Dato: 1. december 1869
Fra: H.C. Andersen   Til: Dorothea Melchior
Sprog: dansk.

Nizza den første December 1869.

Kjære Fru Melchior!

Iaftes naaede jeg her til og tog ind i "Pension suisse" der ligger op til een med Kacter og Myrter bevoxet Klippe. Jeg maatte heelt op i femte Etage, men een Trappe dybere nede, er Udgang til Have-Terassen ellers blev jeg ikke saaledes i Høiden, dertil har jeg for stor Angst for Ildløs; overmorgen er der lovet mig et bedre Sted i Huset. Strax imorges gik jeg da til Posthuset og fandt ikke færre end 12 Breve, af hvilke to vare fra Dem, kjære Fru Melchior! Hvor De dog er trofast og hjertens god! Fra lille Thea var ogsaa Brev og denne Gang meget indholdsrigt; Tante Jette, ligesom Deres Svoger Moses Melchior havde med Emil og Carl, hver skrevet et Par Ord. Reisen fra Schweiz herned til Nizza har været ubehagelig og jeg har aldrig følt mig saa trykket i Sindet, saa lidet reisestemt, som denne Gang; nær var jeg ved at vende om igjen lige til Kjøbenhavn, men jeg stod dog imod. Mit seneste Brev skriver De har De modtaget fra Bern , men jeg finder ikke optegnet at have sendt nogen Skrivelse der fra, men ganske sikkert fra Genf ; vær saa venlig at see om ikke Brevet er sluttet der. Jeg søgte forgjæves hos Jules Jürgensen, han var reist til Paris. Veiret er bidende koldt; Sneen laae rundt om og da den ved Lyon smeltede hen, begyndte en saadan Skylregn, som var det i Syndflodens Tider; hele næste Dag, da jeg vilde see mig om, maatte jeg blive i Stuen; nu gik det da afsted til Avignon men i hele Strækningen fra Vienne til Valence laae atter høi Snee og da jeg kom til Avignon og vilde op paa Terrassen begyndte den frygtelige Mistral (Nordenvind) at storme saa voldsomt at jeg neppe kunde staae paa Benene, hele Natten rasede den, som var det en stadigt rullende Torden. I Marseille regnede og blæste det, her var meget ubehageligt og i Grand Hotel royal de la paix maatte jeg den første Nat sove oppe i femte Etage, da netop samme Dag en Masse Reisende vare indtrufne for med Skibe, der afgik næste Middag, at gaae til China, Batavia og Gud veed hvorhen. Mit Sind var saa trykket, den hele Reise forekom mig som en Bods-Reise, jeg fortrød og fortryder endnu, at jeg er rejst ud. Selv i Drømme lider jeg, det er altid hæslige, skrækkende Phantasie Billeder. Jeg gik fra Marseille til Toulon, det er en særdeles ringe By og koldt var her! først nu er jeg lidt lettere i Sindet, og vistnok klinger det underligt, jeg er glad ved ikke at skulle reise længer, jeg er ved Maalet for Reisen, jeg har naaet Nizza. Da jeg kom iaften var her saa koldt at jeg sad i min Stue med to Par Uldsokker og min tykke Overfrakke. I Dag skinner Solen smukt og varmt, men her vilde isandhed ikke have været et Sted for Anna at være Vinteren over, nu er jeg glad ved at De kom til Algier. Alt hvad De fortæller derfra ruller levende op for mig. Hvor deiligt at være der, og være der sammen med Dem og Deres. Det skeer nu ikke! og deri ligger ogsaa en Smerte, som De maaskee ikke kan forstaae. Jeg er aldeles ikke reisestemt og seer intet andet Udbytte af hele denne dyre Reise end at jeg ved Hjemkomsten, om Gud vil jeg oplever den, vil have faaet Bisselæderet af Skoene og føle endmere hvor godt der er i Hjemmet. Tak for hver venlig Meddelelse, og just for alle Enkeltheder, hver lille Familie-Sag. Er det Jomfru Levin, som ikke længere er i Huset hos Deres Datter? - Mellem de mange Breve jeg fik hjemme fra var et ret livligt fra Bloch og eet fra Deres Broder Martin, han mener jeg skulde komme hjem til Julen, men i hvor smukt det kunde være, det skeer ikke, men hvorlænge jeg bliver i Nizza maa Gud vide, dog De er saa elskværdig at sende Deres Breve her til poste restante. Fru Collin bekræfter at Scharffs Forlovelse er hævet og han skal synes lettet og glad. Bergsøes Roman: "Fra den gamle Fabrik" bliver vel omtalt. Gamle Conferentsraadinde Holten er død i en Alder af 92 Aar og efterlader nok mange Penge. Fra Watt har jeg paa hele denne Reise ikke hørt et Ord, danske Blade seer jeg ikke, veed aldeles Intet om Skildringerne fra Suez, jeg vil troe, at Peter Hansen har givet de meest farverige. Det vilde have glædet mig om jeg havde truffet de to og særligt Deres Mand, da de vare i Marseille, vi have jo alle boet i samme Hotel og jeg maa være indtruffet saa temmeligt paa samme Tid, men denne Reise bringer slet intet Lys-Punkt. Jeg troer at jeg er den eneste Danske her i Nizza; thi ikke een Eneste finder jeg fra Danmark nu jeg har gjennemløbet Listen paa Fremmede for den sidste Uge. Gid at jeg, naar jeg næste Gang skriver, maa have lidt mere indre Solskin og jeg da ikke skal trætte Dem som i Dag med et Graa-Veirs Brev skrevet i Nizzas Solskin. Søen ruller svært, den lyder som et mægtigt Vandfald. Her har for faae Dage siden stormet saaledes, sige de at Søerne slog op paa Promenaden. Hils nu ret hjerteligt Deres Børn og gratuleer Anna til at hun er paa den varmere Side af Middelhavet, her vilde hun ikke have fundet sig vel. Og nu Gud glæde og velsigne Dem for Alt hvad De har bidraget og bidrager til mine gode Dage. Deres taknemlige

H. C. Andersen.

Tekst fra: Niels Oxenvad