H.C. Andersen-centret ved Syddansk Universitet. Hjemmesiden er en base for forskning, tekster og information om og af H.C. Andersen. Man kan finde materialer om (nøgleordene) eventyr, forfatter, litteratur, børnelitteratur, børnebøger, undervisning, studie, Victor Borge, HC Andersen, H. C. Andersen, liv, værk, tidstavle og biografi, citater, drømme, FAQ, oversættelse, bibliografi, anmeldelser, quiz, børnetegninger, 2005 og manuskripter
The Hans Christian Andersen Center

Brev fra H.C. Andersen til Dorothea Melchior 26. december 1869

Hop forbi menu og nyheder

Dato: 26. december 1869
Fra: H.C. Andersen   Til: Dorothea Melchior
Sprog: dansk.

Nizza, anden Juledag, 26 Decb 1869

Kjære Fru Melchior! Mit Brev afsendt herfra den 14 December, har De vel modtaget; to Dage senere kom Deres kjære Skrivelse! Jeg har senere ikke sendt Brev da jeg vilde fortælle Dem om hvorledes jeg tilbragte Juleaften og haabede tillige, at vistnok i Julen fik jeg et Brev fra Dem, det er ikke indtruffet og saa kan jeg ikke længer udsætte det med min Skrivning. Vi ere her i Hotellet henved hundrede Personer af alle Folkeslag. Klokken otte Juleaften traadte vi ind i den store Sal hvor et prægtigt Grantræ besat med brogede Lys og Nipserier var opstillet. Alle Nationers Flag vaiede i Træet og det danske Flag var ikke glemt; det sad imidlertid saa omgivet af Lys, at jeg som et Barn sad og var angest for at det skulde brænde og det havde bedrøvet mig, men det brændte ikke og holdt sig, som jeg haaber og troer vort danske Flag skal holde sig. Nu begyndte Lotteri og jeg fik til Damernes Fornøielse, syntes det, en Kurv (fyldt med Bonbons), dernæst en alabast Cigarholder; vi havde smuk Musik, Kapelmesteren fra Casino i Nizza gav os en Qvartet af Beethoven og en Phantasie over Gounods Faust. Midt under Festligheden reiste sig en ældre Herre og sagde: Her er imellem os en Mand, som vi alle, til hvilken som helst Nation vi end høre, kunne takke for mangen glad Time, vi Gamle maa takke ham og Børnene især!" og nu traadte en lille Pige hen til mig og rakte mig en stor Laurbærkrands med flagrende Baand, de danske Farver. Siden blev der dandset til mod Midnat. Ogsaa ude fra Byen kom Hilsener til mig. Jeg fik fra en russisk Dame en smuk religiøs Bog med Indskrift og dernæst et særdeles smukt dreiet Penneskaft med Pen. En Amerikanerinde sendte mig en mageløs deilig Rose, stor som en Pion, den stod i et praktfuldt Glas, som jeg desværre ikke har Plads til i min Kuffert. De seer altsaa at Julen blev mig glædeligere end jeg troede det; men hvor ganske deiligere havde den været om jeg kunde have tilbragt den med Dem og Deres. I Journal des Etrangers, som hver Uge udkommer i Nizza og hvor alle Fremmede nævnes og hvor de boe, stod jeg naturligviis som de Andre. Men netop i det Nummer som ved Juleaften udkom var trykt et Brev til Redacteuren, det lød saaledes:

"Monsieur le Redacteur,

"En parcourant l'autre jour votre liste, j'ai trouvé, parmi le nombreux etrangers descendus à l'hotel de la pension Suisse, le nom de "M. Andersen, conseiller d'Etat, Danois." Voilá un haut fonctionnaire danois, me suis-je dit, qui vient se reposer de travaux de bureau dans notre beau climat de Nice. Mais qui sait? Les Danois aiment a passe[r] de ces sortes de titres leurs célébrités littéraires et artistiques. Au lieu d'un fonctionnaire, ne serait-ce pas le poète? - - Allons aux informations! En me dirigeant vers les Pouchettes, en pensant aux contes délicieux du poète du Nord, le plus doux souvenirs de jeunesse se réveillait dans mon coeur. Je me fis annoncer, et c'etait lui, le pauvre enfant da la Fioni, le bon, le grand Andersen , dont les contes et romans sont traduits dans toutes les langues civilisées, dont le nom et vénéré e(s)t beni par tous les enfants, par tous les amateurs du bon et du beau. Vous donnez ordinairement aux rois par la grace de Dieu, une place à part dans votre liste; voila un poète par la grace de Dieu , et dont la royauté est sanctionne par la le suffrage universel le moins suspect.- N'aurez-vous pas aussi une place dans votre feuille pour annoncer à nos concitoyens et a nos hôtes d'hiver que nous avons le bonheur de posseder parmi nous:

Hans Christian Andersen

S.T." Her i Nizza er for Øieblikket af Danske Kong Frederik VI Datter Wilhelmine, med sin Gemal Hertugen af Glücksborg, jeg mødte ham forleden paa Promenaden, kjendte ham ikke, men han kjendte mig og kom hen venligt at tale til mig; saa er her Naturforskeren Otto Mørch, Søn af Madam Mørch ved lille Strandstræde, han er saa venlig imellem at bringe mig Dagbladet og Aarhuus Avis. I Dag have vi det meget koldt. Imorges var det kun ti Grader og ved Middagstid kun 7; det var ikke noget for den kjære Anna. Jeg har opgivet at tage til Mentone, jeg seer der kun syge Mennesker og er nu blevet saa hjemme i Nizza, har Bekjendtskaber nok, og faaer ikke i Mentone en Bolig som den jeg har i Pension Suisse. Jeg bliver altsaa her til videre, og gaaer da rimeligviis til Cannes, det er en Times Jernbanefart ad Hjemveien, og til den staaer min Hu og ikke længere bort. Fra Grevinde Frijs fik jeg imorges et langt, hjerteligt Brev; hun var i stor Virksomhed til Julefesten og ventede hjem sin Mand og alle Børnene, hun udtalte stor Glæde over mine tre Eventyr og Historier og skriver at jeg har givet hende et klarere og bedre blik for Marie Grubbe end hun før havde og man dømmer hende mildere.

Mandag-Morgen

den 27 December 1869 Iaftes fik jeg ikke Brevet sluttet, men har nu den Glæde i denne Morgen at have for mig Deres og Frøken Louises kjære velsignede Skrivelser; de bleve bragt mig for nogle Minutter siden og læste; Gud velsigne og glæde Dem, som De altid glæder mig ved Deres trofaste gode Sindelag. Det bedrøver mig at den kjære Anna ikke har det saa godt og at Veiret er saa vexlende; men med Guds Hjælp, hun vinder Kraft og Sundhed. Jeg lægger her i Brevet en Blomster-Hilsen, to Blomster fra"Rolighed", som jeg før Afreisen pressede og tog med for Juleaften at lægge paa Bordet, som en Hilsen fra Deres lykkelige danske Hjem, nu flyve de til det solbeskinnede Africa og sige: "Hilsen i det nye Aar! kom snart og glad til Hjemmet!" Næste Gang jeg skriver skal Frøken Louise faae Brev; hils hende, Harriet og Anna! Tak og atter Tak for det gamle Aar. Deres taknemlige

H. C. Andersen

[i marginen, s.

4]: Vil De være saa venlig, at adressere Deres Breve : Nice, pension Suisse..

Tekst fra: Niels Oxenvad