Dato: 28. december 1869
Fra: H.C. Andersen   Til: Edvard Collin
Sprog: dansk.

645. Til E. Collin.

Nizza den 28 December 1869.

Kjære Ven !

Min hjerteligste Hilsen til Dem og Deres i det nye Aar. De har vistnok i forrige Uge, maaskee Juleaften modtaget min sidste Skrivelse. Jeg vil nu fortælle Dem lidt om vor Julefest her i Pension suisse. Kl 8 om Aftenen kom vi her boesiddende, henved hundrede Personer, ind i den store Spisesal. Der stod et stort deiligt716 Juletræ, smukt pyntet med Lys og alle Nationers Flag, det danske vaiede mellem de øverste men var saa nær omgivet med Lys, at jeg, som et Barn, sad og var angest for at der skulde gaae Ild i det og det, jeg tilstaaer det, vilde have forstemt mig, men det holdt sig, det brændte ikke. Capelmesteren fra Nizzas Casino boer her, han gav os en Quartet af Beethoven og Phantasier over Gounods »Faust«. Derpaa traadte en Herre frem og sagde: » vi ere her samlede fra alle Verdens Lande og mellem os er en Mand, der har forundt Enhver af os glade Timer[.] Lad os takke ham i vort og Børnenes Navn !« og nu traadte en lille Pige hen til mig med en stor Laurbærkrands omvundet af flaggrende Silkebaand, de danske Farver; hele Forsamlingen tilklappede Bifald. Udefra kom Pre­senter til mig, Frøken Manderstjerne sendte en gudelig Bog og et smukt Penneskaft med Pen; en Amerikanerinde deilige Blomster etc. og i Nizza Avis: »Journal des Étrangers« som netop den Dag kom, stod et smukt Brev om mig, sendt til Redactevren. Jeg har klippet det ud og lægger det her i Brevet at De og Familien kunne læse det. Der kom Breve til mig fra Fru Melchior i Algier og hjemme fra, fik jeg Brev fra Grevinde Frijs Fru Ca­stenskjold til Borreby og fra den unge Skuespiller Dorph-Petersen der sy­nes saa lykkelig med sin unge Brud. Jeg skrev den Dag, før Julefesten et Brev til Jonas, hvem jeg tidt tænker paa, og blev igaar glad overrasket ved at faae Brev fra ham, af egen Tilskyndelse, thi min Skrivelse havde ikke naaet ham.

De smiilte vist da De læste i mit forrige Brev at jeg bad Dem telegraphere herned naar jeg i Januar vandt i Lotteriet et Par tusinde Daler, da jeg saa havde store Planer. Jeg veed nok jeg vinder ikke, men det morer mig at lade min Phantasie lege med saadanne Mueligheder og da tænke hvem jeg kunde gjøre glad med at see lidt af denne deilige Verden. Jeg vinder ikke, men det er faldet mig ind at jeg maaskee dog uden dette kunde glæde Een, men det kommer an paa Penge-Midlerne. Maa jeg nu tale ganske aabent, men hemmelighedsfuld for alle Andre; hvorledes staaer det sig med mine Penge-Midler nu ved dette Aars Udgang? Har jeg efter de Penge jeg tog ud af Sparekassen kort før Afreisen, og efter at De har betalt til Privat banken hvad jeg har optaget paa mit Creditiv i Nizza og Wien, som De vist nu har tilbage betalt, i heel Formue endnu 14000 Rdlr? Det er min faste Bestemmelse, saa længe Gud vil, at 12000 altid staae urørte, men hvad der er over vil jeg af og til ikke være saa sparsommelig med. Har jeg i heel Formue ved Aaret 1870's Begyndelse 14000 Rdlr, da kan jeg godt anvende 600 Rdlr paa at glæde og gavne en Anden. Da vilde det være mig en stor Behagelighed om Jonas havde Lyst at komme herned717, gjøre en Reise paa to Maaneder; han kan i ti Dage med Beqvemmelighed naae Nizza over Hamborg, Eisenach, München, Insbruch, Verona og Genua, der er Jernbane, og anden Classe og den senere Deligense Fart til Mentone hvor han paa Jernbane i een Time naaer Nizza kan ikke naar op til 100 Rdlr; Mad og Drikke, Ophold til at hvile ud, 5 Rdlr om Dagen bliver i 10 Dage kun 50 Rdlr; naar han altsaa af min Formue faaer med i rede Penge 200 Rdlr, troer jeg det er nok[,] men for Sikkerhed tager han dertil endnu to Creditiv-Beviser hvert paa 1oo Rdlr som han paa de meest forskjellige Steder, som den trykte Placat som følger med, [viser,] altid strax kan hæve Penge [paa,] om Noget indtraf; ellers bringer han mig disse. Det er altsaa i det hele 400 Rdlr han faaer med og giver mig den Sum, han ikke har været nødt til at udgive. Det var deiligt om min Formues Tilstand stillede sig efter mit Ønske. 600 Rdlr som sagt anvender jeg da glad og troer at Jonas vil have godt af en saadan Forfriskning, komme nogle Uger bort fra Kjævleri, Pennestrid og alle de Rivninger. Har jeg nu Raad der til og han Lyst og Glæde deraf, da maa det skee snarest, han maa tage en rask Beslutning og det var deiligt om han feirede vor gamle Festdag den 6te Ja­nuar med, godt vinterklædt, at flyve i718 en halv snees Dage herned. Vi blive da i Nizza otte Dage, han træffer her sin Ven Mørck og i Dijon, naar vi, i mindre Reiser, styre mod Paris, træffer han een af sine franske Venner. Pa­ris vil frembyde et Ophold af 14 Dage, kort, hele Reisen for ham 2 Maane­der. Jeg følger ham hjem eller sørger for at han alene kan indtræffe der naar de 8 Uger ere omme. Hvad siger De om denne Plan og hvad siger min Penge-Kasse?–Er den enig med min gode Villie da viser De Jonas dette Brev eller hellere taler til ham derom. Jeg vil blive meget glad om det skete at han kom, men een Bøn har jeg, at det da bliver en Hemmelighed for Verden, at Jonas er indbudt af mig, at jeg betaler Reisen, Ingen maa vide det. Jeg haaber at De med omgaaende Post giver mig et bestemt Svar, om mit Ønske lader sig udføre, først med Hensyn til Pengene, der­næst til Jonas's Stilling, og Lyst. Jeg bliver ikke længe i Nizza, dersom jeg hører fra Dem at min unge Ven ikke kommer.–Omtrent den ottende Januar maa jeg kunne have Svar fra Dem, gid det lød: »i det Brevet af­gaaer, reiser Jonas«. Her er ellers koldt. Igaar var her Iis paa Vandet, vi havde een Grads Kulde, noget uhørt i Nizza. I Dag er det deiligt Solskin, det er som en Aprildag hjemme. Siig Jonas at kommer han skal han, saa vidt det er mueligt, faae sit eget Værelse, men her i pension suisse nødes han til at dele Stue med mig, Alt er besat.

Deres trofaste

H. C. Andersen.

[ I Margen:] Kun Deres Kone tør læse dette Brev, hils hende og Louise.

Tekst fra: Se tilknyttet bibliografipost