Dato: 25. februar 1870
Fra: H.C. Andersen   Til: Dorothea Melchior
Sprog: dansk.

Brüssel den 25 Februar 1870

Kjære Fru Melchior! Mit Brev fra Paris, den 14 Februar, vil De have modtaget; jeg fik faae Dage derefter, Deres indholdsrige Skrivelse med den levende Skildring af Bryllupsfesten; jeg havde stor Deeltagelse for den stakkels Brud, jeg var i hendes Sted blevet nerveus og daanet. De vil have smukke Erindringer fra Vinter-Opholdet i Algier, jeg har faae saadanne fra denne Reise, der tilvisse er den magreste af alle Udflugter. I Paris blev jeg med Collin 16 Dage, helst havde jeg kun blevet der en tredie Deel af denne Tid, men han havde en af sine kjæreste Venner Candidat Müller der i Byen og ønskede at blive. Jeg har aldrig syntes saa lidt om Paris som denne Gang, aldrig saaledes længtes efter at komme derfra. Jeg besøgte iøvrigt Ingen. En Middag var jeg hos vor Konsul Callon, han fortalte mig om et stort Hofbal der skulde være een af de første Dage og spurgte om Grev Moltke havde sendt mig Indbydelseskort dertil, jeg svarede nei og fortalte at jeg aldrig havde været forundt Leilighed til at see Hoffet ; det vilde være Moltke saa let meente han. Jeg tog mod en Middags Indbydelse hos Hr Greven, meest fordi jeg haabede at samles med hans Moder, som jeg fik at høre var i Paris. Jeg kom, men hun var syg. Den unge Grevinde Moltke talte dansk og var som altid venlig og net. Der var Billedhuggeren Saaby og de to Grever, Mogens Frijs og Bernstorf. Moltke var særligt opmærksom mod Frijs, den eneste han drak et Glas med. Jeg kjørte Dagen derpaa ud til den gamle Grevinde Moltke, der var kjørt ud, senere besøgte jeg Ingen. Meget glad var jeg ved at det lakkede mod Afskeden og glædede mig til at komme ind i Belgien og her føler jeg mig særdeles tilfreds. Aftenen før min Afreise fra Paris, var jeg i digterisk Stemning og skrev første Gang paa denne Reise et Digt, som jeg vil sende Hartmann den Ældre at componere, men først sender jeg Dem det.

Foraarssang.

End ligger Jorden i Sneens Svøb,
Lystigt paa Søen er Skøiteløb,
Træerne prange med Riimfrost og Krager,
Men imorgen bestemt det dager,
Solen bryder den tunge Sky,
Vaaren rider Sommer i By,
Pilen kaster de uldne Vanter.
Spil op Musikanter,
Alle Smaafugle, stem i, stem i,
Nu er Vintertiden forbi!

O, hvilket Kys af den varme Sol!
Kom, pluk Skovmærke og Martsviol;
Det er som Skoven sit Aandedræt holder,
Nu, i een Nat, hvert Blad sig udfolder,
Kukkeren synger, Du den forstaaer,
Hør, Du skal leve i mange Aar!
Verden er ung! Vær ung med de Unge,
Lad Hjerte og Tunge
Juble med Vaaren, frejdig og fri:
Aldrig er Ungdomstiden forbi!

Aldrig er Ungdomstiden forbi!
Jordlivet er et heelt Trylleri:
Solskin og Stormveir, Glæde og Smerte;
der er en Verden lagt i vort Hjerte,
Den svinder ei som et Stjerneskud.
Mennesket skabtes i Billed af Gud;
Gud og Naturen staae evige unge,
Vaar, lær Du os sjunge,
Hver lille Fugl stemmer med der i:
Aldrig er Ungdoms Tiden forbi!

Strax efter jeg modtog Deres kjære Brev skrev jeg fra Paris til lille Thea , dog vil hun neppe før Dagen efter sin Fødselsdag have modtaget Brevet, derimod vil et andet, jeg [har] lagt deri til Fru Johanne og som jeg bad Thea besørge paa Fødselsdagen som kom, vist naae hende i rette Tid. Igaar Eftermiddags henimod fire, forlod Collin og jeg Paris og fløi med et usædvanligt jagende Tog, i sex Timer til Brüssel hvor vi kom Kl 10 og boe særdeles godt i Hotel de Suede, her er koldt, Sneen laae høit paa Siden af Jernbaneveien, men i Dag tøer det; vi have allerede seet os om i den interesante By, hvor man faaer Lyst til at købe Alt, saa billigt er det. Paa Søndag, vil Gud, reise vi til Köln, der haaber jeg forvist at finde Brev fra Dem i de to Dage vi blive her; vi indtræffe netop der i Karnevalstiden og vente paa Mandag at see smukke Optog i Costume i Gaderne. Skeer det skal jeg fortælle derom, men hvor kan jeg nu bede Dem om Brev, jeg veed ikke om jeg fra Köln gaaer til Dresden eller med Jonas lige hjem, det sidste troer jeg bliver Tilfældet, tillader kun Snee og Kulde det; vil De derfor helst sende det [over linjen tilføjet: Brev] til Kjøbenhavn til Etatsraad E. Collin, Dronningens Tværgade No 19, han veed stadigt hvor jeg er og da erholder jeg det sikkrest. Jonas Collin beder mig hilse Dem og Døttrene. Gid at jeg nu snart skulde samles med Dem Allesammen, jeg glæder mig særdeles dertil. Dette Brev naaer Dem i Sommervarme, deiligt Solskin og under grønne Træer, hos os staae endnu disse med Riimfrost og Skyerne drysse Snefnokke. Ak hvor bitterligt at vi ikke mødtes denne Vinter.

Deres taknemlig hengivne

H. C. Andersen [i marginen, s. 4:] Hils Frøken Louise, Harriet og Anna

Tekst fra: Niels Oxenvad