H.C. Andersen-centret ved Syddansk Universitet. Hjemmesiden er en base for forskning, tekster og information om og af H.C. Andersen. Man kan finde materialer om (nøgleordene) eventyr, forfatter, litteratur, børnelitteratur, børnebøger, undervisning, studie, Victor Borge, HC Andersen, H. C. Andersen, liv, værk, tidstavle og biografi, citater, drømme, FAQ, oversættelse, bibliografi, anmeldelser, quiz, børnetegninger, 2005 og manuskripter
The Hans Christian Andersen Center

Brev fra H.C. Andersen til Robert Watt 16. december 1869

Hop forbi menu og nyheder

Dato: 16. december 1869
Fra: H.C. Andersen   Til: Robert Watt
Sprog: dansk.

Kjære Ven!

Nizza den 16 December 1869

Ikke et Ord fra Dem! det ligner Dem slet ikke. Jeg veed at mit Brev til Dem kom til Kjøbenhavn da De var reist til Suez, men jeg tænkte at det blev sendt til Dem i Udlandet. Jeg gav fra Wien, i Krydsbaand, en tydsk Avis, med en god Skildring af Kaulbachs seneste storartede Billede. Det er vel naaet til Dem. De veed maaskee nu neppe hvor jeg er og derfor dette lille Brev, der vil gjærne byttes om med et større under Adressen "Nice pension Suisse". Her bliver jeg ind i Januar 1870. Hvorledes gaaer det "Dagens Nyheder"? Hvorledes lever min Ven Edgar Collin og Hr Carstensen. De selv har med vor Ven P.Hansen været i Marseillie, hvor De, før jeg kom har boet i samme Hotel som jeg: Grand Hotel royal de la paix; Groserer Melchior var der paa samme Tid som De og Hansen, han søgte Dem veed jeg, men det var i den tidlige Morgenstund og han vilde ikke forstyrre Deres Hvile, mødtes De senere? Fru Melchior og Døttre ere i Algier. Det er mig et stort Savn at jeg ikke skal tilbringe Vinteren med denne kjære Familie, saaledes som min Bestemmelse var, men min Reise gaaer ikke længer end til Menton, og efter Lægernes Raad maatte de søge et endnu varmere Climat og ere saaledes nu i Algier. Denne Skuffelse for mig har kastet en Skygge ind i mit Reiseliv og det høist slette Veir som nu i to Maaneder stadigt har fulgt mig har meer end een Gang ladet mig ønske at jeg var blevet i det kjære Danmark, hvor min sjette September-Fest ret har lyst ind i mig hvad jeg tidligere sang: "Jeg troer der er skjønnest i Danmark." Allerede i Wien, for henved to Maaneder siden, faldt Snee, Vinden blæste koldt; dyrt var her som i London, jeg var slet ikke tilfreds og dog mødte jeg megen Opmærksomhed og Hjertelag. Hver Aften, under hele mit Ophold, var tildeelt mig en god Parquet-Plads saavel i den store Opera, som i Burgtheater. Vor danske Minister, den engelske Gesandt Lytton, Søn af Digteren Bulwer, saa ogsaa den svensk-norske Minister Excellensen Due, viiste mig stor Gjestfrihed. Jeg gik til München og var der i otte Dage, meest hos min berømte Ven Kaulbach, i hvis elskværdige Familie, jeg ret fandt mig hjemme. Han faaer endnu stadigt Bestillinger paa at gjenmale det smukke Billede han har givet til mit Eventyr "Engelen", jeg saae hos ham to saadanne. Han fortalte at den Kunsthandler i Berlin han gav Forlagsret til Kobberstikket var ved dette ene blevet en riig Mand, saa udbredt er det i alle Verdens Lande. I München havde jeg stadigt Regn, i Schweiz Snee og iiskold Blæst, inde i Frankerige var det ikke bedre Veir, ja i Avignon blæste den stærke Mistral en heel Orkan. Da jeg den sidste November naaede Nizza begyndte netop Regntiden, der skulde være overstaaet, først nu i de sidste tre Dage bryder Solen frem, her er sommervarmt, men Solen vil ikke ret skinne ind i Humeuret, jeg føler mig saa ene, uagtet jeg aldrig før har mødt en saa stor Imødekommen hos Fremmede, som paa denne Reise. Det er især Engelændere, Amerikanere og Russere, som venligt bringe mig Tak for mine Skrifter, Tak i Ord og Tak i deilige Blomster. I Dag stormer det, Søen sprøiter i Brænding høit op foran mine Vinduer; jeg er ikke rask, ganske forfærdelig nerveus og har en forunderlig Angst og dertil Længsel efter at komme hjem, der vil jeg dog helst døe og begraves. Dette mit Brev, seer De nok, kjære Ven er aldeles for Dem og ikke for "Dagens Nyheder", naar jeg føler mig mere rask skal De erholde et eller andet Stykke der kan gives til "Bladet". - Jeg boer iøvrigt særdeles godt, paa første Sal ud til Havet og hele den store Promenade; forleden Nat sprang mit Vindue op og jeg sov saaledes i Natteluften flere Timer, det har givet mig lidt Feber; imidlertid har jeg under dette Befindende dog gjort en deilig Tour ad Via de la Cornice ned til Monaco, den varede der hen 6 Timer og jeg blev meget træt, men uendeligt deiligt var her; Veien ned til Monaco førte gjennem Olieskov og Citrontræes Haver, Solen var som Juni Sol hjemme hos [os]. Mod Aften tog jeg imidlertid, da Luften blev kold, tilbage til Nizza med Banetoget. Glædelig Juul, tak for det gamle Aar, Sundhed og Lykke i det ny.

Deres hengivne

H. C. Andersen.

Til Hr Redacteur Robert Watt.

Tekst fra: Helge Topsøe-Jensen

Kjære Ven!

Nizza den 16 December 1869

Ikke et Ord fra Dem! det ligner Dem slet ikke. Jeg veed at mit Brev til Dem kom til Kjøbenhavn da De var reist til Suez, men jeg tænkte at det blev sendt til Dem i Udlandet. Jeg gav fra Wien, i Krydsbaand, en tydsk Avis, med en god Skildring af Kaulbachs seneste storartede Billede. Det er vel naaet til Dem. De veed maaskee nu neppe hvor jeg er og derfor dette lille Brev, der vil gjærne byttes om med et større under Adressen "Nice pension Suisse". Her bliver jeg ind i Januar 1870. Hvorledes har De det? Hvorledes gaaer det "Dagens Nyheder"? Hvorledes lever min Ven Edgar Collin og Hr Carstensen. De selv har med vor Ven P.Hansen været i Marseillie, hvor De, før jeg kom har boet i samme Hotel som jeg: Grand Hotel royal de la paix; Groserer Melchior var der paa samme Tid som De og Hansen, han søgte Dem veed jeg, men det var i den tidlige Morgenstund og han vilde ikke forstyrre Deres Hvile, mødtes De senere? Fru Melchior og Døttre ere i Algier. Det er mig et stort Savn at jeg ikke skal tilbringe Vinteren / med denne kjære Familie, saaledes som min Bestemmelse var, men min Reise gaaer ikke længer end til Menton, og efter Lægernes Raad maatte de søge et endnu varmere Climat og ere saaledes nu i Algier. Denne Skuffelse for mig har kastet en Skygge ind i mit Reiseliv og det høist slette Veir som nu i to Maaneder stadigt har fulgt mig har meer end een Gang ladet mig ønske at jeg var blevet i det kjære Danmark, hvor min sjette September-Fest ret har lyst ind i mig hvad jeg tidligere sang: "Jeg troer der er skjønnest i Danmark." Allerede i Wien, for henved to Maaneder siden, faldt Snee, Vinden blæste koldt; dyrt var her som i London, jeg var slet ikke tilfreds og dog mødte jeg megen Opmærksomhed og Hjertelag. Hver Aften, under hele mit Ophold, var tildeelt mig en god Parquet-Plads saavel i den store Opera, som i Burgtheater. Vor danske Minister, den engelske Gesandt Lytton, Søn af Digteren Bulwer, saa ogsaa den svensk-norske Minister Excellensen Due, viiste mig stor Gjestfrihed. Jeg gik til München og var der i otte Dage, meest hos min berømte Ven Kaulbach, i hvis elskværdige Familie, jeg ret fandt mig / hjemme. Han faaer endnu stadigt Bestillinger paa at gjenmale det smukke Billede han har givet til mit Eventyr "Engelen", jeg saae hos ham to saadanne. Han fortalte at den Kunsthandler i Berlin han gav Forlagsret til Kobberstikket var ved dette ene blevet en riig Mand, saa udbredt er det i alle Verdens Lande. I München havde jeg stadigt Regn, i Schweiz Snee og iiskold Blæst, inde i Frankerige var det ikke bedre Veir, ja i Avignon blæste den stærke Mistral en heel Orkan. Da jeg den sidste November naaede Nizza begyndte netop Regntiden, der skulde være overstaaet, først nu i de sidste tre Dage bryder Solen frem, her er sommervarmt, men Solen vil ikke ret skinne ind i Humeuret, jeg føler mig saa ene, uagtet jeg aldrig før har mødt en saa stor Imødekommen hos Fremmede, som paa denne Reise. Det er især Engelændere, Amerikanere og Russere, som venligt bringe mig Tak for mine Skrifter, Tak i Ord og Tak i deilige Blomster. I Dag stormer det, Søen sprøiter i Brænding høit op foran mine Vinduer; jeg er ikke rask, ganske forfærdelig nerveus og har en forunderlig / Angst og dertil Længsel efter at komme hjem, der vil jeg dog helst døe og begraves. Dette mit Brev, seer De nok, kjære Ven er aldeles for Dem og ikke for "Dagens Nyheder", naar jeg føler mig mere rask skal De erholde et eller andet Stykke der kan gives til "Bladet". - Jeg boer iøvrigt særdeles godt, paa første Sal ud til Havet og hele den store Promenade; forleden Nat sprang mit Vindue op og jeg sov saaledes i Natteluften flere Timer, det har givet mig lidt Feber; imidlertid har jeg under dette Befindende dog gjort en deilig Tour ad Via de la Cornice ned til Monaco, den varede der hen 6 Timer og jeg blev meget træt, men uendeligt deiligt var her; Veien ned til Monaco [overstr: første] førte gjennem Olieskov og Citrontræes Haver, Solen var som Juni Sol hjemme hos [os]. Mod Aften tog jeg imidlertid, da Luften blev kold, tilbage til Nizza med Banetoget. Glædelig Juul, tak for det gamle Aar, Sundhed og Lykke i det ny.

Deres hengivne

H. C. Andersen.

Til Hr Redacteur Robert Watt.

Tekst fra: Solveig Brunholm (microfilmscan 90, 123-26)