H.C. Andersen-centret ved Syddansk Universitet. Hjemmesiden er en base for forskning, tekster og information om og af H.C. Andersen. Man kan finde materialer om (nøgleordene) eventyr, forfatter, litteratur, børnelitteratur, børnebøger, undervisning, studie, Victor Borge, HC Andersen, H. C. Andersen, liv, værk, tidstavle og biografi, citater, drømme, FAQ, oversættelse, bibliografi, anmeldelser, quiz, børnetegninger, 2005 og manuskripter
The Hans Christian Andersen Center

Brev fra H.C. Andersen til Just Mathias Thiele 7. december 1869

Hop forbi menu og nyheder

Dato: 7. december 1869
Fra: H.C. Andersen   Til: Just Mathias Thiele
Sprog: dansk.

Nizza den 7 December 1869

Kjære trofaste Ven!

Julen nærmer sig! det er paa Tiden at De høre fra mig; nu først er jeg i Ro, har naaet Nizza, ja allerede været her en Uge. Min Fest den sjette September lyste saaledes ind i mig, at Reiselivet, som ellers fylder mig, er traadt ganske i Skygge; Veiret har dertil været forfærdeligt slet og virket ind paa Humeuret, saa at jeg meer end eengang fortrød at jeg var reist ud. Fra jeg naaede Prag har Regn, Snee og stormenede Veir fulgt mig, ja selv her i Nizza, hvor Roserne blomstre, Orangetræerne prange med Frugt, er netop Regntiden indtraadt, just nu den skulde være forbi. Jeg boede daarligt og uhyre dyrt i Wien, alle Hoteller vare overfyldt, og med Hensyn til Dyrhed kan Wien nok maale sig med London. imidlertid nød jeg stor Velvillie. Theaterintendenten Excellense Munch-Bellinghausen, der som De veed har skrevet "Griseldis" og "Ørkenens Søn" tilstillede mig for hver Aften / en god Parqueteplads saa vel i den store Opera, som i Burgtheater. Den unge Julius Price, Broder til Carl Price og af stor Betydning for Balletten i Wien, bragte mig en Dag en stor deilig Bouquet af Roser og Violer, den yndende Skuespiller Hartmaqnna samlede en Aften, ved et Gilde for mig, flere af Scenens bedste Kræfter. Her var Gesandt Falbe og den engelske Minister, en Søn af Digteren Bulver nød jeg den hjerteligste Modtagelse og særligt følte jeg mig vel hos den svensk-norske Minister Due, hvis Bekjendtskab jeg gjorde i Rom 1833 og nu ikke havde seet i 20 Aar, senest var det i Stockholm; men Sneeen faldt, Banetogene laae et helt Døgn stille paa Veien til Venedig, jeg besluttede da at gaae over Salzburg og München ind i Frankerige forat naae Nizza. I München regnede det stadigt den Uge jeg var her; min bedste Tid var hos Kaulbach i hvis Huus jeg altid er blevet modtaget som en kjær Gæst. De kjender i Kobberstik det smukke Bilede han har givet til mit Eventyr "Engelen"; det er blevet verdensberømt, / og findes i alle Lande, han fortalte mig at den Kunsthandler han solgte det til i Berlin, var ved dette ene Billede, i et Par Aar, blevet en rig Mand; Kaulbach har stadigt Bestilling paa at gjenmale det, jeg saae tre af disse Billeder hos ham. I Schweiz kom jeg ind i Vinteren, Sneen laae rundt om og værst var den kolde Vind i Genf; saa snarat jeg kom paa hiin Side Jurabjergene var luften mildere men altid Regn, saa at jeg i Lyon ikke kunde komme udenfor en Dør. Sydpaa fik jeg Snee og i Avignon en Orkan, den voldsomme Mistral, der saalede s foer hen,a t jeg troede at den maatte tage Husene med. I Marseille var vaadt og graat, i Toulon lige saa og nu da jeg har naaet "Solskinnets By", som man jo kalder Nizza, begynder netop Regntiden. Jeg boer forresten særdeles godt i Pension Suisse hvor jeg har et smukt Værelse ud til Havet, som ruller lige under mine Vinduer. Det er i Stue Etage i en Sidebygning til Hotellet; de to første Dage var jeg den eneste som boede her i denne store Bygning, da de Fremmede som havde her leiet sig ind endnu ikke / vare indtrufne; her var noget eensomt og uhyggeligt, med de lave Vinduer ud til Landeveien, hvor alskens Skikkelser bevægede sig, man lod ogsaa een af Husets Folk staae udenfor min Dør for at jeg ikke skulde være aldeles forladt. Pension Suisse ligger op til den store Klippe som skiller Nizza fra Havnen; i femte Etage af Huset gaaer man ud paa en Terrasse der fører heelt op til Fjeldtoppen, her er en storartet Udsigt over By og Hav. Orangetræerne staae fulde af Frugt, Palmerne vifte, men Veiret er vaadt og graat og Humeuret har heller ikke Solskin, jeg ønsker at Een eller Anden af mine Kjære fra Hjemmet var her. Breve fik jeg ved min Ankomst ikke færre end 12, nu varer det vel en Tid før jeg igjen hører hjemme fra og et Brev er noik 6 Dage om Reisen. Det har været mig en stor Skuffelse at Melchiors ikke kom her, men efter Lægernes Raad maa overvintre i Algier, der hen byde dig mig komme, men jeg har aldeles / ikke Reiselyst, nu bliver jeg om Gud vil, her i Nizza ind i Januar tager da en Uges Tid til Mentona og er vel sidst i Februar paa Veien til Paris. Det er nok, for Øieblikket meget koldt og megen Snee; jeg gad vide hvorledes det staaer til i Danmark, maaske er der en mild Vinter. At den gamle Konferensraadinde Holten har fulgt sine Forudgangne, er meddelet mig; hun naaede en høi Alder saa at hendes Bortgang er mindre smertefuld for hendes Kjære: Jeg har i tidligere Tid, hos Dem, seet hende og talt med hende, men kjendte hende egentligt ikke. Hils paa det hjerteligste Deres Frue, Datter og Sønnerne, jeg tænker tidt paa Dem Allesammen. hils Professor Høedt ret meget, og hver som venligt erindrer mig. Nu har De vel den ny Ballet? Jeg glæder mig til, om jeg lever, at see den. Bournonville der og en udmæket Mand, jo mere man seer af hans Kunst-Art i Udlandet, desmere kommer man til, skjønne paa hans / store Betydning. hils ham naar han kommer i Parquettet hos Dem. Her er i Vinter ikke saa mange Fremmede i Nizza og Mentona, som ellers, den store Skare har deelt sig i to Strømninger, til Suez og til Rom. Ved Juletid hjemme kommer et lille hefte Eventyr og Historier: Hønsegrethes Familie, Tidslen, Lykken kan ligge i en Pind og "Hvad man kan hitte paa!" give Gud jeg maa have Glæde af den, da kommer Glæden igjen hjemme fra. Her ude faaer jeg nok en stille Juul; imidlerTid ere vi stort Selskab nok her i Hotellet, Tydskere, Engelændere Amerikanere og Franske, jeg er den eneste fra Danmark. Alle kjende de mine Skrifter og vise mig Venlighed. Forleden reiste Tvermose her igjennem for at naae Rom, han er den eneste Landsmand her, jeg endnu har seet. Og nu: glædelig Juul! lykkeligt Nytaar"

Deres inderligt hengivne H. C. Andersen.

Tekst fra: H.C. Andersens Hus