Dato: 4. februar 1870
Fra: Louise Collin, g. Lind   Til: H.C. Andersen
Sprog: dansk.

653. Fra Henriette og Louise Collin.

Fredag 4de Februar [1870]

Nu er De altsaa i Byernes By kjere Andersen, thi saaledes har man vel Lov til at kalde Paris, naar man ved Ordet By forstaar den størst mulige Forening af Huse og Mennesker, Herlighed og Nød, Nydelse og Savn, Dyd og Last; det er jo en interessant Tid for de politiske Bevægelser, men husker jeg ret saa har hverken De eller Jonas nogen udviklet Sands i denne Retning.–Der er imidlertid en anden Sands som han mangler men som jeg saa vist tror at De har og det er Familie Sands og dermed forstaar jeg Lyst til at høre lidt om Familien Collin og derfor skal jeg nu fortælle det lidet vel ikke synderlig glædelige, der er at meddele.–

Ingeborg forekommer mig daarlig, og hendes Nætter beskriver hun selv som temlig kummerlige, Adolph har det Godt og Sønnerne uforandret'ndash; Einar seer gnaven ud og jeg er bange for at han ogsaa er det'ndash;Harald som er i Constantinopel væntes hjem i Martz og hans Moder seer til hans Hjemkomst som Jøderne saae til det forjættede Land.–

Stampes ere nu etablerede smukt og comfortabelt her i Byen, men agte ikke at gjøre Huus og deres Gjæsters Antal maa aldrig overstige 12.–I Onsdags var det deres 20 Aarige Bryllupsdag og vi havde en rar Dag hos dem'ndash;Pigebørnene ere rigtig søde og eindomlige, men saavidt jeg kan see vil de begge, hvær paa sinViis tage sig høist forunderlige ud i den fornemme Verden.–Hos Gotliebs er der mere Skygge end Lys, Prises Optræden i Qvindens Vaaben blev haardt og ubilligt kritiseret og hans Mangel paa elskværdig Personlighed vil maaskee ødelægge hans Stilling og saa seer det jo sørgeligt ud, den lille Dreng har 2 Gange havt Anfald af Krampe og stakkels Helga er gruelig angst ....

Linds ere raske og tilfredse, Marie Bøye er lykkelig for Vilhelm som i Haderslew har fundet en Virksomhed og sit gode Udkomme, hun er især glad over at kunne døe rolig nu da han er forsørget.–De grønlandske Barn have nu opgivet Haabet om Embede her i Landet og forberede dem i lidt stille Fortviv[l]else til atter i Foraaret at drage til deres kolde mennesketomme Hjem.–

Breve fra Paris skal melde om haard Frost og i Lissabon fryser den unge Broberg og hans Kone Camilla Blom næsten knagende, herhjemme pines vi af Østenvinden og 2 a 4 Graders Kulde.–Gid vi Alle sad ligemidt under Linien'ndash;jeg antager nemlig at der er allervarmest'ndash;har jeg prostituere mig ved denne Antagelse, saa forti det baade for Dem selv og Andre.

[ I Margen: ] . . . Lev vel kjere Andersen og tusinde Tak for Jonas

Deres

Jette Collin.

Kære Hr: Etatsraad !

Her sender jeg da de Linier, som De opfordrede mig til at skrive, hvilket jeg føler mig meget smigret ved. Endnu mere vilde det dog smigre mig hvis jeg fik at høre at De selv har læst dem.–Jeg kunde ogsaa fortælle om Solskin og blaa Himmel, for det er i disse Dage det nydeligste Veir, man vil see, men gaaer man ud i det, saa faaer man 4 Graders Kulde og en skarp Østenvind at føle. Alligevel er jeg ikke saa misfornøiet med det danske Klima, at jeg ikke nok kan styre min Længsel efter Syden.–Af hvad De skrev glædede det mig naturligviis mest at høre at Jonas arter sig vel; men det skal være let, siger man, i Medgang, saa jeg vil ikke rose ham derfor.–Nu er den mig levnede Tid og Plads tilende'ndash;kan jeg end ikke være stolt af mit Brevs Indhold, er jeg det desmere af min Skrift, som jeg haaber at faae Roes for.

Deres

Louise Collin.

Tekst fra: Se tilknyttet bibliografipost