Dato: 6. januar 1870
Fra: H.C. Andersen   Til: Dorothea Melchior
Sprog: dansk.

Nizza den 6 Januar 1870

Kjære Fru Melchior!

Vil De begynde med at læse Brevet til Frøken Louise, og derefter denne lille Skrivelse, der bringer Dem mit hele Hjertes Tak og Hilsen i det nye Aar. Iaftes havde jeg en stille Forvisning om at fornemme "Hjerte-Klang" ovre fra Africa, men der hørtes Intet, heller ikke i denne Morgen, da Postbudet bankede paa, kom Klang derovre fra, men jeg veed den vil komme og sender saa mit Brev afsted. Jeg sad imidlertid ikke ganske brevløs iaftes, jeg fik et meget hjerteligt Brev fra Etatsraad Collin og dernæst ogsaa, eet fra Robert Watt, som er vendt hjem fra Ægyptens rige Deilighed og fra det livlige Paris for at sidde otte Dage i Varetægts Arrest fordi han udfordrede den Referrent der angreb ham ærerørigt, han sender mig udklippet af "Dagens Nyheder" en Skildring fra Arrestlivet, det er livligt skrevet og jeg troer vil interessere Dem, jeg lægger det derfor herind i Brevet, det er som De seer Begyndelsen men jeg eier kun den. - Igaar havde vi deiligt solvarmt, i Dag er Himlen overtrukket, jeg fryser og har i Kaminen, der ligger megen Snee i Strækningen mellem Kjøbenhavn og Nizza, dog naae Brevene herned i sex Dage, tidligere var det fem. Jeg længes efter at høre hvorledes det gaar Dem med Veiret, nyligt læste jeg i Avisen at der i Algier var to Graders Kulde. Lad mig endeligt høre om Annas Befindende. Nu glider Tiden frem mod den glade Dag for Dem at De seer Deres kjære Mand; jeg faaer Dem og Deres ikke at see før ind i Sommeren, om Gud vil jeg lever! skal jeg døe vil jeg helst døe i Danmark og der gjemmes, eller glemmes, som de Flestes Lod jo er. Gud give Dem mange lyse Solskins Dage, ude i Verden og inde i Hjertet.

Deres taknemlige, ærbødige

H. C. Andersen

Tekst fra: Niels Oxenvad