H.C. Andersen-centret ved Syddansk Universitet. Hjemmesiden er en base for forskning, tekster og information om og af H.C. Andersen. Man kan finde materialer om (nøgleordene) eventyr, forfatter, litteratur, børnelitteratur, børnebøger, undervisning, studie, Victor Borge, HC Andersen, H. C. Andersen, liv, værk, tidstavle og biografi, citater, drømme, FAQ, oversættelse, bibliografi, anmeldelser, quiz, børnetegninger, 2005 og manuskripter
The Hans Christian Andersen Center

Brev fra Henriette Oline Collin, f. Thyberg til H.C. Andersen 8. januar 1870

Hop forbi menu og nyheder

Dato: 8. januar 1870
Fra: Henriette Oline Collin, f. Thyberg   Til: H.C. Andersen
Sprog: dansk.

649. Fra Henriette Collin.

Lørdag Eftermiddag [d. 8. Jan. 1870]

Kjære Andersen! Samtidig med at Droschken kjører Jonas til Jernbanen, ligger jeg disse Linier i Postkassen for at underrette Dem om at han har gjort det første Skridt af sin Reise og med Guds Bistand skal samles med Dem paa den Tid De selv har ment'ndash;Gid De ikke maa fortryde Deres Ædelmodige Indbydelse, jeg har det sikkreste Haab om at Jonas i mange Retninger er langt anderledes end han var da De sidst reiste med ham'ndash;At han hverken mangler Erkjendelse om sin egen Skyld eller Villie til Forbedring, det veed jeg og af Erkjendelse og Villie maa resultatet blive Godt, det haaber og tror jeg saa vist, især naar jeg dertil regner Overbærelse fra Deres Side, naar hans, noget voldsomme Natur trænger sig frem.–Det Voldsomme hænger hos ham sammen med det Bedste i ham, men derfor er det ikke altid let at komme tilrette med.–Jeg mærker at jeg er paa Veie til at rose ham og det er slet ikke min Hensigt, men maa være Naturen der løber af med mig, lad mig derfor slutte her'ndash;Endnu engang Tak og hjerteligst

Lev vel fra Deres

Jette Collin.

Tekst fra: Se tilknyttet bibliografipost