Dato: 14. januar 1870
Fra: H.C. Andersen   Til: Robert Watt
Sprog: dansk, fransk.

Nizza den 14 Januar 1870.

Kjære Ven!

Det var deiligt engang igjen at høre fra Dem, kun ikke fra "Varetægtsarrest", dog fra den, vil jeg troe, De allerede var ude, da jeg 6te Januar modtog Deres Skrivelse. De bevæger Dem igjen fri og ungdomsglad; de otte "Stue-Dage", var en Slags Qvarantaine efter Besøget hos Ægypterne, det var "Hvile-Dage" hvori De samlede og tænkte over de kongelige Fester i Africas Sol og glimrende Stjernelys, De fik skrevet Breve, ogsaa jeg fik eet, det kan jeg vist for en Deel bringe "Qvarantainen" min Tak for. Tak for hvad De mælder om "Dryaden" i fransk Klædning, bring Gregoire min [Tak rettet til:] Hilsen. Jeg fik i forgaars tilsendt fra London en med Kjærlighed og Smag besørget og vel udstyret engelsk Udgave, paa Sampson Low and Marstons Forlag, udkommet til denne Juul; Navnet "Dryaden" er forandret til "The wood-Nymph" og man skriver den er blevet særdeles gunstigt optaget, ja Mange ansee den for een af mine bedst skrevne Bøger. Den har smukke farvede Billeder, De kan vist faae den at see i Kjøbenhavn og da nævne den. Jeg har i den sidste Tid skrantet, Veiret er saa afvexlende; vi have prøvet to til fire Graders Kulde, stormende Veir, nu have vi brændende Solskin / men træder man ind i Skyggen er det en saa stærk Kjøling at man føler sig ganske febril, imidlertid bliver jeg her endnu en fjorten Dage, der ligger megen Snee mellem Nizza og Paris; derhen vil jeg da saa smaat bevæge mig. Jeg boer iøvrigt godt her i Pension suisse, har eet af de bedste Værelser ud til Havet, her ere venlige Folk af alle Nationer, vi havde vort Juletræ Juleaften, et rigtigt nordisk Grantræ, smykket med Lys og Flag, Hver af os kunde see sit Hjemlands. Kapelmesteren fra Nizzas Casino forundte os et Par Musiknummere af Beethoven og Gounod. Under Festligheden traadte een af Gjæsterne frem og sagde: "Her er en Mand imellem os, som vi Alle, til hvilken Nation vi end hører, kunne bringe vor Tak for de glade Timer han har forundt os ved sine Skrifter". Og nu overrakte en lille Pige mig en Laurbærkrands omvundet med Baand af de danske Farver! Journal des Etrangers som udkommer her i Nizza har i Form af et Brev til Redacteuren smukt og venligt anmældt mit Ophold her, jeg skriver det af for Deres egen Fornøielse.

"Monsieur le Redacteur!

En parcourant l'autre jour votre liste, j'ai trouvé, parmi les nombreux étrangers descendus a l'hôtel de la pension suisse, le nom de M. Andersen, conseiller d'Etat, Danois. / Voilà un haut fonctionnaire danois, me suis-je dit, qui vient se reposer de ses travaux de bureau dans notre beau climat de Nice. Mais qui sait? Les Danois aiment à passer de ces sortes de titres leurs celébrités litteraires et artistiques. Au lieu d'un fonctionnaire, ne serait-ce pas le poète? - Allons aux informations! En me dirigeant vers les Ponchettes en pensant aux contes delicieux du poète du Nord, les plus doux souvenirs de jeunesse se reveillait dans mon coeur. Je me fis annoncer, et c'etait lui, le pauvre enfant de la Fionie, le bon, le grand Andersen, dont les contes et romans sont traduits dans toutes les langues civilisées, dont le nom est vénéré et bêni par tous les enfants, par tous les amateurs du bon et du beau. Vous donnez ordinairement aux rois par la grâce de Dieu, une place à part dans votre liste; voila un poète par la grace de Dieu, et dont [la] royauté est sanctionnée par le suffrage universelle moins suspect. N'aurez-vous pas aussi une place dans votre feuille pour annoncer a nos concitoyens et a nos hôtes d'hiver que nous avons le bonheur de posseder parmi nous: Hans Christian Andersen."

De seer saaledes ogsaa her hvor venlig og god man overalt kommer mig imøde. Tidt maa jeg tænke, hvorfor forunder Vorherre just mig saa megen Lykke, leder og fører mig saaledes? Saamange have det tungt og bittert, maa friste svære Prøvelser og jeg skal have det saa godt. Gud give mig Styrke om endnu tunge Dage skulle gaae op for mig. Det er let at synes god, naar Alt gaaer Een godt. / Jeg har imidlertid paa hele denne Reise, det er nu i femte Maaned, aldeles ikke følt mig i Stemning til nogen Slags Digtning, men jeg kjender det fra tidligere Tid, naar jeg da kom til Hjemmet, skjød just et rigere Flor frem. Jeg har saaledes Intet at sende Dem til "Dagens Nyheder", men i Vaaren groer det vel ogsaa i min Digter-Have og da veed De jeg hører ikke til de glemsomme. Dette Brev er, som De seer, ikke skrevet til at meddeles, og er der dog Eet eller Andet der blinker som en Nyhed, da lad den gaae op i Dem og ud fra Dem, ikke klippes ud af "Brev fra Andersen". Jeg kjender Deres Velvillie for mig. Forleden fik jeg Brev fra vor Landsmand Jules Jurgensen i Geneve, han fortalte mig at Madam Ernst, Enken efter den berømte Violinspiller, har i Lyon, Neuchatel og Geneve ved sine Foredrag der af franske classiske og romantiske Forfattere, ogsaa læst i Oversættelse to af mine Eventyr: Scarabé og Papillon. "Begge Recitationerne gjorde stormende Lykke". - Jeg har endnu, med Undtagelse af "Dagbladet" ikke seet en eneste Anmældelse hjemme fra af mine sidste tre Historier, Ingen tænker paa mig dermed, dog skrive de Alle at den lille Bog er meget rosende anmældt. Nu, Glæde og Lykke i det nye Aar! hils særligt Edgar Collin og andre gode Venner.

Hjerteligst H. C. Andersen./

Bilag 14 Januar 1870

Naturforskeren Dr Mørck er her i Nizza, og fra ham faaer jeg "Dagbladet", i et Nummer af dette læser jeg at i det Hefteskrift "med Biographier og udvalgte Stykker af nordiske Forfattere" P. Hansen leverer, er nyeligt udkommet to Hefter med Hertz, Fredrika Bremer, H. C. Andersen &. Kan De ikke ved Forlæggeren eller ved Hr: P. Hansen skaffe mig de Par Blade hvori jeg omtales og Prøver ere givne af mine Skrifter, / og send mig samme i Krydsbaand, jeg tør ikke sige til "Nizza, pension suisse", thi jeg bliver her neppe længer end til den 25de i denne Maaned, men send dem da hellere til Paris poste restante, der er jeg vil Gud, først i Februar; thi jeg længes mod Danmark og Vennerne hjemme. Hils den fortræffelige P. Hansen,

fra Deres hengivne H. C. Andersen

Tekst fra: Solveig Brunholm (microfilmscan 90, 127-32)