Du har søgt på: +Det +Kongelige +Bibliotek

Gå til første fund  Tilbage til søgeresultaterne

Dato: 27. december 1869
Fra: Henriette Oline Collin, f. Thyberg   Til: H.C. Andersen
Sprog: dansk.

644. Fra E. og Henriette Collin.

Det er Juleaften'ndash;og denne begyndte for mig med at jeg modtog Deres Brev, som netop var bestemt af Dem for os til denne Aften. Det kalder jeg et accurat Postvæsen. Derfra gik jeg til vort beskedne Julebord, og af en af Gaverne'ndash;en Pakke Brevpapiir til Louise'ndash;udtog jeg det Ark, paa hvilket jeg nu skriver; paa den Maade faaer De dog ogsaa lidt fra Hjem­met. Resten af Aftenen passere Jette og jeg hjemme og ene; hun tildeels oppe hos sin syge Broder, jeg muret fast til mit Skrivebord med en Lampe som oser; Louise gaaer i Rosenvænget, Jonas et andet Sted.–Jette paa­tager sig at besørge Telegrammet om de 3000 Rdl. (hvis de tilfalde Dem) for at De strax kan besørge Invitationen til den Ubekjendte; bliver Gevin­sten dobbelt saa stor, reiser jeg selv ned til Dem paa Deres Regning. Oluf Tybjerg kommer styrtende ned ad Trapperne med en Avis, hvori staaer, at Ole Lukøie skal gaae paa Søndag; Louise har nemlig for et Aars Tid siden lovet ham at tage ham med til den Forestilling.

Jeg har allerede afsendt Brevene resp. til Frøken Hallager og Hr. Thorkilsen; ligeledes har jeg leveret Jette Photographien af Deres Hotel, tillige­med Deres endosserede Beskrivelse, hvoraf sees, hvad Meyerbeer har gjort i Hotellet.

Nu vil jeg gaae over til de ankomne Breve. Det første af disse, dateret New York, er for flaut og kort til at sendes. Det lyder saaledes: Desirous of obtaining your autograph to place in my collection I take this liberty hop­ing to be gratified. Underskrift : John H. Gourlie. Post office box. 680. 35 Wall-Str. Naar man skriver Verden rundt til Folk, som man ikke kjender, er det godt at have en saa kort Formular, som passer for Alle.–

Det andet kan jeg vel ikke undgaae at sende Dem; jeg veed jo ikke hvad De vil gjøre derved. Den unge Birkebener kunde billigviis opfordres til at oppebie sit 18te Aar naar han har faaet Artium og forhaabentlig nogen Selvkritik; men maaskee har De ikke Lyst til at sige ham det.

Mens jeg husker det, vil jeg'ndash;paa Deres Spørgsmaal paa Convoluten – svare, at jeg ikke har bemærket, at der er fordret nogen Extra-Porto for Deres Breve; de maa vel altsaa have været tilstrækkeligt frankerede.

Naar R. udtrykker sig som af Dem anført om min Tilbageholden af det lille Eventyr, da er dette meget ucorrect. Det var efter Deres udtrykkelige Bestemmelse, at jeg nægtede ham samme, naar Heftet dog blev saa tykt som en Dryade; jeg trøstede ham dog tillige ved at sige, at jeg holdt meer de tre andre, eller noget Lignende.

Jeg kan ikke finde nogen Bekjendtgjørelse om den store Trækning, den bliv vel midt iJanuar; men jeg haaber, at jeg senere kan melde Dem det saa betimeligt, at De paa den Dag kan skjænke nogle Voxlys til Kirken. De andre Commissionerskulle blive besørgede.

De maa endelig hilse Frøken Elisa Manderstjerne og, hvis den omtalte Søster er Frøken Mimi, da ogsaa hende; De har vel selv husket at takke hende for den Stok, som jeg i 1863 bragte Dem fra hende fra Nizza; dengang boede hun ogsaa oppe mellem Bjergene. Jeg gad dog vide, om hun for nogle Aar siden fik et langt Brev, som jeg efter Opfordring skrev hende (til Rusland) med Oplysninger om Prindsesse Dagmar, Oprindelsen til hendes Navn. o. desl.–Lev vel.

Sluttet af mig 27 Decbr. 1869.

Deres

E. Collin.

Glædeligt Nytaar, Hilsen og Sundhed, og en Kjæreste inden Aaret er omme!–Saaledes heed jo i gamle Dage det gode Ønske der altid lød til den Ugifte og som jeg med Undtagelse af det Sidste, herved af et oprigtigt Hjerte bringer Dem kjere Andersen'ndash;Hvad Kjæresten angaar, saa kan De godt undvære hende, De er jo forlovet med hele Europa og et godt Stykke udenfor, Børn har De flere af end715 de fleste Andre Mennesker og de yngste vil gjøre Dem Ære og Glæde.–Jeg gik iaftes i Casino med Fru Hænchell og lille Helga samt Oluf, vi morede os Alle 4 udmærket og Oluf spurgte mig hvært Øieblik om Ole Lukøie ikke var et fortræffeligt Stykke, han trængte øinsynligt til Stadfæstelse paa sin egen Mening, det er jo en naturlig Følge af at man bestandig siger Børn at de ingen Mening maa have.–

Edvard staar med Frakke og Hat paa og dertil et høist utaalmodigt An­sigt fordi han skal have Brevet med sig'ndash;Lev vel kjere Andersen, lad os snart høre fra Dem

Deres

Jette Collin.

Tekst fra: Se tilknyttet bibliografipost