Dato: 15. oktober 1838
Fra: H.C. Andersen   Til: Henriette Hanck
Sprog: dansk.

Mandagaften den 15 October 1838.

I Mørkningen mødte jeg Postbudet nede i Bredgaden og strax spurgte jeg: De har nok en Pakke til Andersen i Nyhavn. Jo, den var der! og saa gik vi ind i et os aldeles fremmet Huus, hvor Karlen laante paa første Sal, Blæk og Pen, saa at jeg kunde qvitere; saa originalt fik jeg Tante Anna, som var med paa Comedie og hørte Jomf. Lichtenstein i Fidelio. Collins har i disse Dage læst den og Fru Drevsen syntes ligesaa godt om den, som om alle de svenske Romaner, i Studenterforeningen har jeg hørt for og lidt imod, som det gaaer med alle Bøger. Nu skal jeg til ordentligt at læse den, derpaa laaner jeg Ørsted den og De skal høre hvad Indtryk den der gjør. Nydelig er den udstyret. Jette Wulff var ikke med til Festen i Hotel d'Angleterre, nu først er hun kommet hjem; hendes Broder har været hos mig og bevægede mig til at komme ud til hende. Hele Historien er, at jeg har fortalt at hun ikke vilde staae op ude paa Nyse da jeg, efter Aftale kaldte paa hende og at hun tilsidst gav sig til at græde . Dette er det, Faderen er, efter sin Natur, blevet saa oprørende grov over, at det er latterligt. Hele Historien er saaledes Intet. Men jeg har været syg, lidt mere, end nogen troer, og derfor er jeg nu haard skjøndt Commandeuren bad mig at jeg vilde betragte hans Huus, som før og Jette græd og bad mig være en god Broder169 . Hvad jeg har sagt siger enhver let om sine bedste Venner, noget lignende kan jeg have sagt om Collins, om Fru Læssøe, om Jette Hanck, kort om dem Alle og de bestemt ogsaa om mig, men tager man det som Commandeuren, saa styrter alt Venskab. De jeg elske, de elsker jeg, men de maae ogsaa forstaae og kjende mig. Wulffs Brev til mig var oprørende, man troer ellers at Meddelelsen Wulff har faaet er bragt fra Heibergs. Nu er altsaa det saa temmeligt jevnet; jeg har lidt uforskyldt og er nu maaskee igjen for haard. I Søndags var igjen en Fest for Thorvaldsen, ja en Fest der kunde sættes ved Siden af den i Hotellet, nemlig hans Optagelse i Studenterforeningen170 . Klokken 8 om Aftenen blev han afhentet i Karreet. Vor lille Have stod oplyst med Beegkrandse, og her modtog vi ham med en Sang af Professor Ole Bang171 skrevet under Mærket G. R : Gjenganger; ved Afsyngelsen af det sidste Vers blev blaa Lys afbrændte, og Alt straalte som en Solskins Dag. Nu førtes han gjennem Værelserne i den nederste Etage, der vare selskabeligt indrettede; hans Buste af Freund og gamle Rahbeks Portrait vare bekrandsede. Nu bleve fiirstemmige Sange afsjungen; Hartmann sad ved Klaveret, Abrahams og Faaborg glimrede ved deres smukke Stemmer; tilsidst blev en deilig Sang af Øehlenschlæger med en særdeles gribende Melodie af Krøyer, afsjunget. Nu førtes Thorvaldsen ovenpaa hvor et Bord med 100 Couverts var dækket i den store Sal. En Mængde smaa Gibs Afstøbninger af Thorvaldsens Værker vare anbragte, smykkede med Blomster, hen af Bordet, og paa Væggen hang, prægtigt malet 3 af hans Basrelief, man maatte tro, det vare disse selv, og rundt om hver vare Krandse. Nu blev til hans Skaal en Sang af H. C. Andersen afsjunget, aldrig før er jeg siden blevet saa beundret og takket for et lille Digt, som for dette, jeg har været heldig nok at gribe, hvad der laae saa nær! Denne Sang har vundet uddeelt Bifald, Thorvaldsen skal have været bragt i et ypperligt Lune. Det er bedst De faar den; Bladene synes ikke at ville komme med den, medens den vandrer om i Afskrifter hos Venner og Uvenner. Folk paa Gaden selv takke mig, ligesom Heiberg blev det med sine Vaudeviller, der rigtignok ere Kjæmpebilleder mod min lille Vise. Voila ! Man vinder Verdens Beundring for en Papirsblomst og sættes i Galgen for at plante en duftende Palme. O de Mennesker.

Mel.: Jeg ønsker mig en yndig Viv!

1.

October bliver man Student,

At sige, naar man staaer sin Prøve,

Kan Græsk og Romersk excellent,

Samt Archimedes Kunst udøve;

Fortælle snildt hvad Clio skrev –

Alt har vi skikkeligt forklaret,

Men Du fik stoltest Borgerbrev,

Thi Du i Marmor svared.

2.

Du blev Student, og Du kan troe,

Just i October maa det være.

Du hugged' Dig igjennem

Saa Talemaaden kom til Ære.

"Hvad giver op Du af Homer?"

Blev spurgt og man jo vented´Blade:

Da formed' Du til Liv i Leer

Den hele Iliade.

3.

Det Sprog Praxiteles har talt

Det talte Du, som ingen Anden,

Hvad Flaccus har i Toner malt,

Du plastisk gav Du fatted Manden.

Du dristig Skjønhedscirklen slog,

Beregned' alle Former nøie,

Og i Historien Du tog

Jo Clio selv den høie.

4.

Man spurgte Dig i Christendom,

Og Du lod Stenen for Dig tale;

Saa Christus i vort Tempel kom,

Med Kraft og Mildhed at husvale.

Svar gav Du i Astronomie

Saa selv Copernicus gjenleved;

Dit Marmor?Ord er Poesie,

Slig Stiil har Du os skrevet.

5.

Dansk og Latin med Marmor?Ord;

Du talte, saa det Døde leved.

De bleve hørt i Syd og Nord,

Stolt Danmarks Moderhjerte bæved'.

Den yngste Kreds Du om Dig seer,

Hvert Øie er en Glædens Kjerte.

Hvo elsker og beundrer meer,

End just det unge Hjerte!

Efter at Thorvaldsen havde udbragt Foreningens Skaal blev en Sang af H. P. Holst afsjunget172 , den handlede om det thorvaldsenske Museum og midt under den gik Forhænget til Side og man saa, ypperligt malet det hele Museum for sig, et usynligt Chor faldt ind, Musik af Hartmann, og derpaa igjen hele Forsamlingen, det gjorte en gribende Virkning. Efter Bordet fulgte Studenterne ham hjem med fuld Musik gjennem Gaderne. Dersom Thomsen ønsker det da maa han gjerne benytte hele denne Notits, kun at den ikke kommer fra H. C. Andersen, naturligviis ! Hels ham og hans Kone meget; hende især gjør det mig ondt for, hun vil meest savne det kjære Barn om sig173 , han har mere adspredende Beskjæftigelser. Siig til Deres Tante, at jeg virkelig er lidt vred fordi hun ikke skriver, thi jeg giver mine Breve fordi jeg vil have Brev igjen; endnu een Postdag vil jeg vente taalmodig, men da saa Gud heller ikke længer. I denne Uge udkommer fra Heibergs Haand alle de Digte Forfatterne selv fremsagde i Hotel d'Angleterre, senere, taler man om, kommer Thorvaldsens Album<: Alle de Sange og Taler der ere skrevne i Anledning af hans Hjemkomst. De spørger om Frøken Herbst er vakker. Folk sige jo og Talent har hun. Mig kaldte hun bestandig "Hr Digter Andersen! " omtrent som min Skomager gjør det; hun bad mig ved det store Bord at declamere et af mine gamle Digte, jeg forsikkrede hende, at det vilde være høist upassende og lod det være ! Siig Deres Fader et kjærligt Tak for hans venlige Hilsen til mig, gid han og Moderen havde været her til een af vore Fester, det vilde have være[t] Champagne for Sindet. Fra Atterbom har jeg faaet Brev han udgiver snart en ny Bog "Fogel blå", som han vil sende mig. Frøken Bræmer spiller den "Stumme i Årsta!", jeg har ikke i mange Tider hørt fra hende. Nu maa jeg slutte Brevet, jeg har idag saa meget at gjøre, to Viser til Dronningen og een til gamle Hornemann174 , derfor bliver dette Brev i Gallop, ja jeg har ei engang Tid til at gjennemlæse det ! tilgiv derfor Udtrykkene. Naar tør jeg igjen vente et Epistel? Skriv kun løst og fast, saaledes som jeg gjør det. Min Tandpine er for Øieblikket forbi, men jeg er ikke vis paa om det er for kort eller længer Tid. Hils Frøken Louise von Schleppegrel! – Det er sandt, man fortæller her i Byen, at der i Odense skal være saa stor Oposition mod Kjøbenhavn fordi vi flaterer Thorvaldsen, er det saa? Jomf. Grann indtraf igaar med Personposten. Igaar og i Dag har jeg begyndt med Kakkelovnsvarme; de kolde Bade har jeg maatte ophøre med for Tændernes Skyld og fra det Øieblik af frosset, som en Sydboe i Norden. Nu lev vel ! Kjærlige Helsener til dem Alle.

med broderligt Sind H. C. Andersen

Endnu engang tak for Tante Anna ! Har De faaet mine Eventyr det er længe siden de bleve afsendte, siger Reitzel!

Tekst fra: H.C. Andersens Hus