Nizza den 11 December 1869
Kjære Ven!
Imorges fik jeg Deres kjære Brev med Roberts Bilag! hvor det er trofast og velbetænkt at De saaledes skriver og det strax naar De har modtaget en Skrivelse fra mig. De mener jeg kommer nok hjem til Julen, det vilde blive en meget ans trængende Reise og maaskee sneede jeg inde paa Veien, nei nu bliver jeg Julen og Nytaar over her i pension suisse, hvor af jeg sender et godt Billed, som Deres Frue nok giver Plads i sit Album, De vil af det see hvor malerisk smukt jeg boer og nu. i de sidste Aftener have vi havdt den deiligste Solnedgang. Himlen var som den røde Ild. Iforgaars holdt Regnen op, i Dag er det aldeles Sommerveir. Jeg sidder ved aabent Vindue og skriver dette; paa mit Bord staaer to Vaser med Roser, den ene Bouquet hvori er 110 Roser kjøbte jeg igaar paa Blomster-Torvet for en halv Frank, altsaa for een Mark dansk. Da jeg kom hjem laae endnu en prægtigere Bouquet til mig af de deiligste gule, hvide og røde Provindsroser, sendte mig med Vesit fra en ældre russisk Dame, som er her og særdeles ynder mine Skrifter. Nu antager man at Veiret bliver stadigt og at Vinteren er forbi, dersom jeg ikke indhenter den naar jeg senere flyver mod Paris. Jeg bliver her i Nizza ind i Januar, gaaer da til Mentone, De skal senere høre min Reise-Plan nord paa. Her i Hotellet ere Folk af alle Nationer, Alle have læst een eller anden af mine Bøger og hvad her er at erholde af disse her i Nizza bliver strax kjøbt. Velvillie og Opmærksomhed vise de mig Alle. Og nu mit Hjertes hele Tak til Dem og Deres velsigne[de] Kone for det gamle [Aar] og al det Venskab De i det forundie mig. Hils vore fælles Venner. Jeg benytter det andet Blad til en Skrivelse som jeg sender Robert, De læser jo det skrevne og kysser Marie fra mig, jeg skal ikke glemme Kræmmerhuset!
Deres hengivne .
H. C. Andersen.
