Du har søgt på: +Andersens +Hus

Gå til første fund  Tilbage til søgeresultaterne

Dato: 2. januar 1870
Fra: H.C. Andersen   Til: Just Mathias Thiele
Sprog: dansk, fransk.

Nizza anden Januar 1870

Kjære, fortræffelige Ven!

Gud glæde og bevare Dem i det nye Aar! min hjertelige Hilsen til Dem og alle Deres, som ogsaa til vore fælles Venner, Professor Høedt, Naboerne i Theatret og hver som tænker lidt venligt paa mig. Jeg blev usigelig glad ved at modtage Deres Brev; Dagen derpaa kom Deres Bog: "Erindringer fra Bakkehuset", den jeg ret takker Dem for, jeg vil troe at De har megen Glæde af den. Den og min egenl ille Bog ere de enste jeg har modtaget hjemmefra og lige til de sidste Dage har jeg savnet Aviser, endeligt fik jeg en heel Slump "Aarhuusavis" og "Dagbladet", som vor Landsmand Naturforskeren Mørk, forleden laante mig, han er her for sit Helbred og synes at være en elskværdig, venlig mand. I de sidste Breve jeg har faaet siger man at min lille Bog bliver særdeles vel omtalt i Bladene, man vil ikke sende mig disse, da jeg vist har læst dem alle, men hvor skulde / jeg læse disse. Man skulde heller være saa betænksom at sende mig Samme. Til Reitzel skrev jeg for en 14 Dage siden, "send mig i Krydsbaand, hvad godt der siges om min Bog", men Intet er sendt og jeg maatte altsaa tro, naar ikke Andres Breve sagde det modsatte, at der ikke var sagt et godt Ord om Bogen. Det er ikke betænksomt af Vedkommende; jeg føler mig imidlertid nu mere hjemlig her i Nizza, men Veiret er daarligt, vi have en Vinter som i mange Aar var ukjendt hernede. Det væxler med Regn, Storm og to Graders Kulde, Isen ligger paa Vandbasinerne, i Marseille har maattet bryde Isen for at faae Skibe ud af havnen og i Lyon har det været elleve Grader under Nul. Jeg har naturligviis i Kaminen, men Vinduer og døre ere utætte, Viinden blæser ind i Stuen; tidt tager jeg Vinterfrakke paa og sidder saa foran Ilden. Hotellet er aldeles overfyldt af Fremmede, alle Nationer. Juleaften havde vi et stort smukt Juletræ, et virkeligt Grantræ. Det var særligt pyntet med alle Nationers Flag, det danske tog sig især / godt ud, syntes jeg. Jeg fik et Par Presenter og under Festen traadte Een af Selskabet frem og sagde at her var en Mand tilstede, som Enhver af dem, til hvilket Folkefærd de end hørte, havde at takke for glade Timer ved de Skrifter han havde givet, og nu traadte en lille Pige hen til mig med en stor Laurbærkrands omvundet af Baand i de danske Farver. Hele det talrige Selskab tilklappede Bifald. i Journal des Etrangers som udkommer her i Nizza og altid leverer Listen over de Fremmede her indtræffe, havde samme Dag et Brev til Redactionen, det jeg vil afskrive:

Monsiuer le Redacteur!

En parcourant l'autre jour votre liste, j'ai trouvé, parmi les nombreux étrangers descendus a l'hotel de la pension Suisse, le nom de M. Andersen, consseiller d'Etat, Danois.

Voila un haut fonctionnaire Danois, me suis-je dit, quie vient se reposer de ses travaux de bureau dans notre beau climat de Nice. Mais qui sit? Les Danois aiment a passer de ces sortes de titres leurs celibrites litteraires et artistiques. Au lieu un fonctionnaires, ne serait-ce pas le poète? - Allons aux informations! En me dirigeant vers les Ponchettes, en pensant aux contes delicieuex du poète du Nord, le plus doux souvenirs de jeunesse se réveillait dans mon coeur. Je me fis annoncer, et c'etait lui, le pauvre enfant de la Fionie, le bon, le grand Andersen, tout les contes et romans sont traduite dans toutes les langues civilisées, dont le nom est vénéré et beni par tous les enfants par tous les amateuers du bon et du beau.

Vous donnez ordinairement aux rois par la grace de Diu une place a part dans votre liste: voila un poète par la grace de Dieu, et dont la royauté est sanctionnée par le suffrage universel le moins syspect. N'aurez-vous pas aussi une place dans votre feulle pour annoncer a nos concitoyens et a nos nôtes d'hiver, que nous avons le bonheur de posseder parmis nous:

Hans Christian Andersen.

---

Nytaarsaften havde atter alle Gjæster her i Hotellet samlet sig, Damer og Herrer, vi drak Punsch og legede. Min Skaal blev smukt Udbragt; alle ere saa venlige / mod mig saa velstemte - og dog jeg er lset ikke i Humeur, længes nordpaa, hvor min Musa boer, hun vil her slet ikke besøge mig, intet Eventyr, intet Digt har jeg skrevet, men utallige Breve og længes efter at de blive gjengjældte med Hjertets Solskin hjemmefra, Nizzee, "Solskinnets By" ligger svøbt i Regnkappe og havet ruller, aa at jeg tidt om Natten vaagner og troer at det er en forfærdelig Orkan. -

Fra Etatsraad Collins , Henriques og Melchiors faaer jeg oftest Brev, de andre kjære Venner og Veninder have næsten alle hver sendt mig eet. Hver Aften (ved Middagsbordet) kommer Hotellets Secretair og omdeler de mange Breve der ere komne, De kan troe det er da underligt at see Nogle faaae hele fire, fem og selv ikke et eneste! - En fjorten Dage bliver jeg ganske vist endnu her i Nizza men den strænge Vinter og den megen Snee, der ligger lige ned mod Arles vil bestemme om opholdet bliver forlænget; jeg lægger Veien hjem / over Paris og glæder mig til det danske Foraar, til Sommeren til Vinteren med og alle de kjære venlige Ansigter og trofaste Hjerter. Det er sundt og godt at flyve ud og tumle sig med alle Folkefærd, lære at skatte dem, men man lærer ogsaa end mere at skatte alt det gode og herlige man har hjemme. Jeg vilde gjerne have været med ved Suez Kanalen men troer at det havde blevet mig for besværligt. Dog med stor Deeltagelse og Glæde har jeg fulgt denne betydende Begivenhed i vor Tid, derimod er jeg isandhed paa en anden Maade overrasket ved hvad Rom frembyder for Øieblikket. Paven kan jo umuligt selv tro paa sin egen Ufeilbarlighed. At i vor Tid Sligt kan stilles frem!

Dette mit Brev tænker jeg naar til Dem den syvende, alle Breve fra Kjøbenhafvn har jeg hidtil erholdt paa fem Dage, men maaskee ligger Sneen nu over Jernbanen, maaskee Isen har lagt sig mellem Korsøer og Kiel, saa at Brevet bruger mange flere Dage, men selv om det kommer nok saa seent lad det ikke hindre dem i at sende Brev til "Nice, pension suisse. Hils Deres Frue og Børnene. Hjerteligst H. C. Andersen.

Tekst fra: H.C. Andersens Hus