H.C. Andersen-centret ved Syddansk Universitet. Hjemmesiden er en base for forskning, tekster og information om og af H.C. Andersen. Man kan finde materialer om (nøgleordene) eventyr, forfatter, litteratur, børnelitteratur, børnebøger, undervisning, studie, Victor Borge, HC Andersen, H. C. Andersen, liv, værk, tidstavle og biografi, citater, drømme, FAQ, oversættelse, bibliografi, anmeldelser, quiz, børnetegninger, 2005 og manuskripter
The Hans Christian Andersen Center

Brev fra H.C. Andersen til Johan Bravo 24. januar 1870

Hop forbi menu og nyheder

Dato: 24. januar 1870
Fra: H.C. Andersen   Til: Johan Bravo
Sprog: dansk.

Nizza den 24 Januar 1870

Kjære Ven!

Først min hjerteligste Hilsen i det nye Aar, dernæst tillader jeg mig paa det bedste at anbefale til Dig vor landsmand hr Baron Düring-Rosenkrantz, som første Gang kommer til Rom, han ønskede der at boe i en Pension, eller at erholde et godt Logi; tag Dig venligt deraf. Jeg er i Vinter i Nizza, men Veiret har, som i Rom, været koldt og regnfuldt, ja vi havde i længere Tid flre Graders Kulde, dog nu kommer / Vaaren og med den flyver jeg over Paris og hjemad. Af Aviserne og af tilreisende Landsmænd hører Du vel imellem om mig. Jeg oplever i mine ældre Aar uendelig megen Glæde og nyder al Erkjendelse. mine Bøger flyve i Oversættelse rundt om i Verden; snart udkommer i New-York en stor, samlet Udgave af alle mine Skrifter, oversat paa Engelsk. Hvor jeg kommer finder jeg deeltagende Venner; Gud er uendelig naadig og god mod mig. / bring den kjære Kückler min hjerteligste Hilsen,ligesaa den unge Hartmann og hans Brud. Dersom Komponisten Winding og Frue endnu ere i Rom naar dette lille Brev naaer Dig, da sig Dem at de begge hjerteligt er min Tanke, som Du er det, meget fortræffelige Ven!

Din hengivne

H. C. Andersen

Til Den danske General-Konsul i Rom, Høivelbaarne Hr Etastsraad Bravo, Ridder af Danebrogen & & .

Tekst fra: Solveig Brunholm (microfilmscan 78, 155-58)