Dato: 30. januar 1870
Fra: H.C. Andersen   Til: Dorothea Melchior
Sprog: dansk.

Nizza dem 30 Januar 1870.

Kjære Fru Melchior!

I denne Morgen, det er neppe en Time siden, modtog jeg Deres velsignede indholdsrige Brev; jeg maa strax skrive igjen, thi imorgen Mandag den 31de reiser Collin og jeg herfra til Cannes, men Opholdet der bliver kun een Dag, saa at jeg ikke faaer aflagt Besøg der hos nogen; Collin maa være hjemme i Kjøbenhavn til den 8. Marts og ønsker meget at tilbringe nogle Uger i Paris; der hen reise vi, og om Gud vil naae vi der den 9 Februar, dette er imidlertid Reiseplanen. Jeg sidder alene i Dag, da Collin er kjørt til Monaco hvor han ikke før har været. Vi have imorgen været sammen i Nizza hele to Uger, men han havde ved den anstrengende Reise og det daarlige Veir stærkt forkjølet sig og maatte et Par Dage blive i Sengen, jeg var skrækkelig urolig og ængstelig, men det Hele havde Intet at Betyde, han er nu vel og vi kunne reise, dog beder jeg Dem, kjære Fru Melchior, at der i intet Brev til Hjemmet berøres at han han har været syg, det vilde gjøre Forældrene ængstelige og de kunne, om et Brev forfeilede, troe at igjen een af os var syg og at vi skjulte det. Nu er, som sagt, Alt godt. Deres kjære Brev har jeg nu allerede gjennemlæst to Gange, det er som alle Deres Breve saa rigt og levendegjørende, jeg har fulgt Dem til alle Besøg, været med i Kloster og paa Bjerge. - Anna gaaer altsaa, som jeg haabede, frem i Godtbefindende, jeg glæder mig til i Hjemmet, naar vor Sommersol skinner, at see hendes venlige Ansigt, hils hende kjærligt og ligesaa Frøken Louise og Harriet. - Det er mig ret kjedeligt at jeg har mistet et Brev fra Dem Brev, ligesaa er det Tilfældet med eet Deres Mand forundte mig, han skrev udenpaa kun mit Navn og Nice. Jeg henvendte mig [paa] Postcontoiret, men ingen Breve vare at finde til mig. De to Maaneder her i Nizza ere hengaaede meget hurtigt, men den halve Tid, i det mindste, har Veiret været daarligt. Igaar laae endogsaa de nærmeste Bjerge med Snee og i Mentone er Sneflokkene faldet i Gaden. Her er i det Hele, i Sydfrankrige, aldeles siberisk Veir, fra Nimes ned mod Cette ligger Sneen flere Fod i Høiden, Jernbanefarten var forleden standset. Jeg er meget ængstelig for at vi faae stort Besvær paa Reisen til Paris, blive vi kun ikke, et eller andet sted, aldeles sneet inde. Jeg glæder mig slet ikke til Paris, men længes alene efter at naae Danmark. Hele denne Reise har lidt fyldt og glædet mig, jeg synes næsten, at jeg kun har henkastet Tid og en Deel Penge. Det vil nu vise sig, om Gud vil jeg naaer Hjemmet, om der dog kommer noget godt Udbytte. De ved Julen udkomne tre Historier have bragt mig Glæde. Deres Mand var forleden, saa opmærksom og god at sende mig, udklippet af flere Blade, høist venlige Anmeldelser, særligt glædede mig een i Berlings Tidende og een i illustrerede Tidende. Dagbladets erholdt jeg ogsaa, men kjendte den alt ved Deres Sendelse. Det er saaledes Familien Melchior der af alle Venner og Veninder er utrættelig i at glæde mig. Nylig fik jeg Brev fra Jules Jürgensen i Locle. Fru Ernst, Enken efter den berømte Violinspiller, havde været der og i Neuchatel og Geneve holdt Foredrag, begge Steder havde hun læst paa Fransk mine to Eventyr Skarnbassen og Sommerfuglen; de bleve begge, skriver Jørgensen, modtagne med stormende Bifald; senere fik jeg sendende fra Lyon een Placat hvorpaa jeg seer hun ogsaa der har læst Eventyr af Andersen. Nu kommer hun til Nizza, men da er jeg borte; jeg fik Brev fra hende for to Dage siden, hun spurgte: hvorledes der var i pension suisse og om der var Plads for hende. Det var mig lidt kjedeligt at hun ikke er kommet paa den Tid jeg er her. De kan ellers troe, at jeg er glad ved at have faaet Jonas Collin herned; jeg er ret i disse fjorten Dage vi have levet sammen kommet til at forstaae ham, langt mere end i de mange Aar vi levede nær hinanden i Kjøbenhavn; der er saa uendeligt meget godt og retskaffent hos ham, han er høist elskværdig og trofast; vi tale tidt om den Melchiorske Familie og han sender hjertelige, ærbødige Hilsener til Dem og Deres Døttre. Han er ogsaa Een af dem som seer op til og skatter Deres Svoger Moses Melchior, men det gjør da hele hans hjemlige Omgivelse. Jeg har tidt uendelig Lyst til at skrive Deres Svoger til, men jeg kan ikke faae Brevet i Stiil og har en Fornemmelse af at han ikke vil synes om at jeg ret udtaler mig, særligt om hans mageløse, ja hvad vi Christne kalde "christelige Sindelag", mod den afdøde Jørgensen: - Hvor følte jeg det ved Jørgensens Jordfærd, hvor inderligt tænkte jeg der; gid jeg var i "god Gjerning" stillet som ham. Af al den Naade og overvættes store Godhed Vorherre har forundt mig, der uden ham var en sølle Stakkel, erkjender jeg at det er af bedste, at jeg har lært at kjende Melchiors og er afholdt af dem. Et Brev fra Kjøbenhavn fortæller mig at Maleren Lund og Kone ville, for flere Aar, forlade Danmark. Hvorhen ville de? Kan det være til Held? - Etatsraad Collin lever i Bygge-Planer; til Sommer skal Huset reise sig; tæt ved den Kilde han har værnet om, de boe imidlertid i den tidligere Leilighed ude i Hellebæk. Paludan-Müller faaer i Aar det Anckerske Legat, Professor Hertz har skrevet til mig derom og vi ere enige. I Paris haaber jeg at finde Brev poste restante fra Dem og da skriver jeg strax een af de allerførste Dage. Det er mig nu som et Glandspunkt i mit Liv at samles med Dem paa "Rolighed"; det er saa deiligt at vide at man er en velkommen Gjæst og det veed jeg, at jeg er hos Dem og Deres! Gud velsigne Dem og Deres Børn og forunde Dem i riigt Maal det Allerbedste. Lev vel!

Deres inderlig, taknemlige

H. C. Andersen.

Tekst fra: Niels Oxenvad