om i Frankerige; da jeg mod Aften naaede Lyon, var der ikke Snee at see men her begyndte en Skylregn der varede ved hele den næste Dag, saa at man aldeles ikke kunde see sig om i Byen. Da jeg med Hurtigtoget naaede Vienne laae atter Snee lige til Valance; nu er Vinteren overstaaet tænkte jeg, de grønne Træer og enkelte Blomster hilsede rundt om! vi naaede Avignon, jeg gik ud for fra den store Promenade at see ud over Rhonen, men da begynder den forfærdelige Mistral (Nordvinden) saaledes, at jeg neppe kunde staae paa mine Been. Hele Natten stormede det, som jeg endnu aldrig har oplevet. I Fredags aftes kom jeg til Marseille, Luften var mildere her end jeg længe havde prøvet den, men saa begyndte det igjen at regne. Den første Nat maatte jeg finde mig i at ligge op i en femte Etage, saa overfyldt var det største Hotel, i det netop Dagen derpaa, Skibe gik til China, Batavia etc. Jeg sov meget febrilt den Nat af Frygt for Ildløs. Siden kom jeg da ned paa første Sal, ud til et Stræde; De kan forstaae at alt dette virker nedstemmende og var jeg ikke saa langt syd paa, saa vendte jeg om og gik over Paris hjem ad. Jeg veed ikke hvad det er der kuer! de fæleste Drømme plage mig Og underligt nok Skoletiden hos Meislings blande sig i dem. Der kommer tidt en Angst over mig, som forestod der en Ulykke og ikke Een eneste kan jeg udtale mig for. Mit Haar er blevet ganske graat med eet og de enkelte Tænderjeg endnu har ere alle gaaede løse, saa jeg en skjøn Dag mister dem. Det er en lidet fornøielig Reise og det jeg meest glædede mig til, at samles med Melchiors, er jo forlængst kuldkastet, de sidde i det varme Africa, men Havet ruller i mellem os. Jeg har igaar og i Dag seet dets tunge Bølger og de stærke Brændinger. Endnu blæser Nordvinden[,] den garstige Mistral er fulgt med [til] Toulon, der gik saa Mange med samme Tog som jeg, saa at jeg havde stor Besvær med at faae Billet og at passe mit Tøi, det var allerede lagt paa Disk mellem hundrede andre Sager for at blive veiet, da seer jeg en Karl, der ikke hørte til Banegaarden, tage min Natszek og løbe ad Gaden til med den, jeg løb efter og sagde hvad det betød; »Det er Deres !« sagde han med Griin og leverede den tilbage, der paa løb han.–Toulon tager sig meget ringe ud, den er mod Marseille, som Helsingør mod Kjøbenhavn. Jeg boer i det bedste Hotel, det seer ikke godt ud, man boer bedre i Aarhuus. Jeg gik ned i Havnen hvor det vrimlede med Søfolk, jeg saae et Par Palmetræer i fri Luft, men Luften var kold og Blæsten ganske gjennemtrængende. Jeg er kommet til den Overbeviisning at man skal ikke reise hjemme fra om Vinteren; der har man det langt hyggeligere end i Syden. Et Par engelske og amerikanske Familier er jeg truffet paa som vare henrykte ved at træffe sammen med mig. Een Dame spurgte mig da hun hørte at jeg var Dansk om jeg kjendt[e] Hans Andersen - Jeg spurgte igjen om hun ikke kjendte hans Portræt; jeg lovede at vise det og tog et lille Spei[l] frem og holdt foran mig, »Der seer De ham!« sagde jeg: Var det ikke ganske koket ?–Jeg maa dog til Ære for Climatet i Toulon sige at det er første Gang i lang Tid jeg ikke har Ild i Kaminen. Siig til Jonas, dersom han bryder sig om at høre det, at jeg mange Gange har ønsket at han var hos mig. Iøvrigt have vi lagt samme Vel med hinanden over Marseille og Nizza til Rom.

Nizza den 2 December 1869.

I forgaars naaede jeg her til og boer i pension suisse tætved det rullende Hav. Iaftes maatte jeg lægge i Kaminen saa koldt er her, dog Formiddag og Middag skinner Solen ganske varm og alle Træer ere grønne, Oranger i det Frie og mange Roser. Igaar gik jeg strax i morgenstunden paa Posthuset hvor jeg fandt ikke færre end 12 Breve til mig, deri blandt det fra Dem og Deres Mand, hvori var indlagt den tydske Dames Skrivelse. Fra Fru Melchior i Algier vare to Breve; hun og Døttrene ønske at jeg skulde komme til det varme, deilige Africa hvor de finde sig saa vel, men jeg har aldeles ingen Reise?Lyst uden Nord paa. Jeg forstaaer mig ikke selv, for staaer ikke det Febrile og Ængstende som fylder mig. Her er ingen Danske i Nizza, uden jeg; alle Reiselisterne har jeg løbet igjennem. Deres Mand faaer næste Gang Brev fra mig. Fra Reitzel har jeg ikke senere hørt. Naar min lille Bog kommer ud vil jeg nok have den i Krydsbaand. Hils Louise, Jonas og hele Familien,

hjerteligst

H. C. Andersen.

Tekst fra: Se tilknyttet bibliografipost