Du har søgt på: +Andersens +Hus

Gå til første fund  Tilbage til søgeresultaterne

Dato: 3. februar 1870
Fra: H.C. Andersen   Til: Moritz Gerson Melchior
Sprog: dansk.

Marseille

den 3 Februar 1870.

Kjære fortræffelige Ven!

Inderlig Tak for Deres velsignede, hjertelige Brev; jeg fik det forleden før jeg forlod Nizza. De indlagte Anmeldelser, klippede ud af Bladene, interesserede mig særdeles; det var, med Undtagelse af "Dagbladets Kritik", det første jeg læste om min lille Bog. At De sendte mig disse er igjen et fornyet Beviis paa Deres store opmærksomme Deeltagelse for mig, Deres Venskab og Lyst til at vise denne i Gjerning. Jeg vil aldrig stilles saaledes at jeg kan gjøre fuldelig Gjengjæld. Fra Deres Frue har jeg jævnligt faaet Brev og jeg er glad ved at høre at det stadigt er i god Fremgang med den kjære Annas Velbefindende. I Søndags den 30 Januar fik jeg det seneste Brev fra Algier; den Dag forlod jeg Nizza, men fik forud afsendt en Skrivelse til Deres Frue. Med Jonas Collin, som er høist elskværdig og god, reiste jeg til Cannes , boede der i Grand Hotel og nød et Par smukke Solskins Dage, kom derpaa iaftes her til Marseille hvor Collin og jeg boe, hvor De har boet, i Grand Hotel de la paix; men Veiret er daarligt, Regnen strømmer ned. Vi tænke paa imorgen at gaae til Arles, see Mindesmærkerne og da saa smaat, over Lyon og Dijon at naae Paris, omtrent den tiende. Jeg længes efter Hjemmet og Vennerne der og kommer rimeligviis allerede hjem i Martz, senest i April. De er da borte, men Tiden løfter sig mod Foraaret og før man ret veed det glider man ind i Sommeren og da, vil Gud, samles vi; det hyggelige, velsignede "Rolighed" staaer i fornyet Skikkelse, Haven pranger med sine Blomster, og Opholdet ude ligger som en riig Vinternats Drøm. Det er forunderligt at jeg paa hele denne Reise slet ikke har været i digterisk Stemning til at skrive, ja Sindet har uden rimelig Grund, været trykket, jeg synes at have kastet Tid og en heel Deel Penge hen, flere end jeg skulde. Dog, maaskee, naar jeg er i vore grønne Skove og i Solskin hos Vennerne, et Udbytte af Reisen springer frem, i en Digtning, saaledes som Tilfældet var med een af mine bedre: "Iisjomfruen", der efter Hjemkomsten fra Rom pludseligt opgik i min Tanke. Gid det skee! - Det bliver vist en kold, mindre behagelig Reise her fra Marseille til Paris, der skal ligge en Deel Snee og Himlen truer med mere, regner det i Marseille vil det tilvisse snee i Lyon og nordefter, maa vi kun ikke snee inde, nogle Uger blive vi i Paris og der haaber jeg i den Tid at erholde alle Breve, "poste restante". - Vil De paa det varmeste hilse Deres Søster og Brødre, hilse alle Børnene; Fru Johanne har det vel nu bedre, eller aldeles godt; beed hende hilse sin Børnekreds fra mig og da jeg troer at Frøken Sophie Melchior sætter nogen Priis paa at faae et lille Brev fra mig, skriver jeg her et saadant og lægger i denne Skrivelse, De er saa venlig at lade det komme til hende. Billes beder jeg Dem særligt hilse, ligesom ogsaa Deres Svoger Hr Martin Henriques og Familie! Gid vi Alle mødes i Glæde og Sundhed. Med den inderligste Hengivenhed

Deres taknemlige Ven

H. C. Andersen [udskrift:] Velbaarne Hr Grosserer M. Melchior

Tekst fra: Niels Oxenvad