H.C. Andersen-centret ved Syddansk Universitet. Hjemmesiden er en base for forskning, tekster og information om og af H.C. Andersen. Man kan finde materialer om (nøgleordene) eventyr, forfatter, litteratur, børnelitteratur, børnebøger, undervisning, studie, Victor Borge, HC Andersen, H. C. Andersen, liv, værk, tidstavle og biografi, citater, drømme, FAQ, oversættelse, bibliografi, anmeldelser, quiz, børnetegninger, 2005 og manuskripter
The Hans Christian Andersen Center

Brev fra H.C. Andersen til Anna Henriques 10. februar 1870

Hop forbi menu og nyheder

Dato: 10. februar 1870
Fra: H.C. Andersen   Til: Anna Henriques
Sprog: dansk.

Paris den 10 Februar 1870

[på skrå over venstre hjørne:] til Frøken Anna Henriques [16 år]

Kjære Anna!

Tak for Dit indholdsrige, venlige Brev, der ret glædede mig! jeg skriver Dit om Forladelse, denne Dutten faldt mig saaledes i Pennen, og jeg vil tillade mig at vedblive dermed gjennem Brevet, jeg skal nok skyldigst sige De naar jeg hilser hjemme paa min kjære unge Veninde Anna Henriques. Meget længes jeg efter alle Kjære i Hjemmet, bring min Hilsen til Dem Du seer og særligt til lille Maria; Karen Kokkepige vil Du takke fordi, som Du skriver, hun længes efter at lave Mad til mig! naa hvor Suppen skal smage! Intetsteds forstaaer man som i Danmark at lave Suppe! - Jeg tænker stærkt paa Hjemkomsten, der bliver enten midt i Marts eller midt i April, Veiret vil for en Deel afgjøre det, thi nu have vi med eet faaet stræng Vinter, da jeg imorges var ude frøs det saa mine Øine løb i Vand og Hænderne isnede i de tynde Handsker jeg er i Vane at gaae med. Af Aviserne / vil Du see at her slet ikke er hyggelig i Paris paa denne Tid, jeg vil imidlertid haabe at det snart er roligere. - Theatrene vilde jeg gjerne besøge hver Aften, særligt glæder jeg mig til at høre Mademoiselle Nielsen i Hamlet, det gives paa Søndag; iaften vil jeg høre den nye Opera Les brigands. Jeg er begjærlig efter hjemme at see Balletten "Kort Adeler", Du nævner i den Waldemar Price, men slet ikke Scharff, har han ikke ogsaa behaget Dig? Hils imidlertid Søstrene Frøken Price og Waldemar, his Venner og Veninder. Til Sophie Melchior har jeg nyligt skrevet; igaar fik jeg, i en Skrivelse fra Frøken Jette Melchior et Par venlige Ord fra Sophie. Ja igaar fik jeg ikke færre end elleve Breve, men jeg haar ogsaa henved en heel Uge været brevløs. Bring Professor Høedt, Hr Magnus og hver deeltagende Ven de hjerteligste Hilsener fra din hengivne manageaarige Ven

H. C. Andersen /

Tekst fra: Solveig Brunholm (microfilmscan 78, 193-96)