Dato: 31. december 1869
Fra: H.C. Andersen   Til: Moritz Gerson Melchior
Sprog: dansk.

Nizza den 31 December 1869

Kjære, høitærede Ven!

I Dag ender det gamle Aar, som i det mindste har bragt mig saa meget Godt og Glædeligt; jeg kan ikke lade det flyve hen uden at sende Dem Brev med Tak og Hilsen! mit hele Hjertes Tak for Deres Venskab for mig, Deres store Deeltagelse. Gid at vi i det nye Aar samles i Sundhed og Glæde. De skulde tidligere have hørt fra mig, ogsaa Deres Søster Frøken Jette burde have Brev, men Tiden flyver hen og jeg faaer ikke sendt Brev til hver mit Hjerte omfatter. Jeg har paa denne Reise følt mig mindre glad end nogensinde, Veiret har jo ogsaa været slet og det er en Vinter, som man i Aaringer ikke har kjendt i Nizza; vi have i den sidste Tid to Graders Kulde og saaledes Iis paa Vandet; af Aviserne seer jeg at i Lyon er 8 Graders Kulde og udenfor Byen elleve Grader. Der til er det ofte stormfuldt og da Pension suisse, hvor jeg boer, ligger paa en Klippe ud mod Havet vaagner jeg tidt om Natten ved Larmen af den stærke Brænding. Ogsaa i Mentone klage Gjæsterne over Kulde og maa ideligt lægge i Kaminen. Jeg er glad ved at Deres Datter ikke blev her men kom til Algier, hvor der dog maa være bedre. Juleaften havde vi i vort Hotel et stort, smukt Juletræ, det var pyntet med alle Nationers Flag og det danske vaiede smukt mellem de Andre; vi havde god Musik og under Festligheden blev bragt mig Tak fra de Mange, af forskjellige Folkefærd, her vare samlede, hver havde jeg forundt Glæde ved mine Skrifter og nu overrakte en lille Pige mig en Laurbærkrands omvunden med de danske Farver; jeg fik flere Smaapresenter og ude fra Byen, fra en russisk og en amerikansk Dame, duftende Blomster. I Journal des Etrangers stod et smukt Brev om mig, skrevet til Redacteuren, at han i sit Blad altid havde en fremhævet Plads for Konger af Guds Naade, nu var her en Digter af Guds Naade som var kjendt og læst af alle civiliserede Folkefærd &.

Jeg har skrevet Stykket af i et Brev til Deres Svoger Hr Martin Henriques han viser Dem det. Jeg finder mig nu ganske hjemlig i Nizza og har ikke Lyst til at drage videre, men naar Veien bliver mere fremkommelig søger jeg at naae Paris og derfra Danmark, maaskee netop naar De tænker paa at søge til Africa. Jeg savner uendeligt Deres Familie, ja jeg vil ikke skjule, det er et af de Savn, som særligt har kastet Skygge over Vinter-Opholdet ude. Omtrent hver 8de Dag sender jeg Brev til Algier og Deres Kone er saa mageløs god igjen at glæde mig med Brev, ogsaa Frøken Louise har to Gange saaledes givet mig Sort paa Hvidt for at jeg venligt er i hendes Erindring. Min lille Bog ved Juletid har de vist i Krydsbaand sendt til Algier; jeg bad Hr Reitzel sende et Exemplar til Thea, jeg veed ikke om det er skeet. Jeg -- --ja saa langt kom Pennen i dette Brev, da banker det paa Døren og midt i min Skrivning bringes mig Brev fra Kjøbenhavn, Brev fra Thea og Brev fra Dem, det er nu læst, og jeg takker Dem uendeligt, men beklager at Deres tidligere Brev, som De omtaler, aldeles ikke

er kommet til mig. De havde ellers strax faaet min Tak derfor; at De uden at have hørt fra mig dog glæder mig med Brev ligner Dem saa ganske. Det glæder mig at Deres Johanne nu har det bedre, hils hende, hendes Mand og alle Børnene. Hils Deres Søster og Broder, Deres egen Børnekreds, Carl og Emil have det godt? Jeg længes efter Sommeren i Hjemmet, efter de lykkelige Dage paa Rolighed. Tak for Meddelelsen om min lille Bogs gode Modtagelse. Var det ikke muligt at jeg af et Par Blade kunde faae udklippet hvad man siger. Jeg har forlængst bedet Boghandler Reitzel derom, men ikke hørt et Ord;

- Og nu, Gud velsigne og glæde Dem og alle Deres! Tak for det gamle Aar, Tak i det ny.

Deres

taknemlig hengivne

H. C. Andersen.

[i marginen, s. 4:] Billedet er til Deres Søster Frøken Jette Melchior.

Efterskrift.

Nizza den 31 December 1869 Nu har jeg været paa Posthuset og spurgt efter det Brev De tidligere har sendt til mig, men som jeg ikke har erholdt; det fandtes ikke. - Aviser fra Paris og Marseille læste jeg nyligt og seer at i Marseille har i disse Dage Havnen været tilfrosset, saa at Skipperne der vilde ud maatte lade Isen bryde, der staaer at dette hører til Mærkeligheder i Aarhundreder. Seer De Redacteur Bille, ligesaa Ploug, da bring dem min Hilsen i det nye Aar. Til Bille har jeg skrevet og, uagtet hans mange Forretninger er han altid saa elskværdig at give mig Brev igjen, jeg faaer vist et saadant. Den eneste der, foruden Dem, har sagt mig Glædeligt om de sidste Eventyr, alle andre tie stille, er Grevinde Frijs til Frijsenborg, hun havde særligt følt sig tiltalt af "Hønsegrethes Familie." Carl Bloch og Frue sender jeg tusinde Hilsener.

Deres taknemlige

H. C. Andersen

Tekst fra: Niels Oxenvad