Dato: 8. oktober 1838
Fra: H.C. Andersen   Til: Henriette Hanck
Sprog: dansk.

Kjøbenhavn den 8 og 9 October 1838.

Alt dreier sig endnu kun om Thorvaldsen! iaftes havde vi en glimrende Fest, den i Hotel d'angleterre. Det var et poetisk, musikalsk Academi. Kunstnere, Diplomater og Videnskabsmænd, Alle med deres Damer toge Deel deri. Billetten kostede 5 Rdlr 3 Mk og den meest udsøgte Pynt viiste sig. Den meget store Sal var decoreret med Guirlander af Georginer, Professor Hetsch havde taget sig af dette. Stolene vare efectfuldt opstillede af Bournonville, og Balustraden hvor Digterne traadte frem paa, decoreret med rødt Klæde, bagved var Orchestret. En Fanfare hilsede Thorvaldsen som førtes frem af Conferentsraad Collin. Nu sang hele Selskabet til Melodie " Favre Ord" , en smuk Sang af Holst , hvori blev sagt: Nordens Barbarer ødelagde Italiens Gudetempler og Billeder, det fattige Danmark er saa riig at det har sendt en Søn der afsoner Brøden og har opbygget Templerne og reist Guderne. Nu traadte Professor Clausen frem og holdt en Tale i Prosa hvori han udviklede at alle Konster, Musik og Poesie iaften vilde hylde deres Nestor. Nu kom et Chor af Grundtvig, og Hartman og efter dette traadte Øehlenschlæger op med et Digt: Til Thorvaldsen fra Øehlenschlæger ; der var deilige Ting deri, men for megen Henpegen paa sig selv; de Kys Thorvaldsen har givet ham og slige har jeg og mange flere, f Ex Collin ogsaa og det ofte, faaet. Nu kom en smuk fiir stemmig Sang , derpaa en Romanze , som Schwartsen foredrog ganske gribende. Nu traadte jeg op med et Digt: Argonauter og Alexandertoget . Det er gaaet særdeles godt, skjøndt jeg var syg, jeg var afkræftet, saa mine Fødder vaklede ! jeg havde en Angest, jeg aldrig før har kjendt; med begge Hænder maatte jeg holde mig fast ved Kathedret, støtte Knæet mod det og havde kun den Tanke: Jeg besvimer. O, De begriber ikke, hvilken Qval! jeg skal have været som et Marmor, Thorvaldsen selv sagde mig, at han blev angest, thi han vidste jeg var syg. Jeg læste i Galop, saa hurtig, at jeg troede ingen forstod et Ord; dog sagde man at det var begeistret, overjordisk, at jeg havde været mesterlig og uden Pretension, uden al Gestus, ja, det kom fordi jeg holdt mig fast for ei at synke til Jorden. Heiberg var ellers den første jeg talte med og han sagde, djævelsk, som han kan være det: "De havde en Hast, saa ingen har fulgt med og Digtet kunde vist meget faae begribe, men det gjør jo intet, sand Poesie forstaaes ikke af Mængden. " Jeg hadede ham i dette Øieblik. Nu fulgte Musik, derpaa traadte Holst op med et ziirligt, ret net Digt ; Efter dette var der Sang og da traadte Grundtvig op , men et Organ som hans har jeg aldrig før hørt; jeg fnisede ! Fru Drevsen var mørkerød i Ansigtet, jeg vovede ikke at see paa hende. Gud, hvor jeg loe. Rigtignok var det ikke smukt at være saa lystige. Ved Lodtrækning kom jeg til Thorvaldsens Bord der havde dette Udseende:

[Red. Bordet er formet som et E, der er lagt ned på spidserne. Andersen har sat et kryds ved den midterste spids på venstre side og et 1-tal overfor den midterste spids.]

han sad ved 1., jeg havde min Plads X; hans Dame var Fru Pugaard ; paa hans anden Side sad Fru Hegermann Lindencrone

hos Biskop Mynster og paa høiere Side af ham Conferentsraad Collin med Gusta Collin. Jeg havde Frøknerne Herbst , som Collin havde indbudet. Af andre bekjendte Folk ved vort Bord var Grev Plessen og Contesse Plessen . Fru Münster med Hegermann Lindencrone. Den mallingske Familie. Mangor med Fru Kirstein . Orla Lehmann o s v. Vi fik kold Mad, de kostbareste Sager; Leverposteier, Geleer, Salater Iis, rød Viin og Champagne. Ved Bordet blev sjunget en Sang, skrevet af Hertz . Klokken 11 rejste vi os og nu blev der dandset til Klokken 12. Da fulgte alle Herrerne ham hjem og ud af Vinduerne lød Basuner; et stormende Hurra fulgte. Igaar var jeg hos ham, han trykkede mig i sine Arme og jeg fik en Mængde Kys. Hvor naiv han er beviser det, at jeg sagde at han paa Løverdag jo skulde i Studenterforeningen; kommer De med? spurgte han mig. "Ja, men ikke uden til det Halve, jeg vil ikke med til Bords", sagde jeg. "Kan man da gaae naar man vil!" – "Ja meget godt! det er der ingen som mærker ! " – "Kan jeg da ogsaa gaae, naar De gaaer hjem?" Spurgte han, "for jeg holder heller ikke af at sidde til Bords!" – Ligeledes har jeg af hans egen Mund, at da han i Roeskilde kom om Aftenen ud fra Kirken og saae Gaden illumineret for hans Skyld, spurgte: "Her er nok Bryllup i Byen, siden de har illumineret!" – Han troede slet ikke, det var for ham. Igaar Middags spiiste vi igjen sammen hos Fru Bügel, og da vi fulgtes hjemad, ved lys Dag var Alle Folk ved Vinduerne. Idag er han hos Pugaards paa deres Landsted. – Ove Thomsen har ikke været med ved nogen af disse Fester! hvad bestiller han saa længe her i Byen? Han presenterede igaar for mig en ny Skuespiller Lange. Denne syntes en ret smuk Mand . Mit Digt tilligemed de andre Poeters, samt Clausens Tale vil blive udgivet af H. P. Holst ; senere kommer: "Thorvaldsens Album" , der indeholder alle de Festligheder der have været for hans Skyld. Deres Søster Jane, saae jeg et Glimt af hos Fru Læssøe, forleden Dag. Jeg har begyndt paa min ny Roman, men lagt den hen igjen for Mulattens Skyld. Hils Deres Tante og siig at hun burde have skrevet mig til, hun har jo dog ikke mere at bestille, end jeg. Mine Eventyr er sendt Dem gjennem Hempel. Hils Deres kjære Forældre og alle Søstrene; skriv mig ret snart et langt Brev til, her er nu, skjøndt i flyvende Hast, fortalt Alt hvad der i Øieblikket har været mig nærmest.

Deres broderligt sindede H. C. Andersen.

E. S.

Naar sees Tante Anna?

Tekst fra: Se tilknyttet bibliografipost