Dato: 4. marts 1870
Fra: H.C. Andersen   Til: Henriette Oline Collin, f. Thyberg
Sprog: dansk.

659. Til Henriette Collin.

Hanover den 4 Marts 1870.

Kjære Fru Collin !

Endnu et Brev! senest skrev jeg nogle Ord i Brevet Jonas afsendte fra Cöln. Vi bleve der de tre Carnevals Dage, der tilvisse for mig vare de morsomste paa hele Reisen. Igaar Eftermiddags toge vi afsted efter at vi en Time forud havde faaet de kjære Breve fra Dem og Deres Mand. Men hvor kunde det undre Dem at vi toge fra Paris den 24 Februar, naar vi ville besøge Brüssel og komme til Cölner-Carneval? Det klang ud af Brevene om Klingrende Frost, Iis i »alle Render«, gruelig Vintertid, det gøs i os begge to, men Solen skinnede saa deiligt varmt udenfor, Foraaret har holdt sit Indtog og fulgt os lige fra Brüssel, vi troe begge to paa at vi bringe Foraaret hjem, og da haaber jeg de Alle ere os taknemlige, især de gode Mennesker som bygge Villa ved Havet. Fra Cöln gik vi kun til Ham og overnattede der, vi fik Avisen og Jonas læser for mig Efterretningen om at Henrik Herz er død; det betog mig noget! vi to ere saa forunderligt mødtes, stødt mod hin­anden, rakt hinanden Haanden, blevet skildt ad og atter mødtes. Jeg troer at have forstaaet ham bedre end han mig, eller rettere vurderet mere end han kunde vurdere mig. I Paris fik jeg det sidste Brev fra ham; det var om at give Paludan Müller det ankerske Legat dette Aar, vi vare enige og have hvert Aar ganske mærkeligt været enige i vor Legat Bestemmelse. Jeg gad vide hvorledes Enken er stillet; aarligt, en Tid, vil hun jo have720 Penge fra Theatret for de af hendes Mands Værker som der gives og ikke ere opførte endnu 25 Gange; hos Reitzel vil hun jo ogsaa have721 en Indtægt; men hun sidder nok med flere Børn. Der var blevet koldt i vor Stue, da Jonas læste Efterretningen, jeg sank hen i Tanker, Jonas gik tilsengs, jeg sad halv af­klædt og maatte skrive et Par Ord; »sid nu ikke og forkjøl Dig !« raabte han advarende, jeg forkjølte mig ikke og skrev et Par Stropher, som jeg her sender, og dersom de har Deres og Deres Mands Bifald, da send dem til vor Ven Redacteur Bille med Hilsen fra mig, at finder han jeg kan være det lille Vers bekjendt, da giver han det en smuk Plads, retsnart, i »Dag­bladet«.–Nu er Jonas og jeg, som Brevet viser, i Hanover, det er uvist om vi i Dag eller først imorgen gaae til Hamborg, Theatret i Hanover gør

Udslaget; een Dag blive vi i Handelsbyen og flyve da til Frederia for at hilse paa Landsoldatens Monument og hvor Jonas venter Brev, jeg glæder mig til det samme. Troer De jeg kan - Da gaae vi til Odense og Beltet mæl­der om vi skulle blive i min Fødeby een eller flere Dage. Hils Louise, Theo­dor, hele Familien, men særligt Deres Mand. Fru Serre som venter, jeg ikke opgiver Dresden paa Hjemveien, sender jeg Brev at Besøget er udsat til et kommende Aar, om Gud vil vi leve.

Deres hjerteligt hengivne

H. C. Andersen.

Jonas hilser! og jeg tilføier: han er en rigtig god Reisekammerat; klap ham naar han kommer hjem !

Tekst fra: Se tilknyttet bibliografipost