Du har søgt på: +Det +Kongelige +Bibliotek

Gå til første fund  Tilbage til søgeresultaterne

Dato: 20. februar 1870
Fra: H.C. Andersen   Til: Lauritz Eckardt
Sprog: dansk.

Paris den 20 Februar 1870

Kjære Ven!

Ja, jeg har vist sagt det før, men jeg maa sige det igjen, De er i Sandhed en trofast Ven, De giver Deres Venner skrevet Beviis derpaa, sætter Dem til at skrive, lægger et Stykke af Deres Hjertelag ind i Papiret og lader det omflagre med alle Hjemmets Rørelser og Nyheder. Scharf gav mig ikke denne Gang Brev, sa faaer han heller ikke noget i Dag, men ligesaa varme hjertelige Hilsener som altid; jeg tage rmig det til Indtægt, præsser en beklagelig undskyldning for mig selv, at jeg ikke skriver, jeg er i en Brev-Gjæld til Mange, saa at jeg er ved at opgive Boet. Der var koldt i Nizza,men dog en sydlig Himmel i deilige Solnedgange. Her i Paris er slet ingen Sol, Graat i graat, Vaadt i Vaadt, Kulde saa jeg brænder for 3 Frank hver Dag; /

I Nizza blev jeg til Udgangen af Januar; jeg mødte stor Velvillie og Opmærksomhed fra Venner af mine Skrifter, Folk fra alle Verdens Lande, men dog var jeg aldrig ret glad, Gud veed hvad det var for en lille Nisse der havde lagt sig i min Hjertekule, jeg havde en uforklarlig Uro, en Angest, en Følelse af at være fjernt fra mit Hjemland, det jeg ikke fornam selv iAsien og Africa, det lille Spring jeg var derovre. Da kom Jonas Collin ned til mig, De veed det vel? Vi vare 14 Dage sammen i Nizza, han havde overanstrængt sig paa Reise derned, var blevet voldsom forkjølet og maatte et Par Dage holde Sengen, det forskrækkede mig en Deel (Gud være lovet han kom sig snart og jeg er uendelig glad ved at vi, nu tredie Gang reiser / sammen; de to første Gange var han, efter min Opfattelse, lidt Besærk, noget ungdommelig vanskelig ideligt at leve med, men hvor er han nu forandret! har mere af den Ældres Rolighed, hele det unge Hjertes Aabenhed og trofaste Sindelag. Jeg har denne Gang faaet Indblik i ham, og har ham kjær som en Søn eller yngere Broder. Du kan tro, han har ogsaa aabent Øie for det vi ofte tale om. Den sidste Januar forlod vi Nizza og gik til Cannes, her var fuldstændigt Foraar, varmt Solskin, Violer og Orangerne blomstre! saa kom vi i Regnveir over Toulon til Marseille, løb i Arles om for at see [overstr./ulæseligt: ..-]ske Mindesmærker. Regnen skyllede ned. Vi kom til / Lyon og Dijon, altid Regnveir, uendeligt, den ottende Februar, naaede vi Pairs, og kjørte netop over den urolige Deel, hvor Optøierne udbrøde et Quarterstid efter at vi i al frede Tanke kjørte der; først næste Morgen hørte jeg deromog følte mig ikke hyggelig. Helst var jeg strax reist som mange Andre, men blev da Jonas her har en af sine kjæreste Venner Petter Müller og desuden har videnskabelige Interesser. Nu synes Alt Gud skee lov roligt. Vi blive her til Torsdag/Fredag, gaae da over Brüssel og Köln hjem, det vil beroe paa Vinteren om jeg kommer med Jonas, som taler om at indtræffe den 10 Marts. Fra Emanuel Hansen fik jeg nyeligt et smukt, hjerteligt Brev; vil De give ham min vedlagte Skrivelse Brev.

H.C. Andersen

[langs kanten] Deres Kone de hjerteligste Hilsener i al Ærbødighed!

Tekst fra: Solveig Brunholm (microfilmscan 13, 702-05)